FlyViking har startet billetsalget – Flyv mellem Bodø, Tromsø, Svolvær og Hammerfest

FlyViking

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi har tidligere skrevet lidt om “Nessekongen” fra Lyngseidet, Ola Giæver, der har ambitioner om at konkurrere sin tidligere arbejdsgiver Widerøe ud på sidelinjen.

På trods af det mange skeptikere og sofa direktører har sagt, har Ola smøget ærmerne op, fået leveret et fly og om nogle uger kommer fly nummer to. I slutningen af sidste uge var alt papirarbejdet i orden og FlyViking er endelig klar til take-off.

Ola har dermed bevist, at han ikke kun har det i munden.

I dag starter billetsalget. Fra den 27. marts. kan nordmændende flyve billigt mellem Bodø, Tromsø og Hammerfest, mens Svolvær starter op den 18. april.

Her er priserne hos FlyViking

Bodø-Tromsø koster 499 NOK for en enkeltbillet
Tromsø-Hammerfest koster 499 NOK for en enkeltbillet
Svolvær-Tromsø koster 499 NOK for en enkeltbillet
Svolvær-Hammerfest (mellemlanding i Tromsø) koster 749 NOK for en enkeltbillet
Bodø-Hammerfest (mellemlanding i Tromsø) koster 749 NOK for en enkeltbillet

Hvor meget skal konkurrenten Widerøe have for de samme strækninger?

Bodø-Tromsø koster fra 899 NOK for en enkeltbillet
Tromsø-Hammerfest koster fra 550 NOK for en enkeltbillet
Svolvær-Tromsø (med en mellemlanding) koster fra 550 NOK for en enkeltbillet
Svolvær-Hammerfest (med en mellemlanding) koster fra 550 NOK for en enkeltbillet
Bodø-Hammerfest (med en mellemlanding) koster fra 550 NOK for en enkeltbillet

Det er værd at bemærke, at Widerøes priser er kampagnepriser med begrænset salgsperiode og tilgængelighed.

Det er kun på strækningen Bodø-Tromsø, at FlyViking grundigt slår Widerøes kampagnepriser. Normalt skal SAS og Widerøe have 899 NOK hver vej – noget som for mig virker ganske opskruet. Jeg forventer, at både SAS og Widerøe kommer til at sænke priserne på denne rute.

FlyViking er alene på den direkte rute mellem Svolvær og Tromsø og tiden vil vise hvor mange, der vil benytte sig af dette tilbud.

Hvad med frekvenserne?

FlyViking lægger op til 3 daglige rundflyvninger mellem Tromsø og Hammerfest, hvor Widerøe flyver 7 gange dagligt. Blandt de andre strækninger ser det ud som om at, at der kun vil være én daglig rundflyvning og nogle af dem betjenes ikke i weekenden.

Bagage-revolution

Hvor Widerøe byder på gratis indtjekket bagage på alle deres flyvninger, samt gratis håndbagage, vil FlyViking slet ikke tilbyde deres passagerer muligheden for at tjekke bagage ind.

Der er naturligvis store omkostninger forbundet med at håndtere bagage i lufthavnene, men det er ganske revolutionerende, at man slet ikke kan tjekke bagage ind. Det betyder, at man ikke kan medbringe væsker, gel, hårspray og andre finurligheder, når man rejser med FlyViking.

Jeg her talt med Ola Giæver og han bekræfter, at ovennævnte passer. Du kan medbringe en kabinekuffert og en personlig genstand (rygsæk/computertaske), men indtjekket bagage er ikke noget FlyViking vil tilbyde.

Han tilføjer, at hvis kabinekufferten ikke passer på hylden over sædet, vil den blive opbevaret i lastrummet og du vil få den tilbage, når du kommer ned ad trappen, ved ankomst. Dette system kaldes “Gate check” og er udbredt i USA. Også dem der flyver med SAS’ CRJ 900 kender til dette system – det fungerer udmærket.

“Vi skal revolutionere flybranchen akkurat som REMA 1000 revolutionerede dagligvarebranchen (i Norge red.), da de fjernede kølediske og andet fordyrende og hellere satse på billige priser.

Jeg måtte spørge Ola hvad morlille, der medbringer hårspray og parfume, skal gøre?

“Morlille må vælge om hun vil flyve billigt med os, eller tjekke hårsprayen ind hos Widerøe. Der findes mindre flasker med hårspray og parfume på markedet”.

For os der rejser meget, er dette koncept fint – personligt tjekkede jeg bagage ind på 3 af ca. 250 flyvninger sidste år. Men det at man fuldstændig fjerner muligheden for at tjekke bagage ind, synes jeg er ganske dristigt. Vi får se om FlyViking kommer til at ændre på dette.

Hvad med et bonusprogram?

Mange har set Ola Giævers udtalelser på Facebook, hvor han påstår, at bonusprogrammer fremmer korruption. Som en af verdens førende eksperter på bonusprogrammer, måtte jeg spørge Ola om han virkelig mente det.

“Indtjekket bagage koster penge og bonusprogrammer koster penge. Jeg tror på det at tilbyde enkle produkter til en lav pris”.

Efter en halv times diskussion blev Ola og jeg enige om at mødes for en nærmere snak om bonusprogrammer. Vi må se om han lader sig overbevise.

Resultatet af besøget finder du snart her på InsideFlyer.

Oprindeligt udgivet af Tommy Danielsen på InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *