Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I går kl. 20.45 ankom det første Norwegian-fly til Bornholm og modtog den traditionelle vanddåb, da lufthavnen i fejring havde rettet vandkanonerne mod den ankommende Boeing 737-800.
Norwegians ankomst markerer både åbningen af Folkemødet 2022 og åbningen af selskabets nye sommerrute mellem Bornholm og København.
Vi er meget glade for den fine modtagelse, vi har fået med vores nye rute til Bornholm. Vi ankommer med stort set fyldte fly, og det giver en retningspil på, at Folkemødet heldigvis er tilbage i højt gear efter desværre at have ligget stille de sidste par år på grund af corona-pandemien.
Vi kan mærke, at der er efterspørgsel på det, vi kommer med. Vi flyver noget større fly, og det giver en behagelig flyvetur. Samtidig kan man nemt forbinde sig fra Bornholm via København til en af de mere end 50 spændende destinationer, vi flyver fra Danmark til hele Europa.
Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.
Norwegians rute mellem København og Bornholm flyves med tre ugentlige afgange: Tirsdag, torsdag og søndag fra 15. juni til 14. august.
Foto: Norwegian ankommer til Bornholm – Norwegian / PR
Skriv et svar