Hej BF
Vi elsker jo alle ekstra fordele og perks i diverse programmer. Jeg tænkte på lige at tage den skridtet videre med en oversigt over aktier der giver fordele til sine investorer. Bemærk dog at der oftest kræves et antal aktier for at modtage fordelen, og at aktien er navnenoteret.
Jeg starter med oversigten, og så kan I jo byde ind hvis I kender flere aktier med fordele
Mine egne "favoritter":
SAS_DK
Kræver: min 400 aktier (ca. 5000 kr i skrivende stund)
Fordel: 5-10 % rabat på rejser i europa - rabatten er dog ikke på afgifter, så der er ikke så meget at spare på de helt billige billetter, men en t/r til 1000 kr kan du ofte få for 900 kr via investorportalen
Tivoli
Kræver: min 10 aktier (ca. 39500 kr i skrivende stund)
Fordel: Gratis aktionærkort - svarende til et sølv-årskort - som giver gratis adgang for dig + ledsager i Tivoli
Parken Sport og Entertainment
Kræver: min 1 aktie (ca. 55 kr i skrivende stund)
Fordel: 4 gratis billetter til en FCK hjemmekamp (man kan vælge imellem 4 kampe) per halv-sæson.
Derudover får du rabat på FitnessDK medlemsskab (1 år for 3000 kr)
Jyske Bank
Kræver: min 10 aktier (ca. 3500 kr i skrivende stund)
Fordel: Højere renter / mindre gebyrer på din bankkonto. NB. Mener du skal have aktierne i et Jyske Bank depot for at få fordelen.
Rezidor Hotel Group (OMXS)
Kræver: min 200 aktier (ca. 5000 kr i skrivende stund)
Fordel: Club Carlson Gold i et år. Bemærk dog at der kan være større handelsgebyr + depotgebyr for at have svenske aktier i din portefølje
Accor (ENX)
Kræver: min 1 aktie (ca. 42 € i skrivende stund)
Fordel: Accor Gold medlemsskab (Shareholder's Club). Bemærk også højere gebyr ved udlandske aktier.
Byd gerne ind med flere aktier til oversigten
Click to expand...