I næste uge står jeg i en situation, jeg ikke har prøvet før, nemlig at jeg gerne vil undgå at tage direkte hjem fra lufthavnen... I den forbindelse har jeg brug for jeres gode råd. Sagen er den, at jeg ankommer med Chicago-flyveren til Kastrup. Normalt ville jeg finde mine kufferter og tage hjem. Men da jeg denne gang ikke er i bil, skal jeg med tog og bus, hvilket ikke altid er lige nemt, når man har bagage med. Jeg kan også vente 2 timer og køre med et familiemedlem, som samme dag ankommer fra Wien, og, mere væsentligt, har bilen holdende i lufthavnen. Men giver det mening at vente 2 timer i lufthavnen? Det kan jeg nok bedst selv svare på. Men jeg har 2 konkrete spørgsmål: 1) Har jeg, som rejsende på SAS Business fra USA, adgang til SAS loungen ved ankomst? Jeg er "kun" EBS. Det er lidt uklart formuleret på sas.dk. 2) Hvad sker der mon med min bagage, hvis jeg ikke straks går ned og henter den, men først tøffer ned af trapperne til bagageområdet et par timer senere?
1) Ja, hvis du rejser på biz fra USA har du lounge-adgang ved ankomst. Og det står ganske tydeligt her: https://www.sas.dk/tillaegstjenester/lounge-adgang Ordlyden er: Har jeg adgang til SAS Lounge ved ankomst efter en SAS-flyvning? Hvis du rejser på Business eller er EuroBonus Guldmedlem og ankommer direkte fra Asien eller Nordamerika, eller hvis du er EuroBonus Diamantmedlem, der ankommer med et SAS-fly, kan du besøge SAS Lounge i udvalgte lufthavne, afhængigt af lokale toldbestemmelser.
Men kan du komme ind i loungen? Du skal jo igennem security. Og det kommer du vel kun, når du har et boarding kort? Eller er der andre løsninger?
Ved C-gates kan man vel blot gå igennem sædvanlig paskontrol og ind i loungen, og ellers kan man vel bare gå mod connections (og gennem connections security) - der er mig bekendt ikke tjek af boarding pass, og så kommer man ud i afgangshallen og kan gå i loungen. Jeg har nogle gange brugt loungen til at tage et bad og skifte tøj inden turen til kontoret, når jeg er landet fra USA, men det har altid været fra C-gates.
Jeg er flere gange gået igennem den sikkerhedskontrol uden at vise boarding pass, både før og efter corona. Et par gange har jeg endda haft gjort det bare for at spare tid i paskontrollen ved ankomst. Dog mener jeg typisk ikke man skal igennem security ved ankomst fra USA. I forhold til pkt. 2, spørg dem evt. i loungen. Nogle gange har de ringet ned og snakket med bagageafdelingen. Ellers tager de den nok af båndet efter et stykke tid.
Det er den sidste sætning, der kan så tvivl om det hele. For hvad betyder "udvalgte lufthavne, afhængigt af lokale toldbestemmelser"? Det fremgår jo ingen steder...
For at komme ud fra CPH skal du jo lige præcis forbi døren til SAS-loungen, så selvfølgelig kan du komme ind der. Hvordan du får bagagen er så et andet spørgsmål.