Jeg talte med SAS ved ankomst til CPH og da man hurtigt havde lokaliseret bagagen og fik den med det næste fly og fik arrangeret udbringning næste formiddag og med flere smser plus mulighed for at følge bagagen på worldtracer mener jeg SAS har gjort hvad de kunne og skulle - men jeg har ikke bedt dem om erstatning hverken da jeg filede claimen i ankomstservice eller senere.
Hej Clemens. Det lyder som en rigtig spændende rejse til Sydafrika og rejsen skal jo gerne foregå så smertefrit som muligt og ikke give anledning til problemer, før den overhovedet er begyndt. Efter min vurdering har du gjort det helt rigtige i forbindelse med selve planlægningen og bookingen af rejsen og det var rigtig fint, at du fik tilmeldt dig servicen ”Check My Trip”, for det var den, der reddede dig ved at oplyse om aflysningen af flyafgangene. Rejsetidspunkter er meget vigtige og netop i dit tilfælde har flyselskabets rejsetider været af så afgørende betydning, at du valgte at bestille hos netop Egypt Air fremfor et andet flyselskab – også selvom det betyder, at rejsen så blev lidt dyrere. Når rejsen først er på plads, er det netop at der kan bestilles hotel m.v. baseret ud fra ankomst og afgang til / fra destinationen. At flyselskabet så vælger at aflyse fly midt i det hele, forrykker hele rejseplanen. Dette kan være uden betydning for nogle passagerer, mens det kan være af afgørende betydning for andre, fordi der så skal ændres på f.eks. hotelbooking og andre planlagte arrangementer. For Jer har aflysningen haft stor betydning og netop derfor var du også hurtig til at skrive til Egypt Air for at høre nærmere om årsagen. Deres første svar til dig finder jeg meget kritisabelt, for de udviser ingen empati eller medfølelse for dig som passagerer og virker ligeglade med, hvad aflysningen medfører for dig af gener. Allerede her burde Egypt Air have informeret dig om mulighederne for ombooking og evt. refundering af billetterne. Eftersom rejsetidspunkterne er så vigtige for Jer, er det rigtigt godt, at du fastholder dem over for Egypt Air i den næste mail. Jeg kan godt lide dit argument med, at du har købt en rejse hos dem og så må Egypt Air sørge for at leve op til deres del af aftalen, uanset hvordan de så får det løst. Du kommer også med en løsning på, hvordan du vil kompenseres, set i forhold til ombooking, opgradering og evt. yderligere kompensation for merprisen, men det argument køber Egypt Air desværre ikke. Til gengæld tilbyder de dig fuld refundering af billetterne og det tilbud synes jeg, du skal tage imod, hvis ikke I er tilfredse med andre flyrejsetider hos dem. Ved at tage imod den fulde refundering, kan du komme ud af aftaleforholdet og i stedet booke nye billetter hos Qatar (og så må vi håbe, at deres flyrejsetider er lige så gode eller bedre). Eftersom Egypt Air ikke i dette tilfælde lever op til den aftalte rejseplan, er du berettiget til den fulde refundering af flybilletterne inden 7 dage. Dette følger af EU Forordning 261/2004, Artikel 8, stk. 1, a). Selve rejsen er også omfattet af EU Forordningen, fordi rejser til / fra en EU destination (København). Da du i dette tilfælde er blevet informeret om flyaflysningen mindst 14 dage før rejsen, har du ikke ret til yderligere kompensation fra flyselskabet. Heller ikke selvom du vælger at fastholde rejseplanen i dette tilfælde. Dette hænger sammen med, at 14-dages varslingen er en undtagelse til hovedreglen om kompensation som følge af aflysningen af flyene, jf. EU Forordningen.
Og lige en tilføjelse: Den videre klage over Expedia skal ikke ske til Trafikstyrelsen, men derimod til Forbrugerklagenævnet. Trafikstyrelsen tager sig kun af klager over flyselskabet ifm. forsinkelser, aflysninger og boardingafvisninger jf. EU Forordning 261/2004.
Og lige en anden vigtig ting: Din tyske ven kan også klage til European Consumer Centre Germany (Europäisches Verbraucherzentrum Deutschland) www.eu-verbraucher.de
Hold da helt op - jeg må da nok sige, at min juridiske rejse(b)log har fået en flyvende start Interessen viser klart, at der er et stort behov for at få hjælp til praktiske spørgsmål, som man løber ind i før, under og efter rejsen og så nyder alle læsere jo godt af min ekspertise som jurist med speciale i flypassagerers rettigheder Jeg arbejder i øjeblikket på mit første tema / indlæg og dette handler om noget så lavpraktisk som pas- og visumregler. Som rejsende kommer man ikke ret langt uden den fornødne juridiske rejsedokumentation og da jeg selv står overfor at skulle forny mit pas her inden længe, synes jeg det var et passende sted at starte. Hvis du allerede nu har forslag, kommentarer eller spørgsmål til emnet, så kom bare frem med dem og jeg undersøger nærmere
Jeg er i fuld sving med at skrive mit første indlæg om pas- og visumregler. I går fik jeg dog lige en forsmag på pasreglerne, da jeg selv skulle bestille fornyelse af mit pas. Jeg havde taget tidligt fri fra arbejde og var kørt til Løgstør, hvor borgerservice (politiet viste det sig at være) KUN havde åbent om onsdagen kl. 10-15 angående pasudstedelser. Jeg ankom ca. 14:35 og der var heldigvis ingen kø. Den flinke kvindelige medarbejder ("pasdamen", kalder jeg hende lige) oplyste mig, at mit medbragte pasbillede var for gammelt og ikke gyldigt, fordi jeg smilede på billedet og det måtte man ikke. Hun henviste mig derfor til boghandleren, hvor jeg skulle have taget nye billeder. Jeg gik en mindre omvej og i syvmileskridt hen til boghandleren og fik taget nye pasbilleder til en pris på 75 kr. Det tog heldigvis ikke lang tid og derefter halsede jeg tilbage til borgerservice. Pasdamen oplyste mig nu, at der var lavet en fejl på de nye pasbilleder, da der ligesom var blevet lavet et mærkeligt genskær i min pande grundet mit manglende pandehår (mit hår var sat op i en stram hestehale). Lettere panisk måtte jeg nu igen i skarpt trav tilbage til boghandleren. Pasdamen sagde til mig, at hun nok skulle holde kontoret åbent indtil jeg kom tilbage igen. Det var pænt af hende. Tilbage hos boghandleren fik jeg taget nye billeder - måske ikke verdens pæneste, idet jeg nu havde enormt røde kinder på pasbillederne fordi jeg var forpustet og tidspresset på samme tid - og her fik jeg billederne uden beregning. Tilbage igen til pasdamen, der nu heldigvis godtog det nye pasbillede. Kl. 15:05 kunne jeg forlade borgerservice og nu 626 kroner fattigere (mærkeligt beløb egentlig) og med en ventetid på 14 dage før det nye pas kommer. Sikke et gedemarked!
Jeg ved godt at mit indlæg om pas- og visumregler sikkert ventes i spænding og jeg er netop nu i gang med at lægge sidste hånd på det. Det er vigtigt for mig, at jeg til hvert indlæg får skrevet et indhold af en høj kvalitet og det ligger mig samtidig meget på sinde, at alt indhold er brugbart, forståeligt og uden brug af juridisk kancellisprog og ikke mindst, at det også indeholder lækre tips og idéer, som andre kan gøre brug af på rejsen. Jeg har lige brug for at høre dine/Jeres erfaringer med udstedelse af visum i udlandet. Er der nogen problemer med det, tager det lang tid o.s.v Jeg har aldrig selv været uden for Europa, så jeg har ingen egne erfaringer (endnu) med udstedelse af visum i forbindelse med rejser. Hvilke andre sjove ting har du/I oplevet på rejse i udlandet angående pas og visum? Hvad skal man som frekvent rejsende altid huske på at medbringe (f.eks. ekstra pasfotos, hvis man mister passet i udlandet)? Kom frisk med dine kommentarer, som jeg straks vil suge til mig og lære af - og ikke mindst kan jeg lige få nogle gode inputs til indlægget
ok, mine erfaringer er: 1) hvis muligt, hav 2 pas, så kommer du ihvertfald ikke ud for problemer med hensyn til lande der ikke er på god fod med hinanden samt, at hvis man skal til et land og der skal bruges Visa og det tager 2 uger, at få udsted dette, så er man ikke "grounded 2) pasfotos, ja, der er faktisk ikke så mange pasfoto/fotohandlere efterhånden og 4 stk koster hurtigt en hundremand 3) Sørge for, at læse vejledninger hjemmefra vedrørende Visaansøgninger, personligt har jeg givet op og benytter mig nu altid af Visumservice.dk - de har gode relationer til alle ambassader og kan hjælpe med, at få tingene igennem hurtigere end hvis du selv skal være på en ambassade imellem 9-11 osv osv - brug en professionel.. 4) Hvis muligt, f.eks. sørg for, at have lokale muligheder, f.eks. i UAE har man muligheden for e-gate og dette kan f.eks. opnås som dansk statsborger igennem medlemskab af emirates bonusklub 5) sørg for, at have et opdateret ESTA til USA 6) ikke alle lande tilbyder "kvikservice" til udstedelse af visa, så man skal holde øje med mulighederne 7) Kina er der muligheder for 24,48,72 timers Visa udstedt ved grænsen 8) brug "Danskerlisten" inden du tager ud på rejsen: https://danskerlisten.um.dk/Registration/default.aspx endelig inden man tager afsted, find ud af, hvad der er af muligheder for indrejse og udrejse af landet, for ikke alle gate agenter ved det ved check-in, og hvis man er 1005 på sit, så siger man det til dem, for flyselskabet er jo ansvarlig for, at man får indrejse og hvis det nægtes sendes man tilbage. Har f.eks. ved Thai oplevet, at de sterter med at nægte mig, at jeg kan komme til Vietnam, skal have Visa, hvor jeg siger det er ikke rigtigt, se mit "gamle" stempel eller man mske har printet det ud hjemmefra... www.um.dk har en udmærket oversigt også over ambassader samt Visaregler for dnskere...
Nå ja, husk USD hvis man skal købe Visa on Arrival, så man kan veksle til lokal eller betale i USD.. @jefi99 må også have nogle erfaringer fra hans ture i Asien og Latinamerika.. Et sidste råd er, at man skal bare slappe af, det nytter ikke at blive sur, for du er gæst i det land du besøger, så man må bareaffinde sig med situationen. Tænker på, at stå i kø i Newark og stå bag et air india fly med 576 folk der har visa eller et pilgrimsfly i Jeddah.. - been there and done that, man er gæst og må bare affinde sig med det det...
Husk at have mindst 2 tomme sider i passet. Ikke alle lande håndhæver denne regel, men den findes flere steder. Dette kan gælde ved visumansøgning og/eller indrejse. Såfremt det er aktuelt, bør man sætte sig grundigt ind i mulighederne og ikke mindst begrænsningerne for visumfri transit. Hvis du har flere pas, så husk at bruge samme pas ved ind- og udrejse... Undersøg om der er krav om vacciner og vaccinationsbevis, særligt hvis man kommer fra områder hvor visse sygdomme er udbredte – ex. Gul Feber. Semi-relateret, nogle flyselskaber giver mulighed for at få ikke-refunderbare billetter refunderet, såfremt man ikke kan rejse grundet afslag på visumansøgning.
Du skal ha et papir fra din arbejdsgiver f.eks. som siger, du har brug for et arbejds pas. Pas nr. 2 er kun gyldigt i 2 år, men har fuld pris (som du måske kan få din arbejdsgiver til at betale!?)
Hej @Beaglen Jeg har et spørgsmål der heldigvis ikke blev nødvendigt, men som jeg alligevel godt kunne tænke mig at høre svaret på. Fløj hjem fra Malaga i går, og gik hen til gaten i god tid mens kæresten kigge på make-up. Boarding begynder så småt og jeg undrer mig over hvor hun bliver af. Til sidst er vi de eneste der ikke er boardet, og kan stadig ikke se hende! Kan se der er en Norwegian-afgang til CPH som afgår næsten samtidig, som hun af en eller anden årsag har stillet sig ved!! Så sprinter ned og henter hende (godt jeg ikke kæmper med højt blodtryk!!!) og får så lov til at boarde. Nu endte denne historie heldigvis som en god lærestreg om at tjekke gate/flyselskab en ekstra gang. Men hvilken situation står man i som forbruger hvis man ikke når sit fly af sådan en årsag?? Er klar over at det er ens egen skyld hvis man kommer til at falde i søvn, men det med fly der går samtidig til samme destination må der være nogen der må have kommet i klemme over tidligere? På forhånd tak
Hej Alexander. Godt at det endte lykkeligt i dit og kærestens tilfælde, men hvad gør man nu lige hvis uheldet nu rent faktisk er ude og man ikke når flyet efter check-in? Tja, det afhænger faktisk af, hvad der står i flyselskabets rejsebetingelser. De fleste flyselskaber har en såkaldt ”no show-politik”, som træder i kraft i de tilfælde hvor man ikke når flyet. Hvordan man så kommer videre herfra når først ”skaden” er sket, afhænger af hvad der står i rejsebetingelserne og om flyselskabet er villige til at ombooke dig/Jer til den næste ledige afgang og uden de store omkostninger. Flyselskabet kan finde på at annullere din booking og flyet vil heller ikke blive tilbageholdt, selv om du står i gaten og er klar til ombordstigning. Flyselskabet er ligeglade med, om årsagen skyldtes at du faldt i søvn, at du fór vild, at du lige skulle på toilet, at du absolut måtte købe tøj / mad og der var en laaang kø til betaling. Undskyldninger er der mange af og flyselskaberne oplever dem hver eneste dag. Juridisk set kommer passageren ud fra et obligationsretsligt synspunkt i et såkaldt fordringshavermora til flyselskabet, idet flyselskabet forhindres i at kunne befordre passageren som det nu engang er aftalt ved købet af flybilletten. Hvis flyafgangen forsinkes eller aflyses, opleves den omvendte situation, hvor flyselskabet kommer i fordringshavermora til passageren og så skal flyselskabet hjælpe passageren efter reglerne i EU forordning 261/2004. Hvis flypassageren kommer i fordringshavermora overfor flyselskabet, er det således op til flyselskabet at bestemme, om flypassageren skal købe en ny billet eller ombookes. Det afhænger af, hvad der står i rejsebetingelserne og flyselskabets ”no show-politik” i øvrigt.
Juridisk tema 1: Pas- og visumregler Engang blev et rejsepas måske ikke anset for noget særligt, men specielt efter terror-begivenheden den 11.september 2001 i New York, er der kommet et stærkt forøget fokus på at kunne fremvise korrekt juridisk rejsedokumentation i form af rejsepas, visum, ESTA (til USA) m.v. ved alle internationale rejser. Et pas er ikke kun nyttigt ved internationale rejser, men kan også bruges i nationale sammenhænge hvor der kræves forevisning af billedlegitimation. Dette kan f.eks. være ved diverse forbrugerkøb med kontraktoprettelse (f.eks. telefonabonnement), ved oprettelse af banklån m.v. Med forevisning af gyldig billedlegitimation, sikres det at der er tale om den rigtige person og herved kan f.eks. identitetstyveri, hvidvaskning af penge m.v. nemmere undgås. Det er også værd at notere sig, at der findes flere forskellige former for ”særpas”, såsom f.eks. våbenpas, medicin/pillepas, kæledyrspas m.fl. og der findes forskellige krav og regler for udstedelse af disse pas, som man som rejsende skal være meget opmærksom på, hvis behovet for et sådant pas opstår. Nedenfor følger en kort overordnet gennemgang af de alment forekommende pas- og visumregler, der kigges på fordele og ulemper ved biometriske pas, ligesom der også gives en række tips og idéer til, hvad du som (frekvent) rejsende skal huske dig selv på ved alle internationale rejser, hvor den juridiske rejsedokumentation i form af pas og visum er altafgørende for, hvor langt du kan rejse. Definitionen på et pas: Et rejsepas bruges som en indrejsetilladelse til den pågældende destination og fungerer således også som personlig juridisk rejsedokumentation for alle internationale rejser. Passet indeholder synlige og personlige identitetsoplysninger såsom for- og efternavn, nationalitet, højde, køn, fødselsdato, personnummer, fødselssted samt personens underskrift (samt fingeraftryk, når der er tale om et biometrisk pas – se nedenfor). Derudover er der også oplysninger om den udstedende myndighed samt information om passets gyldighed. Personens nationalitet er ikke nødvendigvis det samme som statsborgerskab. Normalt har personen adgang til det land, der har udstedt passet. Som rejsende er man selv ansvarlig for, at sætte sig ind i de gældende pas- og visumregler. Dette være sig for sit eget hjemland, men især også for det pågældende land, man rejser til. Både pas- og visumregler kan variere fra land til land, så det kan være en idé i god tid inden rejsen at kontakte myndighederne i det pågældende land man rejser til, for at høre om man opfylder landets pas- og visumregler. Eksempelvis kræver nogle lande, at passet skal være gyldigt i 6 måneder, foruden selve rejsetiden. Rejser man således i februar, kan det pågældende land man rejser til således kunne kræve, at passet er gyldigt mindst frem til august. Udstedelse af danske pas har hjemmel i Pasloven (lovbekendtgørelse nr. 1337 af 28.11.2013, senest ændret ved lov nr. 176 af 24.02.2015), samt bekendtgørelse nr. 900 af 08.09.2008 angående Lov om pas til danske statsborgere m.v. I 2012 blev der indført to markante lovændringer angående pasudstedelse: 1) Pr. 01.01.2012 blev der indført udstedelse af biometrisk pas med fingeraftryk. Det biometriske pas blev muligt i Danmark allerede fra den 1. august 2006, men fingeraftryk blev først taget med fra 2012. 2) Pr. 26.06.2012 skulle alle rejsende være i besiddelse af deres eget pas. Tidligere kunne børn under 15 år stå anført i deres forældres pas, men fra den 26.06.2012 skulle børn under 15 år have deres eget pas. Selve pasudstedelsen varetages af Borgerservicecentrene hos kommunerne. Man skal møde op ved personlig henvendelse i Borgercentrets åbningstid. Borgercentret behøver ikke ligge i ens egen hjemkommune, så man kan godt få passet udstedt hos Borgerservice i en anden kommune. Hvis man bor i udlandet, kan passet udstedes på de danske honorære konsulater og ambassader, men der kan dog opstå problemer – se nedenfor. Nærmere om det biometriske pas – fordele og ulemper: Det biometriske pas kendes også som et e-passport eller et digitalt pas. Flere og flere lande har inden for de senere år indført biometriske pas. Symbolet for biometrisk pas står på forsiden af passet. Fordele: Et biometrisk pas har en lille RFID-microchip, der indeholder passets synlige informationer samt personens fingeraftryk. RFID-chippen har kunnet fås i passet siden 1. august 2006 med oplysning om passets maskinlæsbare kode og det digitale pasfoto, men 1. januar 2012 blev der i RFID chippen også tilføjet biometrisk data, fingeraftryk og personens underskrift. Når fingeraftrykkene tages til passet, bruges typisk pegefingeren fra både venstre og højre hånd. Fingeraftryk er unikke, da ingen fingeraftryk er fuldstændig ens. Derfor vil et biometrisk pas med fingeraftryk være med til at kunne forhindre identitetstyveri, ligesom det også gør det langt sværere for kriminelle personer at forfalske og misbruge passet. Hver dag oplever de internationale lufthavne rejsende, der forsøger at komme illegalt ind i landet på et falsk pas, men med et biometrisk pas vil der en langt større sikkerhed for, at passet ikke kan forfalskes eller misbruges. Desuden kan den legitime ejer af det biometriske pas nemmere få udstedt visum til rejser, ligesom det også er lettere at komme igennem paskontrollen i lufthavne (via såkaldte automatiske ePassport gates, fremfor manuel paskontrol af en medarbejder). Ulemper: Man kan næppe forestille sig, at der skulle være nogle ulemper ved et biometrisk pas, men det opleves dog alligevel. Danskere bosat i udlandet: Danskere bosat i udlandet kan opleve besvær med at få passet udstedt. Pasudstedelsen i udlandet varetages af den danske repræsentation i det pågældende land, såsom et honorært konsulat eller en ambassade. På det danske Udenrigsministeriums hjemmeside http://um.dk/da/om-os/kontakt/find-os-i-verden/ kan man finde en oversigt over ambassaderne og konsulaterne i udlandet. Alt afhængig af, hvor man befinder sig i det pågældende land, kan der være lange afstande til den nærmeste ambassade eller det nærmeste konsulat. Derfor vil der til nogle områder / regioner blive udsendt personale fra ambassaden / konsulatet med specialudstyr til at kunne udstede det biometriske pas. Behandlingstiden kan i udlandet være meget lang, så det anbefales at man får udstedt passet i Danmark, hvis der er mulighed for det. Tilskadekomst med finger til brug for fingeraftryk: Ifølge paslovgivningen skal der som hovedregel biometrisk data med i passet. Hvis man er kommet til skade med f.eks. pegefingeren, må der kigges nærmere på skadens omfang, inden det evt. skal afgøres om der kan bruges en anden finger til brug for fingeraftryk til passet. Undtagelse til hovedreglen: Hvis man er kommet til skade med hele hånden og den f.eks. er indbundet i gips, kan der af gode grunde ikke tages fingeraftryk. I et sådan tilfælde kan der kun udstedes et nødpas og uden biometri (fingeraftryk).
Visumregler: Hvis man rejser uden for EU af enten kortere eller længere varighed, er det en god idé og i særdeleshed i god tid at undersøge, om der foruden det almindelige pas også kræves særlige indrejseregler og indrejsetilladelser i form af visum til det pågældende land, man rejser til. Visum bliver normalt givet som et stempel i passet, men kan også udstedes i andre rejsedokumenter. Hvis der skal søges om visum som indrejsetilladelse, bør dette gøres i god tid inden afrejse. Kontakt gerne konsulatet eller ambassaden i landet for rejsemålet og hør om der er specielle regler. Bemærk, at der findes flere forskellige former for visum, som f.eks. turistvisum, forretnings/businessvisum, privatvisum, transitvisum, visum til længerevarende ophold (f.eks. ved studie- og/ eller arbejdsophold), immigrantvisum, visum relaterede til specielle sygdomme, m.v.. Prisen på et visum kan også variere alt efter type og land. Visum kan udstedes enten inden afrejsen eller ved ankomst til rejsemålet (ankomstlufthavnen / Visa On Arrival). Husk at have lidt forskellig valuta med, såsom USD og landets lokale valuta ved betaling af visum ved ankomst til rejsemålet. Ved udstedelse af visum kræver mange lande, at der i passet er mindst to blanke sider. Ikke alle lande håndhæver denne regel, men undersøg gerne de gældende regler inden rejsen i forbindelse med visumansøgningen. Bemærk også, at flyselskabet kan have særlige regler for refundering af flybilletten, hvis man f.eks. får afslag på sin visumansøgning og således bliver forhindret i at kunne rejse til den ønskede destination. Kontakt gerne flyselskabet inden rejsen angående reglerne og læs også gerne rejsebetingelserne igennem. Schengen-samarbejdet i relation til pas- og visumregler: Ét af EU’s grundlæggende principper er retten til fri bevægelighed for personer. I byen Schengen i Luxembourg indgik de 5 lande Frankrig, Tyskland, Holland, Luxembourg og Belgien i 1985 en fælles aftale, som gik ud på at afskaffe de indre grænser mellem landene og i stedet for etablere fælles ydre grænser. Ved de ydre grænser skulle der være indrejsekontrol og denne kontrol skulle foregå efter en fælles og ensartet procedure. Således blev der for de ydre grænser aftalt en fælles procedure for bl.a. visum, paskontrol og asylret. Afskaffelsen af de indre grænser mellem de 5 deltagerlande sikrede, at borgerne frit kunne rejse i landene uden at der skulle ske nogen form for kontrol. Herved kunne den frie bevægelighed for personer opretholdes. Det såkaldte Schengen-samarbejde og også Schengen-området blev efterhånden udvidet til at omfatte flere og flere lande. Danmark tiltrådte Schengen-samarbejdet den 19. december 1996 og deltager fuldt ud, men dog med nogle få begrænsninger som følge af det danske retsforbehold. I 1997 blev Schengen-samarbejdet skrevet ind i Amsterdam-traktaten. Der er forskel på Schengen-samarbejdet og selve Schengen-landene. Schengen-samarbejdet og således også Schengen-området er betegnet som et fælles område uden indre grænser. Schengen landene er de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet, men dog kan der være forskel på, om landende deltager fuldt ud eller ej. F.eks. deltager Storbritannien ikke fuldt ud i samarbejdet og derfor skal man kunne fremvise et gyldigt pas ved indrejse til landet. FAQ om rejsepas: Hvad nu hvis mit pas er blevet smidt ud imellem nogle reklamer og jeg skal ud at rejse i morgen? Hvis dit pas er mistet eller bortkommet, hvis du har glemt passet, passet er stjålet, eller hvis passet er udløbet for mere end 3 måneder siden og du ikke kan nå at få fremskaffet et nyt pas inden rejsen, kan du få udstedt et midlertidigt pas, også kaldet et nødpas eller et provisorisk pas. Bemærk dog, at der er nogle særregler omkring pasudstedelsen: Nødpasset gælder KUN for den tidsperiode du er på rejsen og maksimalperioden er højest 1 år. Prisen og reglerne for udstedelse af nødpasset er ens som ved udstedelse af det almindelige (biometriske) pas, men dog kan det være gratis at få udstedt nødpasset, såfremt man samtidigt bestiller et nyt pas. Bemærk også, at ikke alle lande godkender et nødpas som indrejsetilladelse (f.eks. USA), eftersom et nødpas ikke indeholder biometrisk data. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man finde en liste over de lande, som accepterer et nødpas som indrejsetilladelse. Nødpasset kan i Danmark KUN udstedes hos borgerservicecentrene hos kommunerne. Man kan ikke være sikker på, at borgercentrene er repræsenteret i lufthavnen. I udlandet skal nødpasset udstedes af konsulatet eller ambassaden. Hvad gør jeg hvis jeg skal have min hund med på rejse til England? Min hund skal på hundeudstilling i USA. Hvad gør jeg så? Inden for EU: Hvis din hund, kat eller fritte skal med på rejsen, skal der udstedes et særligt EU-kæledyrspas. Dette skal gøres i god tid hos dyrlægen, der også skal kontrollere hundens / kattens/frittens vaccinationer m.v. Uden for EU: Da EU-kæledyrpasset ikke kan benyttes uden for EU, skal du undersøge reglerne nærmere for de enkelte lande og helst i god tid inden afrejse. Nogle lande kan kræve, at hunden skal i karantæne, andre lande kan kræve at hunden f.eks. ledsages af et særligt certifikat, andre lande igen kan kræve særlige vaccinationer o.s.v. Kontakt derfor enten veterinærmyndighederne eller ambassaden / konsulatet for det land, der rejses til. Uanset land: Se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor der findes en fin oversigt over reglerne til de forskellige lande. www.foedevarestyrelsen.dk Hvad nu hvis jeg skal på jagt i Polen og jeg gerne vil have min haglbøsse eller jagtriffel med? Jeg vil også gerne på bjørnejagt i Canada. Hvad gør jeg så? Inden for EU: Hvis du skal på jagt og have jagtriffel eller haglbøsse med i flyet, skal der udstedes et EU-Våbenpas hos politiet. Der skal udfyldes en særlig pasansøgning og passet er gratis. Herudover skal der også udfyldes en særskilt våbenformular inden rejsen. Denne fås typisk ved download på lufthavnens hjemmeside. Vær opmærksom på, at der skal bruges et gyldigt pasfoto til våbenpasset og at maksimalantal våben ikke må overstige 14 pr. person. Uden for EU (f.eks. Canada): Da EU-Våbenpas ikke kan benyttes uden for EU, skal du undersøge reglerne nærmere for de enkelte lande. F.eks. skal der ved rejse til Canada udfyldes en særlig formular ”Non-Resident Firearm Declaration”, som kan udfyldes inden rejsen og så underskrives ved ankomst til Canada. Uanset land: Våbenet skal transporteres som indchecket / særlig bagage og opbevares i flyets lastrum. Hør gerne flyselskabet om reglerne for rejse med jagtvåben. Vær også opmærksom på, at evt. våben/geværolie kan betragtes som flydende væske og at der således kan være risiko for, at det bliver destrueret hvis det medbringes i håndbagagen, eftersom det kan stride mod de særlige væskeregler. Hvad nu hvis jeg bestiller min rejse igennem et rejsebureau (OTA) eller direkte igennem flyselskabet. Skal jeg så ikke bare tro på, at de har styr på pas- og visumreglerne til mit rejsemål? Her er svaret ganske enkelt NEJ! Du kan ikke automatisk ”bare” gå ud fra, at rejsebureauet eller flyselskabet har 100 % styr på reglerne og at de ved hvad der skal gøres. Undersøg derfor selv reglerne inden rejsen, så du ved hvordan du er stillet. Hvis du stoler blindt på rejsebureauet / flyselskabet og de f.eks. giver dig ukorrekte oplysninger ved bestilling af rejsen, står du alene med problemerne, hvis uheldet er ude og du bliver afvist ved check-in skranken i lufthavnen. Du kan heller ikke være sikker på, at agenten i check-in skranken har styr på reglerne, så vær hellere selv så godt forberedt som muligt. Medbring evt. skriftlig dokumentation på pas- og visumregler fra det pågældende lands ambassade / konsulat, som du kan fremvise hvis der er behov for det. Jeg får en speciel medicin og er nødt til at tage medicinen med mig på rejsen. Skal jeg så have et medicin / pillepas? Det er op til det enkelte land, at bestemme regler for indrejse med medicin. Undersøg derfor inden afrejsen, om der til din rejsedestination er nogle særregler når der medbringes medicin. Hvis medicinen indeholder et euforiserende stof og rejsen foregår inden for EU, kan det være nødvendigt at fremskaffe et særligt medicin/pillepas. Pillepasset kendes også som en Schengen-attest, idet landene, der deltager i Schengen-samarbejdet er forpligtede til at acceptere pillepasset ved indrejse til landet. Lovgrundlaget ses i ”Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen” (lovbekendtgørelse nr. 448 af 09.06.2004), i Schengenaftalens artikel 75 samt i ”Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler” (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 07.12.2005). Uden for Schengen-området gælder medicinpasset ikke, så der vil det være en god idé og i god tid inden afrejsen at spørge enten det honorære konsulat eller på destinationens ambassade, hvilke regler der er gældende. Ikke alle medicintyper kræver et pillepas. Som udgangspunkt skal der være en rød advarselstrekant på æsken / glasset eller i selve indlægssedlen. Spørg gerne på det lokale apotek, hvis der er tvivl. Pillepasset kan udstedes hos enten Borgerservicecentrene eller på apoteket. Passet er gratis og gælder i rejseperioden og dog maksimalt 30 dage. Husk at opbevare pillepasset sammen med medicinen og medbring gerne medicinen i håndbagagen, hvis det er nødvendigt at tage medicinen undervejs på rejsen.
Gode råd og tips til rejsen: Tag gerne ekstra pasfoto med på rejsen. Hvis passet skulle blive væk, kan du nemmere få udstedt et nyt pas og skal ikke bekymre dig om at finde et sted for at få taget nye pasfotos ved ankomst til destinationen. Der er efterhånden færre og færre steder (specielt i udlandet) med fotoforhandlere og hvis man endelig finder en forhandler, kan 4 pasfotos nemt koste ca. 100 kroner eller mere. Tag inden afrejsen en kopi af passet og opbevar det i en elektronisk cloud-løsning (f.eks. OneDrive, Drop-box eller lignende), så du med en internetopkobling altid kan fremvise en kopi, hvis der måtte opstå behov for det. HUSK at opbevare pas og visum enten på dig personligt eller i din håndbagage og ikke i din indcheckede bagage. Hent Udenrigsministeriets app (UM Rejseklar) til din telefon (Smartphone), så du lynhurtigt har adgang til nyttige rejseregler, Danskerlisten, liste over ambassader, rejsevejledninger, m.v. HUSK at undersøge i god tid, om der er krav om særlige vaccinationer (f.eks. mod gul feber, malaria m.v.) i det land, du rejser til. Ved visumansøgninger hjemmefra inden afrejse: Benyt gerne en onlinetjeneste såsom www.visumservice.dk eller lignende. En onlinetjeneste som denne er godkendt til at behandle visumansøgninger og har god kontakt til de forskellige ambassader og konsulater. HUSK ALTID: Hvis der opstår problemer på den pågældende destination, er der ingen grund til dårlig opførsel. Du er gæst i landet, så husk at opføre dig med respekt for andre og følg landets anvisninger (f.eks. When in Rome, do as Romans…). Husk at man kommer langt med smil, venlighed og ordet ”Please” Få mere information: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/ www.borger.dk www.politi.dk www.foedevarestyrelsen.dk www.apotek.dk
Hej Jeg er i gang med det lange tovtrækkeri med Virgin Australian om erstatning for min ødelagte duffelbag Den er købt i maj 2015 i syd Afrika. Men da jeg har fået tax retur har jeg ikke længere kvitteringen (dog billeder fra dagen hvor jeg købte den af både modellen/farve i butikken og af pris tag. Det er første rejse med den og var i fin stand da jeg indleverede den til VA mod Bali. Ved ankomst er den ødelagt. Remme er "skåret" over, der er skrammer og flænger på siden af den. Jeg har fået oprettet PIR ved ankomst og forventede herefter at VA blot erkender sig ansvaret og erstatter så jeg kan få købt en ny. Men næ nej. De kræver at den skal evalueres om den kan reperares, jeg nægter dog da jeg kun har 6 timer i Sydney inden jeg flyver ud. Der ud over skal man udfylde 6 sider med alt muligt (som virker som o. Det kun går ud på at få folk til at opgive) Jeg har afleveret alt undtagen kvittering for den har jeg ikke og de kommer tilbage med en erstatning på 1/2 delen af nyprisen.. Der ud over så skriver de at min forsikring sikkert kan dække resten.. Jeg størstedelen at skrive pænt, men må indrømme at tonen er blevet mere skærpet her på det sidste i takt med deres laissez faire holdning Kan de tillade sig det de gør og hvad kan jeg gøre? /clemens
Hej Clemens. Tak for et supergodt og relevant spørgsmål og sikke dog en uheldig oplevelse. Når du afleverer den indcheckede bagage til flyselskabet, er det dem der har ansvaret for at passe forsvarligt på den, indtil du får den udleveret igen ved ankomst til den endelige destination. Dette gælder også, selvom der i lufthavnen skulle være et internt handlingselskab, der tager sig af bagagen. Jeg må sige, at jeg er imponeret af din gode billeddokumentation – både i forbindelse med selve købet af duffelbag’en, men også i forbindelse med anmeldelse af skaden. Selvom du ikke har mulighed for at fremvise købskvitteringen, er billedet af selve prisskiltet ganske gyldig som dokumentation efter min vurdering, eftersom det er den eneste dokumentation du har for købet. Den bør flyselskabet derfor anerkende ved anmeldelsen af skaden. Ved ankomsten har du også helt korrekt udfyldt en PIR rapport, ligesom du også udfylder VA’s egen ”Damaged Baggage Claim Form”. Jeg har læst denne claim form igennem og vil godt give dig ret i, at den overhovedet ikke er særlig brugervenlig og at de fleste nok ville have givet op på halvvejen, men omvendt set er det dog heller ikke umuligt at udfylde den, hvis man ellers nærlæser den 6 sider lange formular. Jo grundigere man er med udfyldelsen, desto bedre service og hurtigere ekspedition skulle man gerne få, selvom du nok ikke helt oplever dette i dit tilfælde. Udover denne claim form og PIR rapporten, henviser VA også til deres generelle vilkår og betingelser for rejsen. I afsnit 18 findes de særlige vilkår for beskadiget / ødelagt bagage. Indledningsvis i afsnit 18.1 fraskriver VA sig erstatningsansvaret, hvis skaden skyldes almindeligt slid og ælde. Det er der ikke tale om her. Videre i afsnit 18.2 og 18.3 skelnes der mellem indenrigs flyvning i Australien (afsnit 18.2) og international flyvning i afsnit 18.3. I afsnit 18.3(b) skelnes der endvidere imellem anvendelsen af Montreal konventionen og Warszawa konventionen, idet erstatningen er forskellig alt afhængig af den valgte konvention. Flyselskabers erstatningsansvar for mistet eller beskadiget bagage ved international luftbefordring er juridisk set reguleret af Montreal konventionen og / eller Warszawa konventionen. Hvilken konvention der gælder hvor afhænger af, om det pågældende land hvor skaden er sket, har underskrevet Montrealkonventionen eller ej. Jeg forstår din situation sådan, at du er mellemlandet i Sydney og med endelig ankomstdestination på Bali, men du nævner ikke specifikt hvor du befinder dig, da du opdager skaden. Ud fra det du beskriver, gætter jeg på at skaden er sket i Sydney, da du her nægter at lade VA undersøge duffelbag’en nærmere grundet den korte afgangstid inden den videre rejse. Hvis det antages at skaden er opdaget i Sydney, gælder Montreal konventionen fuldt ud, eftersom Australien tiltrådte konventionen i 2009. Ifølge Montreal konventionen har du ret til en erstatning for den ødelagte bagage på op til 1131 Special Drawing Rights (SDR, som er Den Internationale Valutafonds regneenhed – beløbet på 1131 SDR svarer til ca. 9640 DKK). SDR’en udregnes dog ud fra den gældende dagssats ved skadestidspunktet. Hvis skaden først er opdaget ved ankomst til Bali, gælder Warszawa konventionen eftersom Bali er en indonesisk ø og Indonesien har ikke tiltrådt Montreal konventionen. Ifølge Warszawa konventionen har du ret til en erstatning for den ødelagte bagage på 17 SDR (ca. 20 Euro) pr. kilo indchecket bagage, jf. VAs vilkår og betingelser Annexure A, som der henvises til, når passageren er rejst fra et EU land. VA tilbyder dig halvdelen af nyprisen for duffelbag’en i erstatning, men ud fra ovenstående generelle erstatningsbeløb jf. Montreal konventionen (hvis skaden er opdaget ved ankomst til Sydney), må du selv vurdere om du er tilfreds med erstatningsbeløbet eller om du vil kræve mere af dem i forhold til konventionen. I den udfyldte claim form skulle du også svare på, om bagagen var forsikret af en rejseforsikring. Hvis du har en rejseforsikring og denne var gældende for din rejse i maj 2015, bør du læse forsikringspolicen igennem og se, om forsikringen tilbyder dig højere erstatning end det VA tilbyder dig. Du kan ikke både få erstatning fra VA og forsikringsselskabet samtidigt, så derfor spørger VA også i sin claim form, hvorvidt du har anmeldt skaden til din egen rejseforsikring eller ej. Alternativt kan du også prøve at se, om din egen private indboforsikring kan være behjælpelig med erstatningen. Det mest interessante er jo nok, at du får en så høj en erstatning som muligt, men spørgsmålet er bare hvor det så er henne. Du kan selvfølgelig prøve at følge sagen til dørs hele vejen igennem systemet hos VA, men hvis du ikke er tilfreds med deres løsning, er den eneste mulighed at tage sagen videre til domstolene. Dog skal dette gøres inden 2 år, regnet fra skadestidspunktet, jf. VAs vilkår og betingelser.
