God weekend, hvor jeg har været ud og rejse på en længere tur. Så langt, at jeg faktisk i et par timer havde forladt Amager! Det er længe siden... Her et lille stemningsbillede af en Diamond DA40 Star, som forlader den anden Copenhagen Airport (RKE).
Var en tur på Flyvergrillen i dag. En parisertoast, en rød hotdog og en softice - fin frokost med glimrende udsigt til parkerede fly og en enkelt Lufthansa, der landede. Her til aften ville jeg aflyse min Chicago-flyvning i maj. På Uniteds hjemmeside kunne jeg se, at det ikke ville være noget problem, men systemet virkede ikke, og jeg fik fejl. Jeg skrev til dem på Facebook og efter en times ventetid var alt på plads. Nu har jeg så 'credit' hos dem, hvilket er anderledes end en voucher, for med en voucher kan man kun booke United-flyvninger. Credit kan også bruges til Star Alliance. Jeg håber det går snildt med at bruge dem, når tid er. Angiveligt skal jeg bruge mit bookingnummer på den oprindelige flyvning og taste den ind som betaling for at bruge credit'en.
Jeg har været ude at flyve igen! Det er ret begrænset hvor man kan flyve hen i øjeblikket. Egentlig er der kun en realistisk mulighed: Aalborg. Vi var på morgenafgangen i tirsdags kl. 6.30. Det lyder underligt, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde glædet mig så meget til at komme ud at flyve! Det hele var en ret surrealistisk og Palle-alene-i-verden-agtig oplevelse. Ved ankomst i lufthavnen var den "normale" indgang lukket. Jeg troede allerede at de måske havde annulleret flyet. Men ind-/udgangen ved taxaholdepladsen var heldigvis åben. Det hele var så tomt, så tomt. Kun en indcheckningsskranke var åben og den skulle ma altså lede efter. Fast Track og lounge var selvfølgelig heller ikke åbne. Indgangen til security området var derimod MEGET åben. Man kunne bare gå igennem uden at scanne boardingpass. Der var nærmest ikke et øje i hele lufthavnen. I gateområderne kunne man kun sidde på hver anden stol. Halvdelen af stolene var blokeret med gul tape. Ikke at det var et problem. Der var alligevel ikke nogen der ville sidde ned. Der var i alt 12 (tolv) passagerer på vores afgang. Vi havde forhåndsvalgt sæderne 1D og 1F. Sæde 1D (i lighed med 1C) havde et "Do not occupy" skilt. Men det havde åbenbart ikke nogen betydning og vi blev ikke bedt om at flytte. Turen blev fløjet af Nordica og vi var ca. 30 minutter i luften. Jeg kunne ikke mærke den store forskel på flyet til som det plejede at være. Der var dog ingen kaffe-/teservering. Ved ankomst gik det hele ret hurtigt. Vores kuffert rullede forbi os da vi var steget ud og var i bagagehallen før vi kom der. Det kunne jeg egentlig godt vænne mig til. Torsdag aften gik turen så hjem igen. Aalborg lufthavnen var også helt tom. En af security vagterne sagde dog, at han synes han kan mærke der kommer lidt flere passagerer igen og at det går opad. Jeg håber han har ret! Gateområdet var adskillet fra cafeen og duty free shoppen med en trævæg. Men der var gratis vand og kaffe. Det kunne jeg også godt vænne mig til! Mens vi sad og ventede, landede flyet fra København. Jeg talte 48 passagerer der forlod flyet. Det var der noget af en opsving! På vores eget fly var der 36 passagerer med. Vi havde igen reserveret 1D og F og igen havde 1D et "Do not occupy" skilt. Denne gang måtte vi ikke bruge det. Jeg spurgte, hvorfor systemet så havde givet lov at vælge dette sæde. Svaret var, at der ikke var helt styr på det hele endnu og tingene var lidt forvirrende. Kan man sådan set godt forstå. Det bliver spændende at se hvad "the new normal" bliver. Er der andre der snart skal ud at flyve igen?
God weekend fra et lukket og næsten mennesketomt Ritz-Carlton i Dubai. Vores frisør ligger på hotellet og har fundet en ordning at holde åbent på selvom resten af hotellet er lukket. Det krævede en separat måde at køre AC på kun i salonen. Det er en super trist fornemmelse at gå rundt her og det sidste stykke mod elevatoren havde vi næsten brug for en lommelygte da der ikke var tændt lys. i Dubai er frisørerne helt opdelt i køn og må kun klippe kunder af samme køn. Altså undtagen på hoteller! Der er dog stadigvæk en dame- og herreafdeling men hvor der trods alt må komme kvindelige frisører og klippe mænd og den anden vej rundt. Mange er stadigvæk i panik og bange for at gå til frisør/neglesalon. Min frisør beretter om rigtig mange sidste minut aflysninger og det er virkelig synd. De bliver betalt pr. kunde og må i forvejen kun arbejde hver anden dag og kun med 30% belægning af kunder. Så de er presset. Det er i skærende kontrast til sidst vi var her hvor der var masser af hotelgæster, smilende personale, valet parkering og vi spiste frokost på grillrrestaurant på stranden bagefter.
Alle kan lide drikke penge og ja det er noget man bruger, men at give drikkepenge for den resterende 70%...så skal det altså være en god klipning.
På de endnu mere østlige breddegrader, blev det tid til at åbne lidt mere op igen. Beauty salons, bars, cinemas og gyms kan åbne igen her. Har haft over en uge med 0 nye tilfælde. Nu venter man så på at tredje bølge indtræffer, når man åbner grænsen mod nord til Kina. Har godt nok kigget på mange flybiletter, men endnu ikke bestilt noget.
Mja, nu modsiger jeg lidt @THammer her: Det siges, at det ikke er forventet at tippe i Dubai, jeg har faktisk kun oplevet én gang, at der var en som tydeligt forventede det (en pakke-mand i Carrefour supermarked der kørte mine ting ud til bilen). Men klart, det er værdsat, særligt for de lavtlønnede og jeg tipper altid på restauranter, men ikke fast nogen procent som i USA. Men jeg blev faktisk i tvivl da jeg var inde hos frisøren, om jeg burde have givet hårvasker-damen drikkepenge. Det gør man f.eks. i USA. Omvendt er det heller ikke et helt gratis besøg hos min frisør, 370 AED = 740 DKK. Der forventer jeg nok ikke helt at skulle tippe. Men jeg overbetaler min gartner helt vildt f.eks. Og jeg giver altid mad/sodavand når han er her og ca. hver anden gang får han en pose med madvarer/toiletsager/godter mm. Det er helt helt andre priser vi taler her, så derfor sørger jeg bedre for ham.
Det er meget sympatisk, at hjælpe de små i samfundet. Under mine udstationeringer har jeg altid boet i lejlighed. Jeg har overbetalt min rengøringshjælp - og endte med at give en julegave på en ekstra månedsløn (de første år købte jeg julegaver - men fandt ud af, at den store købmandskurv faktisk endte med at blive mere til besvær end hjælp. Den stakkels dame skulle jo slæbe den med hjem. Så derefter blev det en kuvert med penge og et kort). Jeg gave også pæne drikkepenge på restauranter. 10% er jo meget, når tjenerne plejer at få 0%. På en af mine favoritrestauranter i Beograd førte det desværre til, at overtjeneren mente, det var hans opgave at servicere mig (og indkassere). Så han jagede de yngre og kompetente tjenere væk fra mit bord og "overtog" mig. Det kunne sådan set også have været fint nok, men han talte ikke engelsk og forsøgte altid at overtale mig til at vælge en anden ret, end den jeg ville have. Så jeg endte med at finde et andet spisested. Det cirkus gad jeg ikke i længden.
Jeg er ved at lære, hvad der giver bedst mening. Nogen gange er det cash andre gange er det "købmandskurven". F.eks. giver jeg ofte lidt luksusting i min pose til gartneren. Ting jeg ved, han ikke selv ville bruge sine få penge på: Æbler, chokolade, sodavand osv. I disse hygiejnefokus-tider er vi også mange der sørger for shampoo, tandpasta og håndsprit. Af en eller anden årsag er toiletsager og toiletpapir afsindigt dyrt i Dubai. Så når jeg beklager mig, så kan jeg godt gætte mig til hvor gartneren og rengøringsdamen sparer. Kom gerne med andre gode ideer fra dine udstationeringer
Så lykkedes endeligt at få luft under vingerne igen! Som mange har beskrevet, en mærkelig oplevelse med en hel tom terminal: Jojo, lidt snyd, det er RKE Men vi var heldige og kom også, bogstaveligt, forbi CPH: Tusind tak til Daniel for en fantastisk udflugt! Og tak til CPH Tower for at få lov til en low pass over 22R og at flyve over vores nabolag.
