Dato: 12. maj 2016
Flyvning nr: 31 i 2016
Fly nr: DY960
Route: BGO-CPH (Bergen-København)
STD: 06:30 ATD: 06:21
STA: 07:50 ATA: 07:33
Sæde: 14F
Fly: B737-800
Pris: 245 DKK
Kommentarer:
Jeg er i gang med denne tur - en lille omvej, men det er der en grund til.
Første del af turen foregik med Norwegian, og da næste del er med Airberlin, var jeg lidt nervøs for, om 3 timer og 20 minutters planlagt mellemlanding var nok. Det er jo gået galt en gang før, hvor jeg ikke nåede næste fly pga. forsinkelse.
Men jeg stod op 03:30 for at pakke og gøre lejligheden klar. Jeg flytter jo snart til Danmark, så hver torsdag er der mulighed for, at ejeren viser interesserede rundt. En rygsæk blev fyldt, for det er bare tre nætter, så det er til at overse.
Flybussen klokken 04:50 fra Festplassen. Den blev helt fyldt - noget jeg vist ikke har oplevet før. På Flesland kom jeg gennem sikkerhedskontrollen og købte noget så morgenmadsagtigt som et stykke pizza. Men det var dét eller en kanelsnegl - andet interessant havde de ikke.
Boarding begyndte omkring klokken 06:00 og jeg satte mig på den sædvanlige nødudgangsrække. Plads 14F uden nogen til venstre for mig. Ellers var flyet vel godt 60% fyldt og vi kom i luften før tid.
Det meste af turen lukkede jeg øjnene men kunne desværre ikke falde i søvn. Udsigten var dog også glimrende...
Landing i København over et kvarter for tidligt, så ingen grund til bekymring om at kunne nå næste fly. Til gengæld havde jeg svært ved at finde næste afgang. To afgangsskærme hver bestående af fire monitorer var i stykker, så jeg kom ud på lidt af en gåtur. Men min afgang var slet ikke til at se endnu, så ingen gate - ligesom på hjemmesiden og WorldMate-appen.
Så jeg gik ud af B-fingeren for at finde en rolig gate med stikkontakt. Og CPH, for fa'n - det må I sgu snart få gjort noget ved!
I øvrigt er det vist i dag, at Norwegian for første gang flyver til Boston fra København...
Gule marker nord for hovedstaden:
Senest redigeret: 12/5/16
Ulrik, tbh og Kristian "Synes godt om dette"