Dato: 13. juni 2016 Flyvning nr: 56+57 i 2016 Fly nr: LA2563 Route: LPB-VVI-LIM (La Paz-Santa Cruz-Lima) STD: 14:25 ATD: 14:34 STA: 18:05 ATA: 17:41 Sæde: 24A Fly: A319 Pris: 7500 Avios + 567 DKK Kommentarer: Receptionisten ringer 08.20 og fortæller, at der er problemer med at komme til lufthavnen. Med den sædvanlige sprogforvirring finder jeg aldrig ud af, hvad problemet er. Jeg vælger at tjekke to timer tidligere ud - så må der trods alt være tid til ekstra transport. Det viser sig, at byens minibusser strejker, og ovenikøbet blokerer gaderne. Så receptionisten råder mig til at gå til centrum, tage en cable car til El Alto og så tage en taxa derfra. På vej til centrum mødte jeg en taxa, som ikke så nogen problemer i at køre mig til lufthavnen. Jeg tror ikke, den var autoriseret, men vi blev enige om 80 kroner. Så gik der ellers GTA i den med overskridelser af hastigheden på 100%, hornet blev brugt 50% af tiden, rødt i et lyskryds blev kun i visse tilfælde respekteret og fodgængere måtte løbe for livet. På et tidspunkt fik vi fingeren af en 80+årig mand, og det var helt berettiget. Men engelsk er en by i Rusland for en spansktalende boliviansk taxa-chauffør, så jeg kunne ikke gøre så meget. På motorvejen var der af en eller anden grund masser af mennesker, som selvfølgelig også skulle undgås. Senere kunne jeg se, at de var begyndt at stille barrikader op, og sørme om de ikke også begyndte at kaste sten efter bilerne! Det må være sympatisører med minibuschaufførerne... Men vi blev ikke ramt. Tæt på lufthavnen begyndte to mænd i zebra-kostume at danse foran bilerne. Om det var et forsøg på at standse kørslen eller om de bare ville have penge for en opvisning, fandt jeg ikke ud af. Lidt zigzag-kørsel for at undgå andre biler og fodgængere og så nåede vi lufthavnen, hvor chaufføren med et næsten tandløst grin gav mig thumbs up. Han nåede også triumferende at blære sig over for et par kolleger - sådan tolkede jeg det i hvert fald. I lufthavnen skulle jeg pludselig have masser af tid til at gå. Jeg fik en Subway-sandwich, som blev bestilt med tegnsprog, og jeg fik åbenbart sagt, at den skulle gennemvædes af dressing. Jeg tjekkede ind ved skranken, da jeg ikke umiddelbart kunne finde nogle automater at gøre det ved. Min 'håndbagage' blev også tjekket ind - orkede ikke at forsøge at slæbe den ombord alligevel. Der var masser af siddepladser og strøm til opladning, så jeg 'camperede' lidt og hørte blandt andet Den Korte Radioavis som podcast. Det var et af de sjoveste afsnit i lang tid, så jeg sad og kluklo foran peruvianerne, som selvfølgelig ikke forstod noget. Cirka 2½ time før afgang gik jeg gennem sikkerhedskontrollen og ud i gaten. Og det skulle jeg aldrig have gjort. Derude var der ikke mange muligheder for at få tiden til at gå. Få butikker og ikke noget internet Så jeg måtte nøjes med lidt spil på mobil og gå rastløs rundt... På et tidspunkt åbnede en café dog, og jeg kunne få lidt til ganen. En ven havde fortalt om en lounge i lufthavnen, og der var godt nok skilt til en Priority Pass-lounge, men den var lukket. Jeg har godt nok ikke Priority Pass, men det kunne jeg vel få, hvis der var net, mad og drikke. På et tidspunkt så jeg ved en tilfældighed i en tilbudsavis fra Tax Free-shoppen, at man kunne få internet hos dem, hvis man købte noget. Jeg havde stadig lidt boliviansk valuta, så jeg fik købt en t-shirt og fik dermed adgang til nettet. Så er det lettere at få tiden til at gå! Tyve minutter før boarding åbnede loungen, men så er det jo for sent. De kunne ellers have fået en ny kunde... Jeg havde igen fået skammekrogen, denne gang i modsatte side: 24A. Der var møgbeskidt med krummer og skrald over det hele. Heldigvis var det værst på 24B og 24C. Jeg fik viftet det væk fra mit sæde og kunne til gengæld glæde mig over, at jeg fik rækken for mig selv. Flyet var vel kun 20-30% fyldt. I luften kom vi, og der blev - ligesom på turen den anden vej - uddelt karameller. LATAM har - ligesom Norwegian - et system, hvor man kan se serier og film på wifi, så det prøvede jeg at finde ud af. Men der skulle downloades og installeres et program, og det tog en helvedes tid. Bagefter viste det sig, at det ikke var understøttet i Google Chrome og i Edge nægtede den at se programmet, så den ville blot installere det igen og igen. I stedet kunne jeg så se det på mobilen, og det gik fremragende. Filmen - Bad Neighbors - var dog ikke særlig interessant. I Santa Cruz kom der rengøring ombord, og de var effektive! Så blev der endelig ryddet op og gjort rent på pladserne ved siden af mig. Der kom også lidt flere passagerer ombord, men ikke ved siden af mig. På sidste led blev der - igen som på turen den anden vej - serveret et stykke blødt brød med skinke og ost samt drikkevarer. Vi landede i Lima til et helt andet lufttryk, og jeg kunne igen trække vejret frit. Sikke en befrielse. Ved ikke om jeg er særligt overfølsom for den slags, men det var ikke særlig betryggende at skulle hive sådan efter vejret i Bolivia. Jeg har dog lyst til at besøge landet igen - specielt fordi der er en saltørken, som ser ret spændende ud. Men først Lima, som skal udforskes i fire dage, før det går retur til Skandinavien. Farvel til La Paz: Masser af ledige pladser: Der stod 4-5 flyvrag i lufthavnen. Her er to af dem - kender dog ikke flyselskabet: Bjerge med sne i baggrunden: La Paz fra luften: Stadig La Paz, men fremragende udsigt: Et sted over Bolivia - snørklet flod, men lige veje:
Dato: 17. juni 2016 Flyvning nr: 58 i 2016 Fly nr: BA2238 Route: LIM-LGW STD: 20:00 ATD: 20:50 STA: 14:20 ATA: 14:35 Sæde: 29A Fly: B777 Pris: 2708 DKK (AMS-LHR-MIA-LIM/LIM-LGW/LHR-AMS) Kommentarer: Der var check-out fra hotellet klokken 12, hvor jeg tog en Uber til lufthavnen. Det gik som sædvanligt uden problemer, og jeg var fremme 12:55. Lima lufthavn er lidt anderledes indrettet end normalt. Ved indgang til afgangshallen skal man vise pas, og inde fra afgangshallen skal man så ud i ankomsthallen for at komme til sikkerhedskontrol. Undervejs passerer man en envejsport, så man kan ikke gå tilbage. Jeg var i voldsomt god tid, så jeg gik flere gange en runde fra afgangshal til ankomsthal, udenfor og tilbage til afgangshal. Jeg skulle jo have tiden til at gå På afgangstavlen blev der angivet skranke 30-33, men der holdt Peruvian til - sikkert fordi det var alt for tidligt. Samtidig kunne jeg se, at de har en del afgange til Europa sådan en fredag aften: To til Madrid, en til Amsterdam, en til Paris og en til London. Jeg fik læst bogen Sort Land på mobilen - en noget deprimerende omgang om, hvordan vi nok aldrig får integreret muslimerne i Danmark - skrevet af en muslim. Det blev også til lidt pizza, og jeg fik brugt mine sidste soles på en cola. Da klokken blev 16:55, begyndte der at ske noget. De flyttede lidt rundt, og lidt efter lidt blev det tydeligt, at der nu skulle gøres klar til British Airways. De forsøgte at stille os op i køer, men uden klar indikation af, hvad forskellen på de enkelte køer var. Den, jeg var i, viste sig at være til Club World, men heldigvis stod der også priority på skærmen med angivelse af såvel Emerald og Sapphire som Ruby - jeg har Ruby. Damen, der tjekkede boarding-kort, ville selvfølgelig ikke lade mig komme ind, men jeg insisterede på min lave Ruby-status, og så var der ingen problemer. Jeg tjekkede ikke bagagen ind, da jeg i London skal skifte fra Gatwick til Heathrow og ikke gider vente på bagagen. Det var der heldigvis ingen problemer med. Gennem sikkerhedstjek, hvor en lille dreng vendte bunden på farens kuffert i vejret, så han med farve i ansigtet måtte rende rundt og samle sine ting sammen. Møgunge! Men stadig havde jeg god tid, og jeg kom igennem uden problemer. På vej til gate fik jeg brugt mine sidste dollars - dem bruger de også i både Peru og Bolivia - og så stod den igen på ventetid i gaten. Skærmen derude viste ikke gate 22, som boarding-kortet viste, men jeg blev stående alligevel. Omkring klokken 18:30 begyndte gatepersonalet, der svingede mellem 6 og 10 personer, at gøre klar. De skulle hente disse kø-inddelere fra en anden gate samt nogle mobile skranker. Det tog en helvedes tid, og jeg kunne hurtigt regne ud, at der ikke skulle gå mange dage, før indkøb af flere kø-inddelere kunne tjenes ind ved besparelse af arbejdstimer. Samtidig skiftede jeg mellem smil og rysten på hovedet, fordi de var helt håbløse til at lave de tre køer, som åbenbart skulle laves. De var konstant for smalle, så en trolley ikke kunne komme igennem, og køerne blev nok lavet bredere 10 gange, før det lykkedes for dem. Klokken 19:15 var der fortsat ikke tegn på, at boardingen ville begynde, og når det er en 777'er skal der gerne 45 minutter til. WorldMate sagde da også afgang klokken 20:09, men samtidig ankomst 33 minutter for tidligt - glimrende. Klokken 19:30 kom der en melding om, at crewet var 15 minutter forsinket pga. trafikken. Men på daværende tidspunkt var boardingen jo allerede 15 minutter forsinket. Først klokken 19:55 dukkede crewet op, og kort efter kunne boarding begynde. Ruten er ny - cirka seks uger gammel, så de skal åbenbart lære hvor meget trafik, der er i Lima. Eller booke et andet hotel. Da vi var ombord, fortalte kaptajnen, at det havde taget halvanden time at køre de 7 miles til lufthavnen. Men det bør jo sådan set ikke være mit problem... Flyet var langt fra fyldt. Måske 30%... Så jeg fik stolerækken for mig selv - i lighed med de fleste andre. Tre tæpper og tre puder skulle da også vise sig at være nok til mig Straks vi var i luften, måtte jeg en tur på toilettet, men så spændte jeg mig også fast i liggende tilstand med to af tæpperne. En pille hjalp nok med til, at jeg sov 7½ time, hvor jeg kun vågnede en enkelt gang for at vende mig. Ganske glimrende! Så burde der nemlig ikke være de store problemer med jetlag. Derfor gik jeg også glip af serveringen, men pyt med det. Da jeg vågnede, var det lyst udenfor, men det meste af kabinen sov selvfølgelig stadig. Jeg fik set lidt film og serier, og faldt også i søvn en halv time mere. Halvanden time før landing var der morgenmad. Rækken før mig fik valget mellem 'traditional', 'english' og 'vegetarian', men jeg kunne kun vælge mellem 'meat' og 'no meat'. Nu er jeg jo et helt normalt menneske, så der var bacon til æggene og dertil en drikke-yoghurt, et tørt stykke brød og en appelsinjuice. Lidt skuffende, at der ikke var noget smør og/eller ost til brødet. Da vi nåede London, kunne vi ikke sådan lige få lov til at lande. Så vi tog et par runder: Men ned kom vi, og så var der ellers diverse tjek på vej ud. Jeg troede, jeg slap, men sidste mand skulle høre en masse om, hvad jeg havde lavet i Lima, hvornår jeg havde bestilt rejsen og hvor jeg skulle hen. Jeg havde forholdsvis klare svar parat, så han lod mig igennem, men jeg var lidt bekymret for tiden... Det blev ikke bedre, da jeg kom til paskontrollen. Sikket kaos! Masser af køer til automaterne, og jeg havde vist fået placeret mig i den forkerte. I hvert fald var automaten den langsomste til at vise grønt lys til næste passager, hver gang den havde lukket en igennem. Ud i ankomsthallen, der var fyldt med mennesker. Men jeg fandt hurtigt automaten med busbilletter til Heathrow. Den kørte heldigvis kun 10 minutter senere, og så ville jeg ankomme i Heathrow terminal 5 klokken 16:30 - fint fint, for næste fly er først klokken 18:00.
Dato: 18. juni 2016 Flyvning nr: 59 i 2016 Fly nr: BA442 Route: LHR-AMS (London-Amsterdam) STD: 18:00 ATD: 18:21 STA: 20:15 ATA: 20:05 Sæde: 11A Fly: A319 Pris: 2708 DKK (AMS-LHR-MIA-LIM/LIM-LGW/LHR-AMS) Kommentarer: 3LikeHome virkede ad helvede til på busturen, så det blev en kedelig omgang. Men jeg var fremme til tiden i Heathrow. Boarding-kort havde jeg allerede, og så var det bare igennem sikkerhedskontrollen. Skærmene fortalte, at gaten ville blive annonceret klokken 17:10, så jeg havde cirka en halv time til rådighed. Fik købt det sædvanlige tilbud med en sandwich, sodavand og lille pose chips til knap fire pund. Jeg fandt også en stikkontakt, hvor jeg kunne få ladet op. Lidt forsinket blev gaten annonceret, og det var ret tæt på 'ventesalen'. Lige ved siden af gaten var der et stille-område med lænestole, så der ventede jeg, indtil boarding begyndte. Ombord faldt jeg i søvn - igen - så jeg opdagede ikke, at vi kom for sent af sted. Heller ikke serveringen, som netop var overstået, da jeg åbnede øjnene, men jeg havde jo også lige spist. Ellers ikke så meget at berette. Vi landede med et ordentlig bump, og det så ud som om, vi kørte meget langt til højre på landingsbanen. Måske var piloten 'ny i job'?
Dato: 19. juni 2016 Flyvning nr: 60 i 2016 Fly nr: SK822 Route: AMS-OSL (Amsterdam-Oslo) STD: 12:50 ATD: 12:59 STA: 14:35 ATA: 14:34 Sæde: 18A Fly: B737-6/700 Pris: 1101 DKK (BGO-OSL-AMS/AMS-OSL-BGO) Kommentarer: Jeg sov over mig, og vågnede først 09:20. Ups... Men det gik heldigvis, og med shuttlebussen nåede jeg i lufthavnen klokken 11:00. Gennem sikkerhedskontrollen, som altså er den mest effektive jeg kender. Hele tiden bliver man 'pushet' videre, så processen aldrig går i stå. Alle andre lufthavne burde købe det her system. Jeg nåede forbi den lounge, som SAS giver adgang til, men ligesom sidste gang blev jeg skuffet. Der var kiks med ost og marmorkage - jeg havde forventet brød, røræg og bacon! Så det var hurtigt ud igen, og forbi en biks, der solgte sandwich. Hen til gaten, hvor jeg havde tid til lidt net-surf, inden boarding gik i gang. Priority først, så mit snart udløbne guldkort kom til sin ret. Flyet var stort set fyldt, bortset fra pladsen ved siden af mig Jeg fik ikke lavet det store på turen. Spillet lidt spil og kigget på rutekortet i SAS-magasinet, hvor jeg tænkte, at man kunne lave hub på Svalbard - derfra er der kortest til Asien og USA's vestkyst. Der var servering, hvor personalet igen-igen skulle forklare, hvad der var gratis og hvad der skulle betales for. Jeg fik ikke noget... Vi landede i Oslo, og de gjorde meget ud af, at det var til tiden. Det blev sagt et par gange. Rulletrappen ind til gaten virkede lige som sidst jeg var i Oslo ikke, så alle måtte slæbe deres ting op ad trappen. Eftersom jeg ikke havde indtjekket bagage, kunne jeg gå i 'Connecting Norway'-køen gennem endnu en sikkerhedskontrol.
Shoot a polar bear on your way to China.. hold da kæft en god idé. . Så kan skydegale tosser gøre hold på Svalbard, utroligt det ikke er set før. . Som altid godt skrevet og gode observationer
Det er altså vildt nok du kan føle du er sent på den 2 timer før i lufthavnen på en short-haul flyvning... Jeg kunne ikke drømme om at komme til CPH 2 timer før en tur til AMS eller vice versa...
Jeg skulle jo overholde shuttlebussens plan. Og afgangen klokken 10:20 havde begrænset plads - derfor ville jeg tage den en time før. Men ja, jeg hader at være sent på den - sent i forhold til min plan
Dato: 19. juni 2016 Flyvning nr: 61 i 2016 Fly nr: SK277 Route: OSL-BGO (Oslo-Bergen) STD: 17:00 ATD: 17:18 STA: 17:50 ATA: 18:10 Sæde: 8F Fly: B737-800 Pris: 1101 DKK (BGO-OSL-AMS/AMS-OSL-BGO) Kommentarer: Efter sikkerhedskontrollen gik jeg på jagt efter SAS-loungen - uden de store forventninger efter sidste besøg. Men jeg fandt ud af, at der er to lounges i Oslo, en til indenrigs og en til udenrigs. Da jeg kom fra udlandet, var det ind på udenrigsloungen og sikke en forskel! Masser af god mad og drikke, rum til telefonsamtaler, kontorer til at arbejde og lækre stole med masser af strøm. Det virkede oven i købet som om gulvet var specielt lydløst, når trolleyerne rullede henover. Meget positiv oplevelse! Dog kom en fyr på et tidspunkt rundt og fortalte, at wifi var nede, men jeg var fortsat på lufthavnens wifi, så jeg opdagede det aldrig. På vej ned til gaten passerede jeg en elektronikforretning, der havde de nye Bose Quiet Comfort 35, som lå og kaldte på mig. 3299 NOK. Jeg luskede lidt rundt og var fristet, men jeg blev enig med mig selv om, at de penge hellere skulle bruges på dealen til Hawaii. Jeg endte dog senere med viljestyrke nok til at sige nej til begge dele. I gaten var det tydeligt, at vi ikke ville komme af sted til tiden. Flyet ankom først klokken 16:50, og selv med hurtig vending kom vi for sent af sted. Den korte flyvetur bød på flot vejr, men ellers skete der såmænd ikke så meget. Efter landing i Flesland, der var fyldt med mennesker, var det af sted med Flybussen, der ikke engang gad at se min billet... Det blev til 15 flyvninger på 19 dage. Nu holder jeg en lille pause, og flytter til Danmark
Dato: 13. juli 2016 Flyvning nr: 62 i 2016 Fly nr: SK2876 Route: CPH-BGO (København-Bergen) STD: 20:00 ATD: ? STA: 21:25 ATA: ? Sæde: ? Fly: CRJ900 Pris: 12000 point + 179 DKK Kommentarer: Jeg er kommet bagud, og der er gået alt for lang tid, så jeg kan hverken huske, hvor jeg sad, eller finde info om ATD og ATA. Beklager... Men jeg skulle en tur til Bergen for at overlevere lejligheden. Lidt ærgerligt at skulle bruge tid og penge på så lidt (det kunne dybest set være klaret over Skype), men der var ingen vej udenom. Da det blev aftalt så sent, havde jeg booket en bonusrejse frem for at betale et lidt for stort fire-cifret beløb. I første omgang havde jeg booket den sene aftenafgang med ankomst efter midnat, men da min vagt blev ændret, ændrede jeg også rejsen til en tidligere afgang. Den slags er jo heldigvis uproblematisk med en bonusrejse. Jeg nåede en tur forbi loungen og fik pulled pork samt den efterhånden ret omtalte brownie. Det var ganske glimrende! Selve flyveturen kan jeg ikke huske så meget om. Men jeg mener ikke, at jeg sov Det gjorde jeg til gengæld på Clarion-hotellet i Bergen lufthavn. Ret stort og moderne hotel - dog på et lidt lille værelse, men med fin udsigt (se billedet). Ved gate i CPH: Udsigt fra hotellet:
Dato: 14. juli 2016 Flyvning nr: 63 i 2016 Fly nr: SK2877 Route: BGO-CPH (Bergen-København) STD: 21:55 ATD: ? STA: 23:15 ATA: ? Sæde: ? Fly: CRJ900 Pris: 559 DKK Kommentarer: Jeg var MEGET tidligt i lufthavnen, for jeg satsede på at kunne komme med et tidligere fly. Det var jo en bonusbillet, så hvis der var plads, ville det vel ikke være noget problem. Jeg stillede mig i kø og blev hurtigt kaldt hen til en skranke med en flink nordkvinde. Hun slog op i systemet, men sænkede mine forventninger ved at sige, at hun mente, at flyene var fyldte. Senere tilkaldte hun en anden og det virkede som om, der var problemer. For som de fandt ud af, så var det ikke en bonusrejse - prisen var i et niveau, hvor jeg ikke ville bruge 12.000 point på det. Det havde jeg bare glemt. Så øv, der var ikke noget at gøre - udover at vente. Det blev til en del timer i lufthavnen, hvor jeg til gengæld fik set nogle afsnit af Mr. Robot på HBO Nordic - den kan jeg godt anbefale til andre! Jeg blev dog lidt træt undervejs og havde da også planer om at sove hele vejen til København. Men sådan skulle det ikke gå! Der var prioriteret boarding og jeg gik om bord som den første. Jeg faldt dog ikke i søvn inden afgang, og i sidste øjeblik kom en passager nede bagfra pludselig op og satte sig i sædet ved siden af mig. Han virkede underlig... Nervøs... Han kan selvfølgelig have været bange for at flyve, men jeg var ikke tryg ved ham. Han var ganske vist mørk i huden, men ikke mellemøstlig og det var ikke det, der var problemet. Han fumlede en del med telefonen og sendte en masse beskeder. Han tog ikke sikkerhedsbælte på. Kiggede rundt omkring. Jeg kunne jo ikke sige noget til personalet. 'If you see something, say something' - men jeg havde jo ikke set noget konkret. Så jeg valgte at holde mig vågen. Dermed kunne jeg i det mindste tage kampen op, hvis der skulle ske noget. Tænk at overveje den slags... Men der var noget med ham. Da flyet først bevægede sig, måtte jeg prikke ham på skulderen og pege på sikkerhedsbæltet. Det tog han på uden problemer... Telefonen blev han dog ved med at bruge. Igen kiggede han flere gange langt tilbage i flyet. Hvad havde han gang i? Kommunikerede han med nogen? Eller var han bare bange for at flyve? Jeg har flere gange oplevet andre med flyskræk. Men de har bare klamret hænderne om armlænet med helt hvide knoer og absolut ikke kigget sig rundt omkring. Lige inden flyet lettede, gjorde han korsets tegn. Hvad var nu det!? I luften begyndte serveringen og han lavede ikke meget andet end at rode med telefonen. Dog så det ud til at være et Spotify-lignende program og altså ikke beskeder. Cirka halvvejs rejste han sig for at gå på toilettet. Jeg rankede ryggen og var opmærksom... Det tog lang tid... Meget lang tid... Men så kom han tilbage og efterlod ikke tvivl om hvorfor. Sikken dunst! Og efterhånden begyndte jeg at slappe af. Selvfølgelig skete der ikke noget, og havde jeg på nogen måde indikeret det over for ham, skulle han have haft en undskyldning. Men jeg var bare vågen og 'alert'. Vi landede sikkert i CPH, hvor rengøringen var i gang med nattens rutiner...
Dato: 27. juli 2016 Flyvning nr: 64 i 2016 Fly nr: FR7620 Route: CPH-KUN (København-Kaunas) STD: 11:50 ATD: 12:00 STA: 14:15 ATA: 14:25 Sæde: 10C Fly: B737-800 Pris: 587,10 DKK (CPH-KUN-CPH) Kommentarer: For en uge siden konstaterede jeg, at min kuffert var et par centimeter for høj i forhold til Ryanairs 55 centimeters grænse. Jeg anser ikke Ryanair for at være et flyselskab, som er 'large' med den slags, så jeg valgte i stedet en rygsæk - det var nu også rigeligt til tre overnatninger. Turen gik til Kaunas - Litauens næststørste by. Jeg har tre fridage, og de kan jo lige så godt bruges på en tur. I Kaunas ligger en Park Inn i Club Carlsons laveste kategori til 9.000 point pr. nat. Der var forholdsvis travlt i ankomsthallen i terminal 3, da jeg ankom, og da jeg havde passeret de mange mennesker for at komme med rulletrappen op til sikkerhedskontrollen, stod der da også masser af skilte med, at de beklager den ekstra ventetid på grund af mange rejsende. Det gjaldt dog ikke på det pågældende tidspunkt, for deroppe var der ikke mange mennesker. Jeg blev viftet ind til CPH Express-sikkerhedskontrollen - sikkert fordi jeg rejste alene og bare havde en rygsæk. Det gik nu ikke express, for både de to foran mig og jeg selv skulle tjekkes en ekstra gang. Den første havde væsker i form af kosmetik, den næste en vandflaske, mens jeg selv blot var en stikprøve. Jeg tror i øvrigt det er tredje gang i træk, at jeg er udtaget til en stikprøve for eksplosiver. Tilfælde? Måske er det mit ikke-vedligeholdte skæg Jeg gik ret hurtigt mod F-fingeren - eller er det en blindtarm? - ude i CPH GO-terminalen. Derude er der tidsangivelser på gulvet med 30 sekunders mellemrum. Jeg havde ikke travlt, så jeg tog tid med telefonen og konstaterede, at når jeg går langsomt, går jeg 30 sekunder på 20 sekunder - hvis det giver mening. Der var ikke så mange mennesker derude, men der er kommet en ny kiosk. En 7-Eleven Deli - det koncept har jeg ikke hørt om før. Jeg nøjedes dog med en cola fra automaten, som var billigere end kiosken. Nogle børn morede sig med at kaste vandflasker op i luften og få dem til at lande på den rigtige led på jorden. Det larmede ad helvede til, men jeg brokkede mig ikke - selv om jeg havde lyst. En Ryanair-afgang til Malaga kom af sted, men der gik noget tid, før gaten til min afgang blev annonceret. Pludselig stod der forventet afgang klokken 12:15 - altså 25 minutter forsinket. Men det blev hurtigt rettet til 11:55, med tilføjelsen gate F1. Så der gik jeg hen og stillede mig i 'anden kø', som der stod på mit boardingkort. Kortet havde jeg naturligvis udskrevet hjemmefra for at undgå deres gebyr. Køen bestod fortrinsvis af litauere, men den blev længere og længere. Jeg havde ellers forventet, at flyet ikke ville blive særlig fyldt, fordi afgangen vel bare er for at få flyet til og fra København efter at de måtte lukke basen. Desuden havde jeg fået en gangplads uden at betale de 32 kroner ekstra for at undgå en midterplads. De tjekkede pas og boardingkort og vi blev lukket ind i gaten. Flere gange måtte de bede folk om at gå længere frem, fordi der var så mange passagerer. Rigtig mange havde også håndbagage, som langt oversteg målene, og flere havde mere end én stor kuffert med. Ryanair kunne have tjent godt ved at tjekke alles bagage. Flyet ankom og blev tømt. Der var også mange passagerer med, så det er ikke kun en rute til flytning af fly. Vi blev lukket ud og skulle gå hen til flyet - herude er der jo ikke broer. Jeg skulle sidde på 10C og dermed gå ind forrest i flyet. Jeg var heldigvis ikke blandt de sidste, for der blev fyldt helt op på både sæderne og i 'overhead compartment'. Det var et ret nyt fly med den farvede belysning i loftet. Sæderne var helt smalle, men jeg sad behageligt og havde ikke de store problemer med benplads. Jeg hørte musik på telefonen og faldt i søvn, inden vi var nået helt op i luften, men det blev kun til cirka 20 minutter. Derefter podcast og spil på mobilen. Der var servering - jeg fik ikke menukortet, men duften af pizza (tror jeg), da vognen kørte forbi, lokkede. Jeg holdt mig dog i skindet... På et tidspunkt var der et højttalerudkald, men jeg hørte stadig musik. Så jeg ved ikke, hvorfor kabinen pludselig klappede. Der var en gravid kvinde, som på det tidspunkt stod op i midtergangen, men om hun havde noget med det at gøre, ved jeg ikke. Derefter gik de i gang med at sælge deres (skide) skrabelodder. Dem købte jeg heller ikke. Vi landede i Kaunus ti minutter forsinket i strålende - og varmt - solskinsvejr. Jeg har ikke været i lufthavnen før, men jeg så ikke andre fly end Ryanair. Her var der heller ikke broer, og vi måtte ud på en mindre gåtur ind til terminalen. Jeg havde researchet hjemmefra og valgte at købe et buskort hos Narvesen - kiosken i terminalen. Ekspedienten var ikke god til engelsk (Mig: "Do you speak English?" - Hende: "Sometimes!"), men jeg fik da købt et tredageskort. Lidt ligesom Rejsekortet, hvor man skal skanne det på vej ind i bussen, men man skal ikke tjekke ud. Der fulgte dog ingen forklaring med, udover en folder på litauisk. Jeg forsøgte med Google Translate, men jeg fandt aldrig ud af, hvorfor der er et skrabefelt. Bussen kom kort tid efter og selv om chaufføren heller ikke kunne engelsk, fik han trykket på 2-tallet på kortmaskinen og skannet det. Jeg fik kortet igen og han bekræftede at alt var OK! Jeg ved ikke, hvad 2-tallet betød. Og så gik turen ind til Park Inn og et par dage i Kaunas. Flyet i CPH: Kaunas lufthavn:
Dato: 30. juli 2016 Flyvning nr: 65 i 2016 Fly nr: FR7621 Route: KUN-CPH (Kaunas-København) STD: 06:25 ATD: 06:23 STA: 06:50 ATA: 06:38 Sæde: 22C Fly: B737-800 Pris: 587,10 DKK (CPH-KUN-CPH) Kommentarer: Jeg sov ikke ret meget i nat - var nervøs for at komme for sent op. Jeg ville have taget bussen til lufthavnen, men jeg orkede det ikke, så det blev en taxa i stedet. Den bestilte hotellet for mig, da jeg tjekkede ud og skulle betale 1,50 euro i 'city tax'. Taxaen tog kreditkort, så jeg skulle ikke hente kontanter i en automat, og da der stod 'metered' på taxaen, var jeg ikke nervøs for at blive snydt. Men det var først halvvejs, at jeg fik øje på taxameteret, som stod fast på 20 euro. Det var åbenbart en fast pris. Derfor var der heller ikke drikkepenge, da vi ankom til lufthavnen. På trods af lufthavnens beskedne størrelse og få antal afgange, så var stort set alle butikker åbne. Jeg fik en toast hos Narvesen og fik koblet mig på et af flere gratis internet. På væggen var der reklame for en transfer-bus til Minsk! Skærmene fortalte om ni afgange i dag - otte af dem med Ryanair, og en med Wizzair. Jeg gik op til sikkerhedskontrollen ved A-gatene, men i mellemtiden havde de ændret det til B. Som jeg kunne gennemskue det, var B til Schengen og A til non-Schengen. Her fik jeg planlagt lidt til en af mine næste ture - Palau i september måned. Omkring klokken 05:40 begyndte boarding - dvs. vi fik skannet koden på boardingkortet og blev lukket ind i en gang, hvor vi havde udsigt til flyet, der endnu havde lukket døre. Men lidt senere kom vi da om bord, og flyet blev endnu en gang stort set fyldt - og endnu en gang med stor overvægt af litauere. Jeg må konstatere, at litauere generelt ikke går i bad om morgenen, for der lugtede ikke særlig godt. Jeg forsøgte at falde i søvn, men jeg fik det lidt skidt. Var svimmel - lidt ligesom køresyge. Irriterende... Det hjalp heller ikke, at temperaturen i flyet steg og faldt ret kraftigt på den første halvdel af turen. Folk åbnede og lukkede blæseren i panelet over sæderne. Jeg gik en tur på toilettet og kastede vand i hovedet. Det hjalp og jeg fik heldigvis sovet lidt. Det er nu lidt irriterende med deres lave sæder, hvor høje mennesker ikke kan læne hovedet tilbage - for mit vedkommende rammer toppen af sædet midten af baghovedet. Vi landede i København med et ordentlig bump, der fik nogle af børnene til at hvine. Og her sidder jeg nu i F-terminalen og må hellere se at komme videre. Jeg ville ellers have haft en gang massage, men kortlæseren virker åbenbart ikke. Dagens afgange: Reklame for Ryanair (dem var der mange af) og reklame for transfer til Minsk:
Så kom jeg bagud igen, men her er mine seneste flyvninger: Dato: 3. august 2016 Flyvning nr: 66 i 2016 Fly nr: FR200 Route: CPH-CRL (København-Bruxelles) STD: 08:40 ATD: 08:45 STA: 10:20 ATA: 10:26 Sæde: ? Fly: B737-800 Pris: 39,78 DKK Dato: 5. august 2016 Flyvning nr: 67 i 2016 Fly nr: FR301 Route: CRL-CPH (Bruxelles-København) STD: 18:15 ATD: 18:20 STA: 19:45 ATA: 19:57 Sæde: ? Fly: B737-800 Pris: 1177 DKK Satser på at opdatere normalt igen efter næste flyvning i næste weekend.
Det er min erfaring, at Radisson altid bruger taxi med fast pris til lufthavnen. Det er forskelligt fra land til land, hvor meget extra, man betaler. I Polen (Warszawa) er det ofte normal taxi takst + 25%, mens Tjekkiet (Prag) er det ofte på samme niveau som normal taxi. Har dog også oplevet, at Radisson i Tbilisi tager 2½ gange normal takst.
Kan se på dit billede, at det er Minsk i Hviderusland. Men, der er også en Minsk i Polen (det giver dog ingen mening, at lave transfer dertil). Men generelt: Jeg har lært at tjekke geografien en ekstra gang for ikke at lande det forkerte sted. Et par eksempler: På en konference mødte jeg deltagere fra Minsk - men det viste sig at være Minsk i Polen - ikke Hviderusland. Jeg var i Beograd og skulle bruge en tandlæge. Søgte på nettet og fandt overraskende mange. Det var først, da jeg skulle vælge den nærmeste, det gik op for mig, at det var Belgrade i USA og ikke i Serbien, Nu er jeg i Georgien. Når jeg kommunikerer med kolleger på engelsk tror mange, at jeg er i Georgia i USA - ikke i Kaukasus.
Dato: 20. august 2016 Flyvning nr: 68 i 2016 Fly nr: FR 604 Route: CPH-BUD (København-Budapest) STD: 19:35 (19:50) ATD: 19:43 STA: 21:25 ATA: 21:24 Sæde: 33B Fly: B737-800 Pris: 545 DKK (CPH-BUD/BUD-CPH) Kommentarer: Jeg ankom med Metro og blev mødt af en skærm, der fortalte, at lufthavnen var i gang med at udvide sikkerhedskontrollen. Det troede jeg ellers, de var færdige med... Ankomsthallen var ikke så fyldt som det nogen gange er tilfældet, men jeg gik op ad rulletrappen og ned ad gangen. Her fortalte skilte, at der netop i dag var 'ekstraordinært mange passagerer'. Det skilt har jeg efterhånden set så mange gange, at det ikke længere kan påstås at være ekstraordinært! Men jeg nuppede en plastikpose og pakkede deo, tandpasta og kontaktlinser i den og stillede mig i den ni minutter lange kø. Det gik glimrende og helt uden at blive 'udvalgt' til en test for eksplosiver. Det er første gang i lang tid! Gennem taxfree og den lange lange gang ud mod F-gates. Her gik jeg forbi en ankommende passager, der udbrød til sine medrejsende: "Is this the airport? Og ja, hvis det er det første, man ser af CPH, så kan jeg da godt forstå, at man er lidt skuffet. Jeg smilede og overvejede at forklare ham det, men han var allerede videre. På plads ude i satellitten kunne jeg konstatere, at der nu stod 19:50 som afgangstid - og ikke fordi der var angivet forsinkelse. Lidt mystisk, når der nu står 19:35 på billetten. Men et kvarters afvigelse overlever jeg nok. Jeg havde 3½ time at slå ihjel, så der blev surfet på livet løs. Jeg kunne ikke få massagestolene til at acceptere mit kreditkort - jeg kunne ellers have brugt lidt vold mod ryggen. Men jeg så at andre også havde problemer, så der må have været noget galt. Flere gange var der højttalerudkald, og jeg synes der bliver flere og flere af dem. Var der ikke noget med, at det skulle være en 'silent airport'? Helt galt går det, når man sidder i F og får at vide, at gate A5 lukker om tre minutter. Det kræver vist en Usain Bolt at nå det! Tiden nærmede sig, og jeg stillede mig i kø. Da jeg fik tjekket pas og bippet boardingkort, kom jeg åbenbart til at gå den forkerte vej, for en kvinde kom rendende og sagde jeg skulle til venstre, fordi jeg ikke havde prioritet. Oh well, så må I sgu sætte nogle skilte op! Flyet kom og passagererne kom ud. Så kunne vi gå om bord og jeg benyttede bagindgangen. Med plads på bagerste række (33B) er det hurtigt klaret. Desværre en midterplads, fordi jeg er for nærig til at betale ekstra. Flyet blev næsten fyldt, men på række 32 var der et par heldige passagerer, som kunne glæde sig over at have en række for sig selv. Kaptajnen meldte sig over højttaleren og fortalte om crewet, der var 'not excellent (pause), but extremely excellent'. Han beklagede at vi var forsinket, men at vi stod i kø. Vi var nu ikke forsinket i forhold til den nye tid, så der må have været en fejl et sted. I luften kom vi, og kaptajnens advarsel om turbulens kom til at holde stik. Knap var opstigningen færdig, før en ældre dansker skulle på toilettet. Flyet hoppede rundt, og han blev pænt bedt om at sætte sig og spænde sikkerhedsselen. Det var han ret fornærmet over, og satte sig på en af de ledige pladser - uden at spænde sikkerhedsselen. Det var altså også ret voldsomt, men folk rejste sig alligevel og opførte sig åndssvagt. I mit onde sind håbede jeg på et pludseligt dyk, der kunne skræmme folk til at sætte sig. Det kom ikke... Skiltet med sikkerhedsselen forblev tændt, så derfor undrede det mig også, at de begyndte servering. Når det er så uroligt, burde de lade sådan en kæmpe vogn forblive fastspændt nede bagved. Men hele to gange var de rundt og servere skoldhed kaffe til de interesserede. Skiltet blev slukket en overgang, da der var nogenlunde ro, men så gik det løs igen. I stort set samme minut valgte to ældre danskere at gå på toilettet. Simpelthen utroligt! En steward nåede ikke at stoppe dem, men råbte til dem på toilettet, at det er på eget ansvar. Også kaptajnen meddelte over højttaleren, at man altså skulle tage det her alvorligt. På vej ind over Budapest fortalte han, at vi kunne se frem til fyrværkeri. Det var Ungarns nationaldag, og der var skyfrit over byen. Jeg fik dog ikke set noget fra min dumme plads. Vi kom ned på landingsbanen med et kæmpe bump og blev kørt hen på en parkeringsplads. Så var det ellers ud på en laaaang gåtur ind til terminalen. Jeg fik købt en bus- og togbillet, og tog så ind til Intercontinental, hvor jeg er nu og nyder udsigten. Dette ophold får mig i mål med IHG's Accelerate-kampagne.
