Nickis rejselog 2016

Så kom jeg igen bagud - irriterende! Men selv om jeg havde købt en retur hos Ryanair, droppede jeg returen og tog med Airberlin en dag senere.

Dato: 24. august 2016
Flyvning nr: 69 i 2016
Fly nr: AB8267
Route: BUD-TXL (Budapest-Berlin)
STD: 19:20 ATD: xx:xx
STA: 20:45 ATA: xx:xx
Sæde: ?
Fly: A319
Pris: 885 DKK (BUD-TXL-CPH)

 

Dato: 24. august 2016
Flyvning nr: 70 i 2016
Fly nr: AB8030
Route: TXL-CPH
STD: 21:35 ATD: xx:xx
STA: 22:35 ATA: xx:xx
Sæde: ?
Fly: A320
Pris: 885 DKK (BUD-TXL-CPH)

 

Dato: 12. september 2016
Flyvning nr: 71 i 2016
Fly nr: FR2991
Route: CPH-BGY (København-Milano)
STD: 09:00 ATD: 09:12
STA: 11:05 ATA: 10:58
Sæde: 23C
Fly: B737-800
Pris: 700 DKK (CPH-BGY-OTP-BGY-CPH)



Kommentarer:
Det er en lidt usædvanlig tur, jeg fandt frem til på Momondo: En blanding mellem Ryanair og Wizzair. Det var da også kun kiwi.com, der udbød rejsen, og dem har jeg ikke prøvet før. Men det virkede fint, og de sendte mig ovenikøbet boarding-kort, så jeg skulle ikke selv tjekke ind. Der kom dog lidt mange mails fra dem - en ny, hver gang de kunne sende et nyt boardingkort. Desuden havde de bedt om to forskellige email-adresser - hvis nu den ene ikke virkede. Jeg havde ikke forventet, at samtlige mails ville blive sendt til begge adresser.

Jeg mødte lidt tidligt op i lufthavnen og gik til sikkerhedskontrollen. Ventetiden var angivet til syv minutter, hvilket jo er helt ok. Men hallen var fyldt helt hen til automaterne, så jeg kunne godt regne ud, at skiltet IGEN viste forkert. Fem porte var lukkede, men de åbnede dog to af dem undervejs. Det endte med at tage 19 minutter - efter at jeg selvfølgelig var kommet igennem et tjek for eksplosiver. Altså ren stikprøve, som jeg bliver udtaget til ved 80% af afgangene. Hvad fanden er der med mig?!?

Jeg gik direkte gennem tax-free og ud mod F-fingeren (her kunne man godt 'intende lidt pun'). Der var en del mennesker på gangen og også ret fyldt i hallen. Jeg fandt dog en stol nær en stikkontakt og gav mig til at lade telefonen. De kloge siger, at det ikke er godt at gøre om natten!

Tiden nærmede sig, og der dannedes en kø foran gaten. Flyet var dog ikke ankommet endnu. Vi fik tjekket pas og bippet boardingkort, og så blev vi ellers flere gange bedt om at gå et skridt eller to frem. Flyet var helt fyldt, og det blev gaten så også.

Flyet kom til gate kl. 08:38, og boarding begyndte klokken 08:48. Det må siges at være ok! Vi kom dog ikke af sted til tiden alligevel.

Turen gik som den skulle, og jeg fik sovet cirka en time og et kvarter undervejs. Da jeg vågnede anden gang var det med en noget tør mund - håber ikke jeg har snorket.

Vi landede i Bergamo lidt før tid, og det blev selvfølgelig fejret med fanfare i flyveren. Vi skulle ud i bus og køres ind til terminalen. Her var det ud på en ordentlig gåtur, inden jeg pludselig stod i ankomsthallen. Der var altså ikke noget med transfer, så jeg måtte jo finde ind igen...

 

Dato: 12. september 2016
Flyvning nr: 72 i 2016
Fly nr: W63132
Route: BGY-OTP (Milano-Bukarest)
STD: 15:10 ATD: 15:26
STA: 18:25 ATA: 18:19
Sæde: 31E
Fly: A321
Pris: 700 DKK (CPH-BGY-OTP-BGY-CPH)

Kommentarer:
Det lykkedes mig at finde hen til afgangene, selv om skiltningen ikke var den bedste. I det hele taget virkede lufthavnen som en lidt skrabet lufthavn - muligvis fordi der stort set kun er lavprisselskaber i lufthavnen.

Sikkerhedskontrollen (inkl. et tjek for eksplosiver) gik ikke specielt hurtigt, men dog hurtigere end i København. Igen måtte jeg ud på en laaang gåtur for at komme til gate. En gåtur, der nærmest gik i zigzag for at få mig forbi de mange butikker. Jeg skulle også igennem paskontrollen, hvor en enkelt sur italiener kiggede de mange stempler i mit pas igennem, før han lod mig passere.

McDonald's bød på mozarella-sticks, hvilket jeg kun sjældent siger nej til. Middagen blev dog generet af en alarm, der jævnligt gik i gang, da håndværkere gik igennem en bestemt dør.

Der VAR gratis wifi, men jeg skulle nærmest donere en nyre for at få lov til at bruge det. Kryds i den ene og den anden boks samt opringning til et nummer for at 'validere' min mobiltelefon - selv om jeg brugte laptoppen. Suk... Der kommer nok en del spam fremover.

Mellemlandingen var på fire timer, så der var god tid. Jeg fik set hele Zulu Comedy Galla og tiltrak nok lidt opmærksomhed på grund af et par grin undervejs.

Der blev dannet en kø, og så blev den flyttet, fordi den var opstået i priority-rækken. Jeg stillede mig op bagerst, hvor jeg og de andre så kunne vente over en halv time, før der skete noget. Derefter kunne vi så stå og vente yderligere 10 minutter på en bus. Jeg går ud fra, at det var fordi, flyet var forsinket i ankomsten, men flyet kunne ikke ses fra gaten, så jeg ved det ikke.

Ud til flyet og ind bagi. Jeg havde desværre fået en midterplads, og ham på gangpladsen havde allerede sat sig. Det tydede på en meget lang tur med en frygtelig kropslugt fra sidemanden. Men til min overraskelse blev flyet ikke fyldt - langt fra faktisk! - og der kom aldrig nogen på vinduespladsen. Haps, den nupper jeg.

Vi kom i luften uden ventetid, og igen fik jeg sovet lidt, men det blev nu kun til et kvarters tid. Jeg fik kigget lidt i in-flight-magazine og samlet inspiration til kommende destinationer. Der var også en annonce fra Hertz med teksten 'Just landed?' - lidt underligt at skrive i et blad, som 99,9% læser oppe i luften.

Udsigten bød på masser af marker og sol. Det er da også mere interessant end skyer.

Vi landede i Bukarest, og her var der sørme adgang direkte fra flyet og ind til gaten. Det betød så også, at jeg på række 31 måtte vente et stykke tid på at komme ud, frem for at bruge bagdøren. Ind forbi bagagebåndene for at komme til paskontrol. Her var der ikke ligefrem veldefinerede køer, så det tog noget tid. Selvfølgelig endte jeg hos en mand, der brugte 2-3 gange så lang tid på at tjekke passene i forhold til de andre. Men jeg blev allernådigst viftet videre, og så var det ud i ankomsthallen.

Jeg skulle ikke snydes af en taxachauffør, og lidt research viste, at Uber ikke er tilgængelig i Bukarest. Så jeg havde booket en Hoppa til 270 kroner for en retur. Det gik sådan set fint nok, hvis det ikke var fordi jeg ændrede hotel. Jeg forsøgte at ændre bookingen, men her stod der kun 'Bukarest City Center' og det skulle der jo ikke ændres på. I stedet mailede til dem, men jeg fik aldrig svar. Heller ikke på min anden mail. Så jeg satsede på at chaufføren kunne overtales. Han stod da også klar med et skilt med mit navn på, og han ledte mig ud til parkeringskælderen og en vogn med plads til otte mennesker. Jeg forklarede ham om det ændrede hotel, og det var ikke noget problem. Desværre - for ham - var turen nu pludselig dobbelt så lang, fordi det nye hotel lå i centrum, hvor det andet lå udenfor. Men han forklarede, at de kun havde én pris uanset hvilket hotel. Nu håber jeg bare, at han er til at stole på, for han skal sørge for, at de også samler mig op fra det nye hotel, når jeg skal hjem!

Og nu er jeg så på Hotel Intercontinental, som ifølge chaufføren er det første 5-stjernede hotel i landet (fra 1970'erne), og kun nummer to hotel i den tidligere østblok, som er drevet af et vestligt selskab. Det er samtidig land nummer 47, jeg besøger. Jeg skulle gerne komme op på 50 i år.

Jeg begynder også at tro på, at jeg kan nå op på 100 flyvninger i år. Med mine nuværende bookinger er jeg oppe på 94. Det kræver jo så også, at jeg rent faktisk gennemfører dem, og samtidig køber mindst seks mere... Nu må vi se!

Afgang fra Milano:


Udsigt:

Et fly fra hedengangne Aero Asia (https://en.wikipedia.org/wiki/Aero_Asia_International):


Mit hotel:

 

Dato: 15. september 2016
Flyvning nr: 73 i 2016
Fly nr: W63131
Route: OTP-BGY (Bukarest-Milano)
STD: 13:15 ATD: 13:31
STA: 14:35 ATA: 14:32
Sæde: 14C
Fly: A321
Pris: 700 DKK (CPH-BGY-OTP-BGY-CPH)

Kommentarer:
Efter et par hyggelige dage i Bukarest - med 27 grader og ret lav luftfugtigt, så det var til at holde ud - var det tid til at vende hjem igen. Udtjekning fra hotellet var hurtigt ordnet, da det var bonusnætter, og kort efter dukkede Hoppa-chaufføren heldigvis op.

En halv time senere var jeg i lufthavnen - med to timer til afgang. Sikkerhedskontrollen var helt sikkert værre end i København. Køen gik ned gennem terminalen uden på nogen måde at være styret af de her kø-delere eller på anden vis. Der var to spor, men når man endelig kom frem til bordene, der lignede noget fra en dansk folkeskole i 80'erne, så skulle man ud af køen for at hente bakker og finde tilbage i køen. Helt håbløst, men de mange - rigtig mange - bevæbnede ansatte kiggede bare på og syntes at alt var i den skønneste orden.

Det tog lang tid, men jeg kom igennem uden problemer - og uden tjek for eksplosiver! Derfra kom jeg over til gates'ene, og der virkede ret nyt. Der var også en food court, hvor jeg tankede maven op hos Burger King. Priserne var dog på samme niveau som i Københavns Lufthavn - hvis ikke over!

Jeg kunne ikke finde noget wifi, men jeg surfede lidt på den bærbare med mobiltelefonens internet - længe lever 3LikeHome!

Folk begyndte hurtigt at stimle sammen og danne en kø til boarding. Jeg ventede dog med vilje til sidst og kom dermed også sidst ud i bussen. Så jeg kom som en af de første ud ad bussen og ind i flyet.

Denne gang var der stort set fyldt i Wizzair-flyet, og det var nok også årsagen til, at vi kom lidt sent af sted. Jeg fik hørt et par podcasts og sovet en smule undervejs. Nå ja, og så kiggede jeg igen på rutekortet i inflight magazine og udtænkte diverse måder at kunne besøge de resterende 22 lande i Europa på - tre af dem ER planlagt!

Ned i Milano til tiden og med bus til ankomsthallen. Ligesom sidst måtte jeg altså finde hen til afgangshallen for at komme med næste fly.



Hotel Intercontinental i Bukarest - jeg boede på 9. sal:

 

Dato: 15. september 2016
Flyvning nr: 74 i 2016
Fly nr: FR2990
Route: BGY-CPH (Milano-København)
STD: 18:30 ATD: 18:39
STA: 20:30 ATA: 20:19
Sæde: 33F
Fly: B737-800
Pris: 700 DKK (CPH-BGY-OTP-BGY-CPH)

Kommentarer:
Endnu en gang gennem sikkerhedskontrollen. Heller ikke denne gang blev jeg tjekket for eksplosiver, så statistikken bliver efterhånden bedre.

Lufthavnen var denne gang mere fyldt - måske også fordi jeg skulle være i Schengen-området denne gang. Jeg fik købt mig en pizza og glædede mig virkelig til den, for jeg var trods alt i Italien. Men sikke en skuffelse... Tørt brød og helt intetsigende indhold. Dog havde tomaten en rigtig ulækker eftersmag, så der blev spyttet ud. Øv! Måtte nøjes med cola.

Jeg fandt en plads 'bag' en gate, hvor jeg kunne plante mig på gulvet med en udsigt ud over runway og bjergene omkring. Wifi havde jeg jo registreret mig til sidste gang, så det kunne heldigvis bruges igen. Computeren brokkede sig lidt, så jeg ville genstarte, og her kunne jeg vælge at opdatere. Det gør jeg altid uden at tænke meget over det, men denne her gang fortrød jeg godt nok. Der var vel tre timer til afgang, og jeg nåede ikke at blive færdig. Da køen begyndte at bevæge sig, måtte jeg lukke computeren og håbe på det bedste. Heldigvis er stort set alt hvad jeg laver online, men derfor ville det nu være irriterende, hvis jeg skulle starte forfra med Windows og alle programmerne.

Ud til flyet, hvor jeg skulle sidde i skammekrogen - vinduespladsen på bagerste række. Men der sad i forvejen nogen på 33E og 33F, så jeg tilbød at tage gangpladsen i stedet - det var de meget tilfredse med. Den eneste grund til at jeg gjorde det, var at jeg var fyldt med cola og vidste, at jeg var nødt til at gå på toilet undervejs.

Flyet var ikke helt fyldt, så personalet brugte et par ledige sæder til bagage, som der åbenbart var rigeligt af.

Jeg nåede på toilettet mellem en af deres 'serveringer'. Hele fire gange nåede de gennem kabinen på den korte tur!

Ned i CPH, hvor jeg fik en hotdog, inden jeg tog med Metroen.

Computeren overlevede heldigvis. Da jeg åbnede den igen, gik den i gang med en genoprettelses- og opdateringsproces, og efter en halv time var alt ok.

 

Dato: 18. september 2016
Flyvning nr: 75 i 2016
Fly nr: DY3540
Route: CPH-AMS (København-Amsterdam)
STD: 17:25 ATD: 18:21
STA: 18:50 ATA: 19:20
Sæde: 14F
Fly: B737-800
Pris: 289 DKK (inkl. bagage)

Kommentarer:
Jeg ankom med tog til lufthavnen. Da jeg ikke havde tjekket ind hjemmefra, var det af sted til Norwegians automater i terminal 2. Det gik fint, og jeg fik ændret plads til nødudgangsrækken med masser af benplads. Der kom et bagagemærke ud, og jeg bagdroppede min kuffert i selvbetjeningen.

Jeg var så uheldig at komme i lufthavnen lige dén dag, hvor der var ekstraordinært mange passagerer. 19 minutters ventetid i sikkerhedskontrollen, fortalte skiltet. Jeg kunne se, at køen fra terminal 2 var væsentligt længere end fra terminal 3, så jeg spænede retur og op på førstesalen. Der var selvfølgelig kaos med de der automatisk porte, som bippede løs, fordi folk forsøgte at åbne dem, selv om der ikke var plads til folk bag ved dem.

Hele fem bånd var IKKE åbne, så ventetiden kunne snildt være kortere, men så logisk tænker man åbenbart ikke i lufthavnen. Alligevel blærer man sig med Skytrax-priserne fra år tilbage - dengang der ikke var problemer.

Nå, men faktisk passede de 19 minutter nogenlunde, og jeg kom igennem uden problemer...

Jeg skulle ud til gate A23 - lang gåtur - og det er jo en helt anden fornemmelse, når man kommer derud. Masser af plads og dejligt stille. Tænk hvis det var sådan i hele lufthavnen.

Flyet holdt der allerede - halvanden time før afgang! Dét ligner ikke et lavprisselskab som Norwegian. Men så blev flyet da ikke forsinket i ankomsten.

Jeg syntes ikke, der var så mange mennesker, men da der blev kaldt til boarding, fik vi at vide, at flyet var helt fyldt. Der blev også gjort opmærksom på nye regler, som betyder, at man kun må have ét styk bagage med ombord. Ikke en trolley plus en computertaske - eller en kæmpe rygsæk og en trolley, som flere af passagererne havde. Vi fik også at vide, at rygsække mv. skulle placeres under sædet for at få plads til det hele.

Boarding begyndte og jeg fandt hurtigt min plads. Her stod en dansk stewardesse, og jeg fortalte hende, at jeg altså nægtede at sætte min rygsæk under sædet, og den var hun helt med på. Manden i gaten havde ikke lige taget et forbehold for nødudgangsrækkerne.

Jeg syntes flyet blev fyldt meget langsomt, og det endte da også med, at jeg faldt i søvn. Cirka 45 minutter senere vågnede jeg - og vi var stadig på jorden. Jeg vidste ikke hvorfor. Men kort efter var der pushback, og så holdt vi stille igen. Over højttaleren fik vi at vide, at vores slot-tid i Amsterdam var røget, og at den nye betød, at vi skulle vente en time mere. Suk! Men samtidig med at han sagde det, fik han en ny tid 'kun' en halv time senere. Og så blev der givet mulighed for at komme på toilettet og bruge telefoner uden flytilstand.

Jeg tror ikke, der gik en halv time, før vi kom i luften - heldigvis da. Turen gik med lidt spil på telefonen, lukkede øjne uden søvn og kiggen i inflight-magasinet. På skærmene kørte der blandt andet en happening, hvor Norwegian 'viede' nogle par i en lufthavn med en Elvis som præst på en skærm direkte fra Las Vegas (tror dog det var fake). De fik så en rejse til Las Vegas.

Ellers er der ikke meget at sige til selve flyvningen. Vi har haft fart på og landede efter kun en time i Schiphol.

Her fik jeg købt lidt aftensmad i supermarkedet og tjekket ind på automaten til morgendagens tur.


I luften:


To Norwegian-fly flirter i Amsterdam:

 

Dato: 19. september 2016
Flyvning nr: 76 i 2016
Fly nr: CI66
Route: AMS-BKK (Amsterdam-Bangkok)
STD: 14:15 ATD: 14:29
STA: 06:55 ATA: 06:40
Sæde: 9K
Fly: A340-300
Pris: 2645 DKK (AMS-BKK-TPE-ROR-TPE-BKK-AMS)

Kommentarer:


Så går det løs. I februar var der en deal, hvor man kunne købe billige ture med China Airlines via Expedias Hongkong-side. Jeg købte en tur til Palau (en stillehavsø) - det er ikke den mest logiske tur, men den giver mig et døgn i Taipei - og som en kollega sagde: "Det er rigeligt".

Efter en overnatning i Amsterdam var jeg i lufthavnen omkring klokken 10. Jeg gik ud fra, at bagdrop kunne ordnes ved KLM, som ligesom China Airlines er SkyTeam-medlem. Men nej... Selv om der stod 'China Airlines' på deres skilt over partnere, som de udfører indtjekning for, så blev jeg sendt videre.

Det var selvfølgelig langt væk, og da jeg kom derhen, fandt jeg ud af, at de først åbnede en time senere. Så jeg måtte vente...

Til gengæld var der ikke lang kø, da de først åbnede. Jeg havde jo tjekket ind dagen før, så jeg skulle kun af med en kuffert. Hun forsikrede mig om, at kufferten ville nå hele vejen til Koror - også selv om der er et ophold på 22 timer i Taipei. Dejligt - så slipper jeg for at slæbe rundt på den.

Gennem sikkerhedskontrollen, og det er sgu lækkert at opleve, når man sammenligner med CPH. Det spiller bare! Folk kommer hurtigt igennem, der er masser af plads, masser af lys, og teknikken hjælper det hele på vej.

Jeg fandt gaten - og en efterladt dametaske, som jeg sikkert burde have alarmeret nogen om. Men det gjorde jeg altså ikke. Jeg fandt til gengæld en stikkontakt og fik ladet mobilen op til turen. Fik ordnet en hel masse på computeren - og på toilettet - inden der begyndte at blive fyldt i gaten.

De begyndte boarding ret sent, selv om flyet havde stået der i flere timer. Først priority, så række 25 og op, og til sidst fik jeg lov til at gå ombord. Min sidemand fyldte lidt i bredden, så der var ikke meget plads undervejs til at strække ud og skifte sidestilling. Desuden var det et gammelt fly, så der var en boks til underholdningssystemet under sædet.

Og øv, hvor var det dog et lortesæde! Jeg sad helt ad helvede til og fik hurtigt ondt i ryggen. Det var nogle lange 12 timer til Bangkok, hvor jeg gjorde øvelser og strakte mig helt op i loftet for at kunne holde det nogenlunde ud. Jeg ved ikke, om de sæder er lavet til små asiater, for de passede ikke til mig.

Jeg fik vel sovet sammenlagt fire timer undervejs. Den ene gang drømmede jeg, at jeg vågnede (!) og vi var i gang med en nødlanding. Der var ingen panik - alt virkede normalt. Vi fløj over en bro, der jo går op i en bue, og var lige ved at ramme asfalten, men vi fløj videre og landede lidt længere fremme på motorvejen. Så blev vi gennet ind i busser - og her vågnede jeg. Jeg måtte lige kigge mig lidt omkring og få det hele på plads. Jeg drømmer ret sjældent (jeg kan i hvert fald sjældent huske hvad jeg drømmer), og denne her var så detaljeret, at det kom bag på mig.

Ellers kedede jeg mig noget så eftertrykkeligt. Jeg fik lyttet til dagens afsnit af Den Korte Radioavis, men der var stadig langt til Bangkok. Fjernsynet bød på absolut intet interessant, så jeg valgte kanalen med fly-info. Til hjemturen må jeg simpelthen sørge for mere indhold på mobilen og/eller den bærbare, for ellers er der en reel risiko for at dø af kedsomhed.

Der blev serveret aftensmad kort efter vi kom i luften. Jeg valgte laks men fortrød, da jeg så bønnesovsen. Jeg spiste laksen og den frugt, der var i en skål ved siden af, og resten fik lov at ligge.

Lyset blev tændt 2½ time før landing, hvilket er lige i overkanten, men jeg sov alligevel ikke. 2 timer før blev der serveret morgenmad: En omelet, en muffin og appelsinjuice. Lidt kedeligt.

Så var det ellers ned i Bangkok efter at have passeret Det Kaspiske Hav (med glimrende udsigt), Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh og Myanmar. Jeg troede, jeg skulle videre til Taipei med samme fly 3-4 timer senere, og de uddelte transfer-kort, så man kunne komme hurtigt til sikkerhedskontrol og tilbage til gaten. De sagde også at de fløj allerede en time senere, hvilket jeg ikke helt kunne forstå, men det passede mig fint at få et par timer mere i Taipei. Tilbage i gaten fik jeg dog at vide, at det var en helt anden afgang. Æv!

Lige nu sidder jeg i lufthavnen på det gratis internet. Windows har dog flere gange fortalt om 'trusler' og der er blevet fjernet malware. Betryggende...


Flyet klar til afgang i Amsterdam:


Udsigt over Amsterdam:

 

Hahaha den var god

 

Dato: 20. september 2016
Flyvning nr: 77 i 2016
Fly nr: CI0834
Route: BKK-TPE (Bangkok-Taipei)
STD: 11:15 ATD: 11:55
STA: 15:55 ATA: 16:09
Sæde: 41A
Fly: B747-400
Pris: 2645 DKK (AMS-BKK-TPE-ROR-TPE-BKK-AMS)

Kommentarer:
Gaten blev åbnet forholdsvis sent, men flyet var da heller ikke ankommet endnu. Jeg var første mand i gaten, men kvinden, der så mit pas og boardingkort, lagde det til side og bad mig tage plads. Jeg ville gerne have en forklaring, men det fik jeg ikke. Ti minutter senere gik en kollega i gang med at kigge på det. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var galt - jeg tror det måske var noget med bagagen - men der blev trykket på en masse taster og efter yderligere fem minutter fik jeg det hele igen. Jeg spurgte om alt var ok, og om min bagage stadig ville komme helt frem til Palau, og det blev bekræftet.

Der blev boardet efter priority og rækker, og jeg fandt min plads. Flyet var godt fyldt, men det var heldigvis et nyere et af slagsen - eller måske var det bare nye sæder i et gammelt fly. Jeg sad i hvert fald godt, og det var hovedsagen efter forrige fly.

Jeg faldt i søvn og vågnede, da vi var på vej i luften. Der gik lang tid, før vi slap asfalten - lige lovlig lang tid. Faktisk var vi lige ved at løbe tør for asfalt - det var ret tæt på. Vejret var da heller ikke godt, og det piskede ind på ruderne. Men jeg faldt hurtigt i søvn igen og fik en halv time mere.

Der blev serveret mad, men jeg fik ikke helt samme valg som mine sidekammerater. 'Is pork ok?', og det var det vel. Det var en lidt kedelig omgang, men der var en noget speciel kage, som også smagte specielt uden at det var dårligt. Den var vist ikke bagt og havde ikke set noget mel, men den var meget blød og med glasur ovenpå. Ok, det er svært at forklare, men sådan laver de nok kager i Østen

IFE var det samme som tidligere, dog med en væsentlig bedre skærm. Jeg fandt en film, så jeg kunne få tiden til at gå. Den var så ringe, at jeg ikke nævner den...

Vi landede i Taipei med en fin udsigt, men opbremsningen var lidt speciel. Jeg ved ikke, om der var problemer med dem, men der blev skiftevis bremset voldsomt hårdt og slet ikke. Sådan med to sekunders mellemrum.

I betragtning af flyets størrelse kom vi hurtigt ud, og jeg fandt wifi i lufthavnen. Helt uden password, login eller anden form for obstruktion. Jeg skulle bare vælge wifi og så var der forbindelse.

Hen til immigration, hvor jeg skulle udfylde et ankomst-kort. Jeg skulle blandt andet sætte kryds ved hvilken slags visum, jeg havde. Jeg havde ikke noget, så jeg lod det være tomt og håbede det bedste. Ved skranken var der da heller ingen problemer, og jeg skulle blot svare på et par spørgsmål om, hvor længe, hvorfor og den slags. To fingeraftryk, og så blev jeg budt velkommen.

Ud i terminalen, og så skulle jeg finde ind til byen. Jeg havde læst mig frem til, at jeg skulle tage en bus til højhastighedstoget, som kunne tage mig hen til metroen, og SÅ kunne jeg nå frem til hotellet. Med 22 timer i byen havde jeg travlt, hvis jeg også skulle nå lidt sightseeing. Bussen tog ikke kort, så jeg måtte finde en automat. Da jeg endelig fik billet, var bussen lige kørt. Men jeg nåede da frem på hotellet på 2½ time, og efter et bad nåede jeg at gå lidt rundt i byen og fik set Taipei 101 (verdens næsthøjeste tårn) og et tempel.


Ankomst til Taiwan, hvor et andet China Airlines-fly venter:

 

Dato: 20. september 2016
Flyvning nr: 78 i 2016
Fly nr: CI28
Route: TPE-ROR (Taipei-Koror, Palau)
STD: 13:15 ATD: 13:48
STA: 18:15 ATA: 18:50
Sæde: 30H
Fly: B737-800
Pris: 2645 DKK (AMS-BKK-TPE-ROR-TPE-BKK-AMS)

Kommentarer:
Jeg fik forvirret mig selv og endte med 2½ times søvn, fordi jeg gik fejl af tidsforskellen. Jeg var så nervøs for ikke at komme op til tiden, at jeg endte med at stå op midt om natten. Men så kunne jeg da spare søvn op til natten og forhåbentlig være jetlag kvit.

Så jeg var tidligt af sted med metro, højhastighedstog og bus til lufthavnen. I bussen var der en oversigt over, hvor de forskellige flyselskaber holder til, og China Airlines stod til terminal 2. Så der stod jeg af og gik gennem pas- og sikkerhedskontrollen uden at vide, hvilken gate det var.

Her slog jeg så op i min WorldMate-app, der sagde gate C3. På skærmene var afgangen endnu ikke, da jeg var i god tid. Men jeg kunne se, at der var en afgang tidligere fra samme gate, men der stod terminal 1. Så jeg blev nervøs for, om der var to C3'er i hver sin terminal. Jeg fandt en informationsskranke, men de forsikrede mig om, at der kun var én. Pyh...

Jeg gik ud til gaten, da jeg ikke havde planer om at gå shop-amok eller spise - jeg havde jo lige fået morgenmad. Og deres gates er lidt specielle. Der er en trappe ned til selve gaten, men ovenpå er der en 'waiting lounge' til hver enkelt gate, og de er udformet med forskellige temaer. Den, der hørte til min gate, var selvfølgelig med Hello Kitty-tema med lyserøde sofaer, masser af figurer og en legeplads til børn. Jeg følte ikke helt, at jeg passede ind.

Jeg fik set en del tv på computeren, inden der blev boardet. Taiwaneserne er åbenbart ikke så gode til kø-kultur (eller også blev der sagt noget i højttaleren, som jeg ikke forstod), for køen til priority blev pludselig brugt til alle passagerer. Derfor kom jeg også ret sent ombord. Men der var god plads til bagagen, selv om flyet var cirka 80% fyldt.

Det er ved at blive en dårlig vane, men jeg faldt igen i søvn, inden vi kom i luften - nu havde jeg jo heller ikke fået så meget søvn i nat. Og IGEN måtte jeg konstatere, at vi var ret forsinkede, da jeg vågnede. En halv time - og igen gik jeg glip af forklaringen.

Jeg havde ellers tidligere fået en notifikation om, at de regnede med at lande i Palau 35 minutter før tid. Det passede mig fint, så jeg kunne nå at se lidt inden solnedgang.

Der var servering af mad, men jeg takkede nej. Var ikke rigtig sulten. Fik dog en Zero...

Sov lidt mere og fik hørt Anders Breinholdt og Anders Lund Madsens nye podcast.

Da vi nærmede os Palau, kom der en lidt uforståelig meddelelse. På grund af et-eller-andet med Traffic Control, skulle vi cirkulere i 25 minutter, før vi kunne lande. Argh! Det gav en mulighed for at se øen/øerne fra oven, men det var en kort fornøjelse, før solnedgangen ødelagde det - og jeg havde en gangplads.

Da vi endelig landede, taxiede vi utrolig langsomt hen til gate. Så langsomt, at flere passagerer troede vi holdt stille og rejste sig. Men vi kom da frem, og så var det ud i varmen. Broen ind til terminalen var blot dækket af et metalnet, så de 28 grader slog hårdt - specielt da flyet havde været ret koldt hele turen.

I paskontrollen havde jeg valgt den langsomste kø og det viste sig, at man skulle fremvise en returbillet. Det kunne parret foran mig ikke, så de måtte forlade køen for at finde billetten frem på computeren eller mobilen. På rejser uden for Europa har jeg næsten altid printet alle bekræftelser, så jeg havde ingen problemer og fik et 'have a nice stay' med på vejen.

Ved bagageudleveringen stillede jeg mig også i den langsomste kø, for her skulle ALT tjekkes. Kvinden foran mig fik samtlige kufferter, tasker og papkasser rodet igennem, og det samme gjorde passagererne i nabo-køerne. Men da jeg endelig kom til, blev jeg stillet et par spørgsmål omkring fødevarer. Jeg fortalte, at jeg havde spist noget chokolade i flyet for netop ikke at komme i problemer. Han var åbenbart glad for mine svar, for han sagde 'thank you' og viste mig videre uden at rode noget igennem.

Endelig ud i ankomsthallen og møde chaufføren, der skulle køre mig til hotellet. Nu venter en uge, hvor jeg skal lave så lidt som muligt - og måske en dag eller to med sightseeing.

 

Dato: 28. september 2016
Flyvning nr: 79 i 2016
Fly nr: Over radioen blot benævnt som 'Local flight'. Flyselskabet hed Pacific Mission Aviation
Route: ROR-ROR (Koror, Palau rundflyvning)
STD: N/A ATD: N/A
STA: N/A ATA: N/A (dog blev turen cirka 10 minutter længere end planlagt)
Sæde: 3B (bagerste række til højre. 1A er med denne logik pilotens sæde)
Fly: Cessna
Pris: 1198 DKK (inkl. hoteltransfer)

Kommentarer:
Jeg ville egentlig have været af sted dagen før, men receptionisten på hotellet - som hjalp med bookingen - sagde det skulle være i dag på grund af vejret. Tak for det tip, for det var strålende vejr!

Jeg blev hentet på hotellet af en ret stor lokal fyr. Der var også to kinesere med, som ikke var særligt gode til engelsk, og dermed var det lidt svært at kommunikere med dem. Chaufføren var en hyggelig fætter, og vi fik snakket lidt om det lokale valg og alt muligt andet.

Ude i lufthavnen skulle vi blot skrive vores navn på en formular. Ikke noget med at skrive under på, at selskabet ikke har noget ansvar ved ulykker og den slags.

Derfra kørte chaufføren også videre ud på flyets holdeplads. Der var ombygning i lufthavnen, så flyet holdt ikke på sin sædvanlige plads, hvor vi kunne gå til fra terminalen. Sikkerhedskontrol og den slags var der ikke noget af - og nej, heller ingen lounge!



Piloten kom og hilste pænt. Han begyndte at fortælle om flyet, men hans udseende og accent lød lidt bekendt, så jeg spurgte, hvor han kom fra. Mit eget bud var, at han var skandinav - måske hollænder. Han viste sig at hedde Markus og kom fra Tyskland.



Vi blev alle placeret i højre side af flyet, så han bedre kunne vise os de forskellige ting. På med sele og redningsvest:



Vi fik også headset på og kunne høre piloten og al kommunikationen. Den ene dør var taget af, så man bedre kunne tage billeder.

Og så var det ellers op i luften. Den er lidt shaky, sådan en lille fætter, så vi blev kastet lidt rundt, men da vi først var oppe i 1000 meters højde, var der nogenlunde ro.

Han havde en fast runde, vi skulle nå. Og det var alle topseværdighederne. Blandt andet Milky Way - en strand med næsten mælkehvidt vand:



Jellyfish Lake, som desværre er en lidt trist historie. Vandmændene er nemlig forsvundet og de normale ture, hvor man kan dykke med dem er derfor også aflyst. Søg evt. på Google efter Jellyfish Lake for at se, hvor fantastisk det normalt ser ud.



Og Seventy Islands, som nok var det flotteste på turen:


I alt ni seværdigheder fik vi set fra luften - så jeg var en glad dreng


Ned og lande, og med bilen hjem til hotellet. Her kom kineserne af først, og så kunne chaufføren fortælle, hvordan kineserne efter hans mening er ved at overtage øen. Jorden kan kun lejes ud til lokale, men de har så en forretning i at leje den videre til kinesere. Han fortalte også, at flyselskabet åbenbart er en del af en lokal menighed. De der religiøse sataner er da også overalt, men i det mindste blev der da ikke prædiket i flyet

 

Dato: 28. september 2016
Flyvning nr: 80 i 2016
Fly nr: CI27
Route: ROR-TPE (Koror-Taipei)
STD: 19:05 ATD: 19:47
STA: 21:45 ATA: 22:32
Sæde: 14A
Fly: B737-800
Pris: 2645 DKK (AMS-BKK-TPE-ROR-TPE-BKK-AMS)



Kommentarer:
Jeg havde booket lufthavnstransfer hos hotellet og blev kørt derud klokken 17. Det er en bette lufthavn uden mange faciliteter. I første omgang skulle jeg ind med min bagage, og her blev jeg mødt af en kvinde ved en skranke, som spurgte om mit pas. Herefter fik jeg udleveret boarding-kort, som var udskrevet på forhånd. Hun havde simpelthen samtlige boarding-kort klar til uddeling.

Så skulle jeg i kø til bagdrop. Her kom jeg hen til en skranke med en vægt. Kvinden fik mit pas og jeg fortalte, at jeg gerne ville have tjekket kufferten ind helt til Amsterdam. Det var ikke noget problem, og så gik hun ellers i gang med at udfylde en 'bag tag' med kuglepen. Det var med kalkerpapir, så der var en kopi til mig. Old-school!

Videre til tredje skranke, hvor min kuffert skulle skannes. Det gik uden problemer...

Så skulle jeg ovenpå. Her var der først en skranke til betaling af green fee og departure tax. Green fee havde ikke noget med golf at gøre, men de opkræver afgifter til at bevare naturen. Et ædelt formål, som jeg gerne støtter.

Så er vi vist oppe på femte skranke. Det var almindelig paskontrol, og jeg fik endnu et fint stempel:



Og så nåede jeg endelig frem til sikkerhedskontrollen. Den befandt sig nærmest inde i gaten, men det var der ingen problemer i. Gate-området blev hurtigt fyldt - fortrinsvis af kinesere (formentlig fra Taiwan). Der var en lille café og en taxfree, hvor jeg fik brugt de sidste dollars.

Der var ikke gratis wifi, så det blev lidt kedeligt i længden. Især da den angivne boarding-tid nærmede sig, og der skete ikke noget som helst. Heller ikke da afgangstiden blev nået, skete der noget. Der var ingen skærme, ingen information. Men jeg lagde mærke til, at da jeg ankom til Palau, gik vi på gangen lige uden for gaten. Da der ikke var kommet nogen forbi, mens jeg ventede, var flyet nok ikke ankommet endnu. Det gjorde det kort tid efter, og så skete der endelig noget.

Flyet blev boardet efter prioritet og rækkenumre, og det gik forholdsvis hurtigt. Et lækkert nyt fly med store vinduer og det karakteristiske blå lys i toppen.

Igen-igen faldt jeg i søvn, inden vi kom i luften, og jeg endte med at sove tre ud af de næsten fire timer, turen varede. Da jeg vågnede, var der sat et klistermærke på sæderyggen foran mig om, at jeg bare kunne kontakte personalet, hvis jeg ville have noget at spise. God stil!

Vi landede ret forsinket i Taipei, og da flyet stoppede, rejste folk sig selvfølgelig og tog deres bagage. Men der gik et par minutter, så satte de sig igen. Jeg forstod det ikke helt... Men det viste sig, at bussen, som skulle køre os til terminalen ikke var klar, og den kom vi til at vente mindst et kvarter på. Det var ret irriterende! Jeg forstår heller ikke, hvorfor China Airlines i deres hub ikke har gates med broer.

Da bussen endelig kom, var det bare af sted til immigration og videre med shuttlebussen til hotellet.


Gateområdet - sikkerhedskontrollen kan ses bagerst til højre i billedet:

 

Spændende rapport, er Palau i dine øjne værd at besøge trods regnen?

 

Spændende rapport. Tragikomisk at exit-stemplet er en hyldest til tidligere tiders atomprøvesprængninger...

 

Absolut! Se evt. flere billeder her: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10154461372937092.1073741871.564507091&type=3

Jeg havde kigget lidt på nogle ture hjemmefra, men jeg var for nærig. Syntes det var alt for dyrt. En flink receptionist hjalp mig på hotellet med at få arrangeret nogle ture, men generelt er det ret dyrt, og regeringen kræver også gebyrer for nogle af dem. Så du skal være forberedt på, at der kommer en del oveni selve turen.

Det hører også med at dykning og snorkling ikke lige er mig. Og den slags er vist heller ikke billigt.

Jeg havde også problemer med at finde et ordentligt hotel. Kædehoteller er der ikke rigtig noget af, og det så også sølle ud på hotels.com. Måske er andre søgemaskiner bedre, men jeg måtte på Google og fandt http://www.palaucentral.com/ - det var jeg egentlig godt tilfreds med, men lige nu er de ved at udvide, så der er noget larm.

 

Du er ironisk, ikke? Det er altså en vandmand.

 

Og mht. regnen. Jeg læste, at der i gennemsnit falder regn hver anden dag - og på en gennemsnitligt regndag falder der 20 mm. Et par af dagene var det vedvarende regn, men ellers var det en halv time, hvor det væltede ned, og så gik dagen videre. Regnen er jo også varm, så hvis du ikke har noget imod at blive våd, så er det ikke ubehageligt

 

Måske var det en overfortolkning...

 

Dato: 29. september 2016
Flyvning nr: 81 i 2016
Fly nr: CI835
Route: TPE-BKK (Taipei-Bangkok)
STD: 13:30/14:30 ATD: 16:14
STA: 16:00 ATA: 18:51
Sæde: 54C
Fly: B747-400
Pris: 2645 DKK (AMS-BKK-TPE-ROR-TPE-BKK-AMS)

Kommentarer:
Jeg er efterhånden ikke imponeret over China Airlines med alle deres forsinkelser, og det skulle ikke gå bedre med denne tur. Allerede aftenen før fik jeg mail fra Expedia, hvor jeg havde købt turen, om at afgangen var flyttet en time fra 13:30 til 14:30. Men jeg kunne ikke finde informationen andre steder, så jeg var nødt til at møde op, så jeg ville kunne nå den oprindelige tid.

Efter ankomst med shuttle-bus fra hotellet stillede jeg mig i kø til indtjekning. På Palau havde jeg jo ikke fået boarding-kort til hele strækningen. De åbnede klokken 11:10 og udover indtjekning forlangte jeg at få at vide, om der var styr på min bagage. På Palau havde de lovet, at den ville nå hele vejen til Amsterdam, men jeg var skeptisk.

Jeg endte med at stå en halv time og vente på, at den ellers flinke dame fandt ud af noget. Det endte med en flink udgave af 'vi aner ikke, hvor din kuffert er' og en opfordring til at spørge gate-personalet umiddelbart før afgang.

Sikkerhedstjek og paskontrol uden nævneværdig ventetid, og så af sted mod gate D2. Her var der fyldt til en afgang før min, så jeg fandt en stikkontakt og satte mig på gulvet.

Senere gik jeg ned i gaten, og da personalet endelig kom, spurgte jeg til min kuffert. Hun kunne ikke svare på, hvor den var, men den var i hvert fald ikke i Taipei - sådan forstod jeg det. Irriterende! Men jeg fik en forklaring om, at jeg skulle henvende mig i Amsterdam og anmelde min 'lost luggage'.

Tiden gik, og afgangen blev udsat fra 14:30 til 15:05. Senere lød meldingen, at boarding ville begyndte 15:15.

Der blev boardet i et stort og varmt, varmt fly, der blev cirka 90% fyldt. Og sørme om jeg ikke faldt i søvn... Denne gang vågnede jeg dog, da vi var på vej i luften 2 timer og 45 minutter forsinket.

Der var mad bestående af kylling med ris - en kedelig omgang. Jeg fik set en film med George Clooney og Julia Roberts, og instrueret af Jodie Foster - mener den hed Money Monster. Det var god underholdning, specielt fordi den handler om en tv-station - og sådan en arbejder jeg jo på.

Vi nærmede os Bangkok, men så gik det galt igen. Der kom ingen forklaring, men vi cirklede rundt, så der må have været trængsel i lufthavnen:


Det hjalp ikke ligefrem på forsinkelsen, men ned kom vi da, og så var det bare at vente på næste afgang klokken 01.50 - med mindre der selvfølgelig er forsinkelse...