Dato: 28. september 2016
Flyvning nr: 80
i 2016
Fly nr: CI27
Route: ROR-TPE (Koror-Taipei)
STD: 19:05
ATD: 19:47
STA: 21:45
ATA: 22:32
Sæde: 14A
Fly: B737-800
Pris: 2645 DKK (AMS-BKK-TPE-ROR-TPE-BKK-AMS)
View attachment 8005
Kommentarer:
Jeg havde booket lufthavnstransfer hos hotellet og blev kørt derud klokken 17. Det er en bette lufthavn uden mange faciliteter. I første omgang skulle jeg ind med min bagage, og her blev jeg mødt af en kvinde ved en skranke, som spurgte om mit pas. Herefter fik jeg udleveret boarding-kort, som var udskrevet på forhånd. Hun havde simpelthen samtlige boarding-kort klar til uddeling.
Så skulle jeg i kø til bagdrop. Her kom jeg hen til en skranke med en vægt. Kvinden fik mit pas og jeg fortalte, at jeg gerne ville have tjekket kufferten ind helt til Amsterdam. Det var ikke noget problem, og så gik hun ellers i gang med at udfylde en 'bag tag' med kuglepen. Det var med kalkerpapir, så der var en kopi til mig. Old-school!
Videre til tredje skranke, hvor min kuffert skulle skannes. Det gik uden problemer...
Så skulle jeg ovenpå. Her var der først en skranke til betaling af green fee og departure tax. Green fee havde ikke noget med golf at gøre, men de opkræver afgifter til at bevare naturen. Et ædelt formål, som jeg gerne støtter.
Så er vi vist oppe på femte skranke. Det var almindelig paskontrol, og jeg fik endnu et fint stempel:
View attachment 8004
Og så nåede jeg endelig frem til sikkerhedskontrollen. Den befandt sig nærmest inde i gaten, men det var der ingen problemer i. Gate-området blev hurtigt fyldt - fortrinsvis af kinesere (formentlig fra Taiwan). Der var en lille café og en taxfree, hvor jeg fik brugt de sidste dollars.
Der var ikke gratis wifi, så det blev lidt kedeligt i længden. Især da den angivne boarding-tid nærmede sig, og der skete ikke noget som helst. Heller ikke da afgangstiden blev nået, skete der noget. Der var ingen skærme, ingen information. Men jeg lagde mærke til, at da jeg ankom til Palau, gik vi på gangen lige uden for gaten. Da der ikke var kommet nogen forbi, mens jeg ventede, var flyet nok ikke ankommet endnu. Det gjorde det kort tid efter, og så skete der endelig noget.
Flyet blev boardet efter prioritet og rækkenumre, og det gik forholdsvis hurtigt. Et lækkert nyt fly med store vinduer og det karakteristiske blå lys i toppen.
Igen-igen faldt jeg i søvn, inden vi kom i luften, og jeg endte med at sove tre ud af de næsten fire timer, turen varede. Da jeg vågnede, var der sat et klistermærke på sæderyggen foran mig om, at jeg bare kunne kontakte personalet, hvis jeg ville have noget at spise. God stil!
Vi landede ret forsinket i Taipei, og da flyet stoppede, rejste folk sig selvfølgelig og tog deres bagage. Men der gik et par minutter, så satte de sig igen. Jeg forstod det ikke helt... Men det viste sig, at bussen, som skulle køre os til terminalen ikke var klar, og den kom vi til at vente mindst et kvarter på. Det var ret irriterende! Jeg forstår heller ikke, hvorfor China Airlines i deres hub ikke har gates med broer.
Da bussen endelig kom, var det bare af sted til immigration og videre med shuttlebussen til hotellet.
Gateområdet - sikkerhedskontrollen kan ses bagerst til højre i billedet:
View attachment 8006
Click to expand...