SAS EuroBonus Mastercard Premium

Svarer lige mig selv da jeg nu har forsøgt for 3. gang at få sat kreditmaks op. Men nej, det kunne absolut ikke lade sig gøre uden at betale de 350kr - så alternativet blev, at jeg indbetalte via netbank (igen, igen, igen...), sendte kvitteringen via mail, og de så manuelt opdaterede mit forbrug. Spurgte om det er fremgangsmåden vi skal fortsætte med at benytte fremover, hvortil den flinke dame svarede: Ja.

 

Det bør vel ikke være nødvendigt at sende kvitteringen på mail, hvis du kan vente et par dage med opdateret forbrug.

Jeg har betalt for at få hævet kreditloftet, da jeg ofte skulle indbetale sidst i måneden.

 

Enig - jeg plejer også bare at sørge for at overføre i "god tid" når jeg er tæt på maks. Men lige i dag skulle jeg købe nogen flybilletter, så der havde jeg ikke lige lyst til at vente, måske helt til mandag.

 

Uforståeligt. Det må da være en mindst lige manuelt at man måned efter måned skal foretage ovenstående.

 

Altså, jeg er med på det er et irriterende gebyr - af princip. Men 350 kr.?! Tror ikke helt jeg forstår du gider det andet for så lille et beløb

 

Jeg må nok indrømme, at jeg af princip har umådeligt svært ved at betale gebyrer til banker... Og når det bliver principielt bliver jeg utrolig nærig

 

Ja det kan jeg fornemme

Mit liv er sg’ for kort til at bitche over et par hundreder

 

Jeg er helt på linje her - har en kreditgodkendelse inde hos dem pt. Men VIL IKKE betale 350kr for at de kan score ekstra forretning. Så det har jeg sat som betingelse for dette. Det er ikke ligefrem fordi SEB dyrker exceptionel kunderservice der kan retfærdiggøre gebyret. Lad os se hvordan det går. Skal nok dele resultatet - men er lidt skeptisk

 

Problemet er lidt, at ordet gebyr er negativt værdiladet - det smager lidt af straf for noget man har gjort eller ikke gjort.

I praksis er det blot prisen for et produkt; en pris der som ved alle andre produkter man køber skal bruges til at dække virksomhedens omkostninger ved produktet og handelen. I Brugsen indkøbspris + hyldeopsætning, i banken hovedsagelig persontid.
Hvis det var 'gratis', skulle den lønomkostning dækkes af de andre forretninger - det er det der hedder uigennemsigtighed.

Du vil formentlig ikke argumentere med købmanden om, at mælken bør være gratis, for han tjener jo på øl og kød?

Banksektoren har gennem årene haft mange tanker om, hvordan man får fortalt, at bankforretninger er produkter som alle andre.

 

Ja, der er ikke noget, som når gode principper over-ruler økonomisk optimering.

 

Jeg må indrømme at jeg også er meget udfordret af gebyrer! Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor, det f.eks. Skal koste 100,- at blive kunde hos et teleselskab eller i et fitness center. Eller hvorfor jeg skal betale 15,- i gebyr når jeg vil i biografen. Det kan virkelig få mig op i det røde felt.

Vil I have os som kunder eller ej... Vi burde sgu da tage gebyr for at blive jeres kunder.

 

Jeg forstår slet ikke de der følelser omkring et gebyr. Det er jo “bare” prisen. Den kan man naturligvis altid diskutere størrelsen på, og så kan man jo lade være med at købe hvis man finder den for høj?

 

Jamen det gør jeg også fra tid til anden. Altså lader vær med at købe. kort og godt, så handler det om gennemsigtighed. Prisen er pludselig en anden, når du når frem til kassen. Eller det føles som en "straf": så lad gå, du må godt give os dine penge, men det koster så lige 100,- ekstra.

Samme årsag til jeg ikke flyver med lavprisselskaber, prisen er en anden når du pludselig skal betale ekstra for kuffert mv.

 

Jeg holder med @SophieHendriksen og synes der er tale om en delvis irrationel modstand mod gebyrer. Det er immervæk arbejde for en bank at ændre din kredit, det er arbejde for et teleselskab at oprette en ny kunde og ligeså for et fitness center. Jeg sætter da pris på at dem der forårsager arbejdet også betaler omkostningen.

Altså ingen synes vel det er fedt at betale gebyr, men det er vel de fleste ting i livet jeg hellere ville lade være med at betale for hvis det var en mulighed...

 

Hvem skal ellers betale - de andre kunder?

Akkurat som du formentlig ikke arbejder gratis, gør medarbejdere i banker, teleselskaber i fitness centre det heller ikke.

Jeg kunne snakke længe om bankers prisstruktur, men skal nok undlade det - men de gamle dage, hvor alle banker var full-service og derfor kunne finansiere hele driften ved rentemarginalen, er forbi.

 

Ja, netop, hvem skal ellers betale? De andre kunder ?

Der er ganske givet virkelig, virkelig mange i dette forum, der er lodret uenige med mig, men jeg har det på samme måde med de flyvende guld-gratister, dem, som af EBD´ere får stillet et guldkort med 2 års !! gyldighed til deres fulde rådighed, uden at have optjent point helt op til min. 45.000, og måske rejser rundt på de allerbilligste Light billetter. Prioritet her og priority der og alle vegne, SK-gold, Star-gold, næsten 1000 lounges osv osv, og ovenikøbet også kan tilbyde en gæst el. hele den pukkel ryggede disse fordele. - Det kan få mig højt, højt op i det røde felt. - Selskaberne burde hellere udvise en lidt større værdsættelse af deres reelle frequent travelers.
Jeg tror, at f.eks. UA har indset dette ved nu at indfører deres nye Polaris produkt, bl.a. lounges.

 

Lige i forhold til SEB gebyret for forhøjelse af kreditgrænse forstår jeg godt frustrationen. Og jeg tror jurtigt de 350 kr var tjent hjem for SEB ved det formodentligt højere forbrug. Men ok hvis folk er villige til at betale er det da endnu mere win win

 

Vi bliver ikke enige på denne side af nytår.

Men lad det nu ligge.

 

Hvis vi skal overføre logikken fra SEBs besynderlige gebyrpolitk til dit Brugsen eksempel, så svarer det til at du altid har brugt en indkøbskurv når du har handlet i Brugsen. Men nu vil du gerne købe lidt mere når du handler og du vil derfor gerne bruge en indkøbsvogn i stedet. Men Brugsen afkræver dig et gebyr for at bruge en indkøbsvogn i stedet for en indkøbskurv. Du vil jo gerne have indkøbsvognen fordi du planlægger at købe meget. Men Brugsens logik går på at indkøbsvognene kræver mere mandskab at have ("flaskedrenge" der skal flytte og hente vogne, m.m.), det koster flere penge og derfor skal du naturligvis betale ekstra for indkøbsvognen. De fleste af vil nok sige nej til dette - og gå et andet sted hen for at købe dagligvarer. Men SEB (og flere andre banker) lever i deres egen verden her. Du betaler allerede et årsgebyr, valutagebyr, og renter (hvis du ikke betaler balancen ud hver måned). Samt selvfølgelig det der betales indirekte gennem gebyrer som opkræves fra butikkerne. Nu vil du gerne bruge deres ydelse endnu mere - hvorfor skal det koste dig et gebyr? Det er en cost-up prissætning - som bare hører en fjern fortid til.

 

Det er faktisk lige modsat: Det er en nutidig prissætning, som afviger fra den fjerne fortid.
Det bliver lidt smålangt og er nok en anelse off-topic, men så må I springe over:

I gamle dage kom stort set hele bankens indtægt fra rentemarginalen. Den blev også brugt til at finansiere ’serviceydelser’, det være sig betalingsservice, rådgivning, kortprodukter (som der så ikke var så mange af), rejsechecks eller andet. Da alle banker var full-service banker var det ikke et problem; alle afsatte en del af renteindtægterne til disse ekstra ydelser.

Opkomsten af ’nichebanker’ har vanskeliggjort denne forretningsmodel, for så kan de slå sig op på, alene at have ind- og udlån og ingen ’tillægsprodukter’. Det de sparer derved bliver så brugt til en (for kunden) gunstigere prissætning på ind- og udlån.

For at kunne modstå denne ’Cherrypicking’ filosofi må full-service bankerne tilbyde konkurrencedygtige rentesatser – og er dermed nødt til at prissætte deres øvrige ydelser separat.

For på trods af hvad de siger i undersøgelser, kigger hovedparten af kunderne (som ved flyrejser, kød i Brugsen og økologiske æg ) hovedsagelig på den umiddelbare pris og ikke på de totale omkostninger.​

Naturligvis kan princippet ikke føres ud i yderste konsekvens, et eller andet sted må man have en bagatelgrænse. F.eks. er det stadig gratis at ringe til sin bankrådgiver og få et råd, lige som butikkerne ikke prissætter brugen af indkøbskurve anderledes end -vogne.

Men tendensen går i retning af selvstændig prissætning af flere og flere ydelser, der tidligere var dækket af fælleskassen.

For at komme tilbage til transportbranchen, så er CherryPicking meget udbredt på landsdækkende transport: Fjernbusserne indsætter busser på de tider hvor der er højst belægning, og kan derfor tilbyde meget billige priser.
DSB har en kontraktmæssig forpligtelse til også at udbyde transport på de svagt belagte tidspunkter og må derfor prissætte også de gode afgange højere for at få dækket omkostningerne ved de urentable afgange. Og så får de på puklen fordi de ikke kan konkurrere og bare sætte prisen ned.