Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Fra i dag kan du få adgang det nye lynhurtige internet, som SAS har forberedt sig på i et stykke tid. Det er i følge SAS et af markedet hurtigste trådløse internet som tilbydes.
I første omgang er det på 28 fly, men det tal vil fra september måned være oppe på 40 fly, som har dette hurtige internet installeret. Frem til 2020 vil udrulningen forsætte, hvor SAS forventer at være igennem det meste af deres fly-flåde, som bruges på ruterne i Skandinavien og Europa.
SAS præsenterede det tirsdag, hvor vi efterfølgende talte med den amerikanske luftfartsjournalist og blogger Seth Miller. Seth skriver blandt andet for siden Paxex.Aero, hvor han har dækket flere andre flyselskabers vej til at give hurtigt internet ombord på flyene. Han siger til InsideFlyer at:
Den løsning SAS har valgt er hurtig nok til at du kan bruge Facebook live eller du kan streame din favoritserie på Netflix. Dette fik vi også testet på dagens flyning.
SAS er som nævnt ikke alene om at investere i at tilbyde lynhurtigt internet i luften. Det amerikanske flyselskab Spirit kom også i denne uge med en annoncering at de ville lancere lignende hurtig løsning i 2018.
Hastigheder
Hastighederne er gode og Seth Miller kunne i følge de test han lavede på gårsdagens flyvning bekræfte at de nåede op på 14 Mbit i hastighederne. Dette vil give dig samme oplevelse, som når du bruger din mobiltelefons 3G/4G forbindelse. Så du kan forvente dig samme oplevelse, som hvis du sad i en bil og kørte på motorvejen mellem København og Aarhus.
Det nye er at det er “gate to gate”. Så du kan altså streame med denne høje hastighed hele tiden og ikke som på langruterne vente til flyet når op på sin march højde.
Mark Dankberg, som er CEO i ViaSat sagde om samarbejde i 2016 at:
I samarbejdet med SAS vil vil give en hurtig adgang til internettet på en nem måde i 35.000 fod. Dette kan vi gøre med ViaSat løsningen og Eutelsat’s europæiske satellit dækning- Dette giver adgang til flyselskaber som SAS, så de kan tilbyde “best-in-class” WiFi ombord til deres kunder.
Dette er nu en realitet og det vi har ventet på i lang tid er nu tilgængeligt.
Priser
Priserne har der været gættet på. På langruterne har SAS tilbudt det stort set gratis for de fleste, da rejsende i SAS Business, SAS Plus, samt kunder med en højere status end Guld i EuroBonus programmet kunne få gratis adgang.
På dette nye internet vil prisen være på 39,- danske kroner for en flyvning (eller 4,90 euro).
Som på langruterne, så vil du kunne bruge WiFi gratis, hvis du flyver i SAS Plus eller er EuroBonus Guld medlem eller højere (Diamond eller Pandion).
SAS kunne faktisk tilbage i 2004 tilbyde gratis internet i en periode. Det var da de havde en aftale med selskabet Connexion by Boeing. Så det er rart at se at SAS forsætter med at være med fremme på at tilbyde teknologiløsninger til deres kunder.
Video af installationen
Se her i denne korte video af hvordan SAS og ViaSat installerer WiFi antennerne på deres fly:
Skriv et svar