Guide til “SAS Credits”

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vidste du, at SAS har et program, hvor man opsparer bonus, som ikke har det mindste med EuroBonus at gøre? Det gælder godt nok kun for virksomheder, men her kan du samle bonus i form af SAS Credits, som du kan bruge til at betale andre rejser for senere. Læs videre for at få alle detaljerne!

Igennem årene har det været til stor debat i mange firmaer omkring, hvem bonus pointene egentlig tilhører, når det er firmaet, der betaler for billetten for de forretningsrejsende. Den debat har efterhånden lagt sig. Det kan tænkes, det er fordi, det er nogle år siden, at SAS indførte SAS Credits.

Hvad er SAS Credits?
SAS Credits er på en måde, en rabat du opnår, når du køber flybilletter hos SAS. Du får ikke direkte afslag i prisen, men du sparer en bonus op på din egen konto. Du kan også optjene SAS Credit hos et par andre flyselskaber og hos en hotelkæde. Hvor mange SAS Credits du optjener, kommer an på hvilken form for billet du har og hvor meget du betaler for billetten. Det er en procentberegning, der danner grundlag for optjeningen. Der kommer mere om detaljerne senere i denne artikel.

Hvem kan optjene SAS Credits?
Det er kun firmaer, der kan optjene SAS Credits. Man skal oprette et kundeforhold hos SAS og vil derefter få tildelt en såkaldt CMP-kode som man skal lægge ind på profilen for dem, der rejser for firmaet. Hvis virksomheden har 10 rejsende, vil alle få SAS Credits, som bliver opsamlet på firmaet konto.

SAS Credits og/eller SAS EuroBonus?
De fleste spekulerer på, om man er nødt til at vælge mellem SAS Credits og SAS EuroBonus. Fordelen er, at de eksisterer hver for sig og man kan derfor både optjene SAS Credits til virksomheden og EuroBonus point til sig selv.

Hvilken værdi har SAS Credits? 

1 SAS Credit er 1 krone værd. Så har du samlet 3.000 SAS Credits, vil det tilsvare 3.000 kroner, som du kan bruge, når du køber en flybillet. Eller du kan bruge dem som delbetaling, hvis prisen på billetten er højere. SAS Credits optjent ved køb af flybilletter eller hotelværelser er gyldige i 3 år.

Hvordan optjener jeg SAS Credits?

Som nævnt indledningsvis beregnes SAS Credits ud fra en procentsats på købte flybilletter, ud fra hvilket flyselskab og prisklasse billetten tilhører.

Du kan optjeene SAS Credits med:

  • SAS
  • Widerøe
  • Singapore Airlines

Du optjener mellem 2% og 4% af billetprisen på alle rejser bortset fra dem i SAS Go Light og SAS Plus Saver. Hvis du har et SAS Travel Pass og SAS Plus eller SAS Business med SAS eller Widerøe, kan du opnå hele 6% af billetprisen i SAS Credits.

For at optjene SAS Credits er det vigtigt, at du er logget ind på SAS egne sider og at firmakoden(CMP) er sat på din profil. Hvis du bestiller via telefon, skal du oplyse koden her.

Hvis du bor på Radisson Blu Hotels & Resorts (med undtagelse af Radisson Blu Edwardian) eller Park Inn by Radisson Hotels, vil du få 30 SAS Credits per værelse pr nat.

Her er en oversigt over detaljerne i optjeningen.

SAS Credits 1

Her ser du, hvilke billetklasser det gælder:

SAS Credits 2

Og her ser du optjeningen, hvis du benytter dig af SAS Travel Pass:

SAS Credits 3

For at give dig et eksempel vil det derfor være sådan, at hvis man har købt en indenrigs SAS Plus billet for 3.000 kroner, så vil den give 4% i SAS Credits, altså 120 SAS Credits. Køber du en SAS Go billet for 3.000 kroner, så vil den give 2% altså 60 SAS Credits.

Du kan også købe SAS Credits

SAS har også et tilbud, hvor virksomheden kan sætte penge ind på en rejsekonto hos SAS og lave disse penge om til SAS Credits. Tilbuddet hedder SAS Credits Prepaid. SAS giver dermed firmaet en bonus på op til 15%  afhængig af det indbetalte beløb. Her er en oversikt over indskud og hvor mange SAS Credits, det vil give.

  • 50.000 kr. indsat giver 55.000 Credits
  • 100.000 kr. indsat giver 112.000 Credits
  • 200.000 kr. indsat giver 230.000 Credits
  • 300.000 kr. indsat giver 345.000 Credits
  • 400.000 kr. indsat giver 460.000 Credits
  • 500.000 kr. indsat giver 575.000 Credits

Du skal dog være opmærksom på, at SAS Credits Prepaid kun er gyldigt i det indkøbte år plus et år i modsætning til optjente SAS Credits, som er gyldige i 3 år.

Hvordan bruger jeg opsparede SAS Credits?
For det første skal du have adgang til firmaets SAS Credits konto. Det kan du få på dette link.

Virksomheden får tilsendt en kontooversigt over deres SAS Credits konto engang pr måned.

For at benytte SAS Credits når man skal betale for en flyrejse, bestiller man den på SAS egne hjemmesider og når man kommer til betaling, vælger man SAS Credits under «vælg betalingsmåde». Her kan man kun vælge mellem kortbetaling eller SAS Credits. Derefter bliver man videresendt til en anden side, hvor man skal logge ind på firmaets SAS Credits konto.

Vær opmærksom på, at hvis du bare vil delbetale en rejse med SAS Credits, så kan du ikke gøre det på nettet. Du skal ringe til SAS kundeservice på 32 32 66 33

Du kan også betale for hotelovernatninger, konferencer og måltider på Radisson Blu og Park Inn by Radisson. For at gøre det, skal du bestille et gavekort via SAS, der kan bruges som betaling. Når du bestiller et sådan gavekort, vil du modtage det på mail fra Radisson Blu/ Park Inn by Radisson. Du kan derefter udskrive det og bruge det som betaling på hotellet. Du kan vælge mellem følgende gavekort:

20 Euro for 150 SAS Credits
50 Euro for 375 SAS Credits
75 Euro for 560 SAS Credits
100 Euro for 745 SAS Credits
150 Euro for 1.120 SAS Credits

Du kan bestille gavekort via skemaet nederst på dette link.

Her kan du se et par videoer, som SAS har lavet om, hvordan SAS Travel Pass og SAS Credits fungerer:

 

https://youtu.be/eTHjyIqyB5g

Du finder en fuld oversigt over vilkårene for SAS Credits på dette link.

SAS Credits 4

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *