Guldregn på vej i Ryanair

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er store penge på spil i Ryanair-universet lige nu. Michael O’Leary, manden bag Europas største lavprisflyselskab, er på vej mod en gigantisk bonus på over 100 millioner euro.

Årsagen er at Ryanairs aktiekurs har i 28 dage i træk ligget over 21 euro – et nøglemål i O’Learys bonusordning. Hvis han bliver i jobbet til juli 2028, får han muligheden for at indløse 10 millioner aktier til en værdi af over 800 millioner kroner.

Men hvad betyder det for os, der sidder på ryglænet og kæmper med små sæder og ekstra gebyrer for håndbagage?

O’Leary er kendt for sin kontante stil og sine skarpe holdninger – både til konkurrenter, fagforeninger og komfort ombord. Men han har også stået bag Ryanairs massive vækst siden han blev direktør i 1994. Selskabet flyver i dag millioner af europæere rundt for en slik, og tilgængeligheden af billige flybilletter har aldrig været større.



Selvom Ryanair i år meldte om faldende overskud, mener O’Leary selv, at han og ledelsen leverer “ekstraordinær værdi” til aktionærerne. Spørgsmålet er, om passagererne mærker det samme?

Hvis du planlægger sommerferien med Ryanair, skal du næppe forvente gratis snacks og ekstra benplads som tak for hans millionbonus. Men du kan måske håbe, at den økonomiske medvind betyder flere ruter, færre aflysninger og lavere priser.

Uanset hvad, viser det her, at budgetflyselskaber ikke kun er en rejsemulighed – de er en kæmpe forretning. Og for Michael O’Leary kan det vise sig at blive den bedst betalte “flyvetur” af dem alle.

Foto: Ryanair B737-8AS(WL) (EI-FOP) i Brussels Zaventem Airport (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *