Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Danmark er genåbnet og flyselskabet DAT oplever en stigende efterspørgsel.
DAT indsætter 13% flere sæder og øger antallet af afgange med 8%. Det er helt sikkert også som modspil til Norwegian, som selv forventer at de vil øge deres trafik på ruten til flere gange dagligt. Så en øget konkurrence er på vej til denne vigtige pendlerrute i Danmark.
Fremover vil flere af vores afgange blive fløjet med vores Airbus 320. Vi øger kapaciteten med mere end 7.700 sæder fra uge 21. Fra den 31. maj tilføjer vi også yderligere seks afgange pr. uge. Dermed flyver vi 78 afgange ugentligt mellem Aalborg og København”.
Jesper Rungholm, direktør i DAT
Kampagnetilbud og andre billettyper
For kort tid siden lancerede vi en ny billettype, som vi kalder ‘Billig Retur’, her kan man rejse frem og tilbage for kr. 448,-. Vi kan med tilfredshed sige, at denne billet hurtigt er blevet populær. Derudover har vi også ’Super Flex’ billet, hvis der er behov for maksimal fleksibilitet”.
Vi kører igen kampagnetilbud på billetter til kun kr. 199,- en vej. På nuværende tidspunkt er der fortsat mere end 3.000 kampagnebilletter til salg i maj. Vi tilbyder flere forskellige billettyper.
Jesper Rungholm, direktør i DAT
Flere udbydere
Der er både Norwegian og SAS på samme rute, så konkurrencen er hård.
Konkurrencen på ruten med to andre udbydere er hård. Vi følger ruten tæt og justerer kontinuerligt på frekvens, kapacitet samt at billige billetter er tilgængeligt. Det er meget glædeligt, at vi efter knapt et år på ruten mellem Aalborg og København hele tiden oplever en positiv fremgang, og kan konstatere at nordjyderne, er tilfredse med vores initiativer.
Jesper Rungholm, direktør i DAT
Skriv et svar