Test: Hilton London Paddington

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hilton London Paddington er et gammelt og ærværdigt hotel, som åbnede dørene i 1854. Det tog 14 måneder at bygge hotellet, og det endte med at koste cirka 60.000 pund, før det kunne åbne under navnet Great Western Royal Hotel.

I 2001 blev hotellet fuldstændigt renoveret og genåbnede under navnet Hilton London Paddington, men den victorianske stil er naturligvis beholdt.

 

Hilton London Paddington (4)

 

Som antydet ligger hotellet på Paddington, og det er faktisk bygget sammen med jernbanestationen, hvilket gør det til et meget praktisk beliggende hotel når man lander i Heathrow – Heathrow Express har nemlig endestation netop her.

Hotellet har egen indgang fra stationssiden, hvilket gør at man kan gå tørskoet fra hotellet og direkte ind i undergrundsbanen. På Paddington er udvalget af metrolinier ganske stort, med linjerne Circle, Bakerloo, Hammersmith & City og District. Praktisk, og et godt udgangspunkt for både forretningsrejsende og turister.

Selve området Paddington er af den forholdsvise rolige slags, og af den grund også relativt børnevenligt, så forvent ikke det store natteliv her. Det er et godt udvalg af restauranter i den umiddelbare nærhed, med hotellets egen som den bedste, og naturligvis også en række pubs tæt på.

 

Hilton London Paddington (5)

 

Hotellet har 354 værelser, hvoraf de 28 af dem er suiter. Vi havde booket et såkaldt Family Room for to voksne og et barn på Hiltons Summer Sale for HHonors medlemmer, for 469 pund inklusiv morgenmad for to nætter i en weekend. Dette var ikke specielt billig, men det er London lige før jul generelt ikke, og i særdeleshed ikke når værelset skal kunne tage mere end bare to voksne. Jeg havde kun blue-status i HHonors, så jeg havde ikke den store forhåbning om at få en opgradering, hvilket jeg desværre fik ret i.

 

Hilton London Paddington (1)

 

Selve værelset var, i lighed med resten af hotellet, i en meget klassisk ærkebritisk stil. Denne britiske stil, som omfatter alt fra farvevalg til møblement, gør at værelset umiddelbart ser ganske gammelt ud. Går man dog det hele lidt efter i sømmene, er det tydeligt at se at alt er velholdt og fremstår som mere eller mindre nyt.

Badet var flisebelagt, men, som så ofte på hoteller, ikke med varme i gulvet, eller noget andet sted for den sags skyld. Sengen var ok, med en god fast madras, men puderne var ikke de bedste jeg har sovet med. Madrassen som blev sat ind til poden var tydeligt brugt, men han sov uanset ganske udemærket i den. Værelset var desuden udstyret med bland andet minibar, elkeddel, kaffetrakter og iPod-dock (den gamle stik-type).

 

Hilton London Paddington (2)

 

Morgenmadsbuffetten i restauranten var helt som ønsket, hvor der blev serveret både en typisk kontinental morgenmad, ud over den mere traditionelle engelske. Udover konens kommentar om at “blodpølsen ikke rigtigt smagte af noget”, var helhedsindtrykket af høj kvalitet, godt udvalg og nok personale som hele tiden sørgede for at der var rigeligt med opfyldning af alt hvad du ønskede dig.

Vi fik også prøvet restauranten til afternoon tea samt til en middag, og det var middagen hvor de imponerede mest. Afternoon tea var midt på skalaen (men prissat langt højere), mens andebrystet som vi fik serveret til middag var mørt og velsmagende. Brug af mere end 35 pund i restauranten gør at man indsamler 1.000 ekstra HHonors point. Servicen var stort set upåklagelig, men for de som rejser med helt små børn at man skal medbringe egen mad, så vær obs på at man ikke får lov til at varme mad til dem – dette er “against hotel policy, sorry”. Vores løsning var at varme et glas med mad til junior i et vandbad lavet af elkedlen på værelset, men det giver ikke just premium følelsen af et Hilton hotel. Jeg forstår tildels hvorfor deres politik er som den er, men det er vældigt upraktisk for os med et halvt år gammelt barn.

 

Hilton London Paddington (3)

 

Personalet var generelt venlige og servicemindede, og man følte sig hele tiden værdsat som en gæst, hvilket er en væsentlig del af oplevelsen af at bo på et tilpas dyrt hotel. Der er imidlertid nogle lidt mærkelige ekstra udgifter for os skandinaver, og en af dem er at man som udgangspunkt skal betale en overraskende høj pris (14 pund pr dag) for WiFi, med mindre man booker på hilton.com.

Oprindeligt udgivet på Bonusfeber.no (forfatter: Rolf)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Serviceminded personale
- Velholdt værelse med brugbart inventar
- Glimrende og praktisk beliggenhed
- God morgenmadsbuffet og generelt lækker restaurant

Cons

- Højt prisniveau
- Middelmådig kvalitet af senge
- Varmer ikke børnemad til små børn
- Ingen varme på badeværelset

Komfort

Faciliteter

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Godkendt hotel med enkelte svagheder. Prisen er frisk, men personalet og beliggenheden opvejer det hele.

3.6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *