Hop! bliver til Air France Hop

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Forårsrengøringen er for alvor i gang hos Air France. Efter Joon må nu også Hop! lade livet som selvstændigt mærke. Navnet bliver indlemmet i moderselskabet og hedder fremadrettet Air France Hop.

Den nye direktør for Air France-KLM, den canadiske Ben Smith, ser ud til at være primært beskæftiget med at pushe Air France-mærket yderligere. Kort efter han blev udnævnt på posten blev low-cost datterselskab Joon afskaffet efter under et års levetid. Nu er turen kommet til den regionale datter, som nu også blevet rebranded. HOP! vil fra nu af fortsætte som Air France HOP. Ifølge flyselskabskoncernen er den primære grund, at forenkle Air France-KLM’s mærkeportefølje og give kunderne større klarhed.

CEO Ben Smith:

Indenrigsnetværket, herunder det regionale marked, som nu udføres af HOP!, er af afgørende betydning for Air Frances forretningsmodel ved at bevare den regionale tilstedeværelse, og er en integreret del af vores historie og DNA.

Det skal blive tydeligere for passagererne, at de flyver med den franske “flag carrier”, ligesom det er klart når man flyver med KLM Cityhopper. Som lavprismærke har koncernen Transavia både i Holland og i Frankrig. Ifølge franske medier ønsker Smith at sætte Air France mere på markedet som et premium mærke. Der skulle også være mere Premium Economy og Business Class kapacitet på vej.

©Xavier Gardere

 

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *