Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hotel Continental i Oslo åbnede dørene i 1900, året efter Nationalteatret på den anden side af gaden blev indviet. Hotellet har siden starten være ejet og drevet af den samme familie, nu på fjerde generation.
Continental har for nyligt været igennem en hårdt tiltrængt opdatering af hele hotellet, hvoraf den sidste del blev afsluttet i slutningen af sidste år, så det var altså på tide at undersøge den nyopfriskede klassiker.
Hotel Continental i Oslo er medlem af Leading Hotels Of The World, en hotelkæde af uafhængige luksushoteller i hele verden. Siden jeg er medlem af Leaders Club, bestilte jeg mit værelse via www.lhw.com.
Jeg ankom tidligt om eftermiddagen og blev hilst velkommen af en picollo, som tilbød at hjælpe med bagagen, men siden jeg kun havde en lille trolley, takkede jeg nej.
I receptionen blev jeg igen budt hjerteligt velkomen af en hyggelig receptionist, som kunne fortælle at jeg var blevet opgraderet til et Deluxe Double på 4. etage, to kategorier over det jeg havde bestilt.
Da jeg kom op på min etage kunne jeg se at gangene var nyligt oppudsede og dørene var skiftet ud. Der var også installeret nye låse med sensorer.
Et nyt, friskt og rent rum ventede på mig, og endda med egen sofagruppe. Værelset var på rummelige 35 m2.
På grund af min Leaders Club status, ønskede hotellet velkommen med et flot amenity kit, som bestod af en frugtkurv, friske madeleines, en Molton Brown gavepakke og et håndskrevet velkomstbrev.
Værelset havde en ny og behagelig seng.
En lille detalje var vækkeuret som luksushoteller ofte har, men jeg havde nok foretrukket en Geneva eller Bose radio, siden de fleste moderne rejsende bruger en mobiltelefon som vækkeur.
Badeværelset var stort, moderne og tilbød seperat bruseniche og stort badekar, dobbelt vask og Molton Brown amenities.
Minibaren havde et godt udvalg til fornuftige priser, og hotellet tilbyder 24 timers roomservice, noget kun The Continental i Oslo samt The Thief tilbyder i Norge. Værelset manglede dog espresso/kaffemaskine, hvilket forventes i denne prisklasse.
Værelset var fyldt med god kvalitet og lækre detaljer.
Sammenlignet med kvaliteten på andre 5 stjerners luksushoteller som jeg har boet på rundt om i verden, og til mange gange prisen, var jeg yderst tilfreds med værelset.
Skal jeg sætte fingeren på noget, så var det sengetøjet og håndklæderne. Håndklæderne var små og der fandtes ikke større badehåndklæder, og de var ikke af imponerende kvalitet. Sengetøjet var OK, men jeg kan ikke påstå at det var det bedste jeg har prøvet.
Jeg bemærkede også at The Continental i Oslo har fortsat med at have en hovedafbryder ved døren, så nøglen skal sættes i for at få strøm på resten af værelset. Jeg er ikke stor fan af denne løsning, og det blev desværre ikke gjort bedre af en høj elektrisk summelyd fra hovedafbryderen når kortet var sat i.
Der var også en del støj fra gaden, da sporvognen triller forbi hvert 10. minut – noget man helt sikkert bemærker.
Morgenmad var inkluderet på grund af min status og var af god solid norsk kvalitet. Stort udvalg af frisk bagværk og alt som forventes af en fuldstændig morgenmadsbuffet.
Jeg bad om sen checkout til kl 1500, hvilket der på ingen måde var nogen problemer med.
Konklusion
Luksushoteller i Norge vokser desværre ikke på træerne, men The Continental i Oslo var et meget fornøjeligt bekendtskab. Personalet var i top, maden virkeligt god og servicen i verdensklasse. Renoveringsarbejdet har været en stor success med flotte værelser, men jeg føler at der er et par småting de har glemt, som for eksempel en espressomaskine, bedre håndklæder og en Geneva radio. I tillæg håber jeg at værelserne i den anden fløj er bedre lydisolerede.
Hotel Continental i Oslo lever næsten op til de 5 stjerner, men der skal lige et par småjusteringer før det gamle hotel kan få den sidste, halve stjerne.
Quick facts
Lokation: Midt i Oslo Centrum, ved Nationalteatret
Værelsespris: Fra 1.699,-
Bonuspoint optjent / program: Et kvalificerende ophold, Leaders Club
Hjemmeside: Hotel Continental i Oslo
Oprindeligt fra Bonusfeber.no (forfatter: Tommy Danielsen)
Skriv et svar