Hvad var mest populært ved Norwegian i 2024?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

De nordiske ruter dominerede i Norwegians netværk sidste år. Uden for Norden var det London, der var den mest populære destination på tværs af Skandinavien. Dertil fandt cirka seks procent af passagererne ud af, at de havde brug for ekstra bagage, når de ankom til lufthavnen. Dette er nogle af højdepunkterne fra Norwegian i 2024.

2024 var et år præget af nye destinationer og en svag norsk valuta. Destinationer som Albanien, Egypten og Marokko blev populære alternativer til de dyrere Eurolande.

Alligevel var det de traditionelle ferie-favoritter, der toppede listerne fra de Skandinaviske hovedlufthavne, når man ser bort fra nordiske ruter.

London er stadig den klare favorit fra både Oslo, Stockholm og København. Derimod er finnerne noget mere afventende overfor Fish & Chips og har London som tredjevalg fra Helsinki. Ellers er det ikke overraskende, at Malaga, Alicante og Barcelona dominerer top-listerne. Hele tre millioner passagerer fra Norden rejste med os til disse fire destinationer i det forgangne år.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør hos Norwegian.

London topper fra København, Oslo og Stockholm, men ikke fra Helsinki:

Fra København:

  • London
  • Malaga
  • Barelona

Fra Oslo:

  • London
  • Alicante
  • Malaga

Fra Stockholm:

  • London
  • Malaga
  • Alicante

Fra Helsinki:

  • Malaga
  • Alicante
  • London

Når man spørger om rejsetendenserne for 2025, svarer flyselskabet, at de samme destinationer nok stadig vil toppe listerne, men at nye destinationer kan overraske.

Vi ser, at stadig flere får øjnene op for alternativer til Spanien, Italien og Grækenland. Albanien var sidste års store snak, og vi forventer, at flere lande udenfor eurozonen vil stige i popularitet. Der er også øget interesse for mere nærliggende destinationer, især for strand- og sol-segmentet, hvor blandt andet Polen fremstår som et godt alternativ. Selv vil jeg fremhæve ruterne til Egypten og Marokko, som allerede har fået en plads i de nordiske rejsehjerter.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør hos Norwegian.

At flyve handler ikke “kun” om at nå destinationen. For at få en god rejse skal man også sikre sig, at man har det, man behøver, planlægge for at få kæledyret eller sportsudstyret med, og få noget at spise og drikke undervejs.

Er Coca Cola Zero eller Pepsi Max mest populært?

Om bord er der mange, der køber noget at spise eller drikke. I 2024 blev der solgt over 1,5 millioner kaffe- og tekopper og hele 600.000 liter vand på Norwegians flyvninger.

Men hvad var mest populært af Coca Cola Zero og Pepsi Max? Norwegian kan afsløre, at Pepsi Max vandt med en hårfin margin på kun 5000 dåser.

De mest solgte produkter om bord hos Norwegian i 2024 var:

  • Vand
  • Kaffe
  • Chips
  • Panini
  • Pepsi Max

Bagage og katten med på ferie

I 2024 benyttede seks procent af Norwegians 22,6 millioner passagerer sig af muligheden for at tilføje ekstra bagage til deres rejse, da de ankom til lufthavnen, enten via skranke eller selvbetjeningskiosker.

Vi har alle været i den situation, at vi har handlet lidt for meget på ferie. Så er det rigtig praktisk at kunne betale for en ekstra kuffert før afrejse. På trods af at det kan være svært at pakke rigtigt, var det kun én procent af vores kunder i 2024, der havde for tung bagage.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør hos Norwegian.

I bagagerummet håndterede selskabet intet mindre end 55.000 par ski. Nogle skulle nordpå, mens andre tog turen til Alperne.

Mange vælger at tage deres hund med på ferie, men det er måske overraskende, at næsten hver femte kæledyr om bord på Norwegians flyvninger var en kat? Uanset om rejsen er sammen med kat eller hund, anbefaler flyselskabet at sætte sig grundigt ind i reglerne, så den firbenede får en god flyrejse.

Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8JP(WL) (LN-NGT) i Madeira Cristiano Ronaldo International Airport (FNC) (BongoPlanes)
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *