Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Iberia, en del af OneWorld alliancen, introducerer en premium economy kabine i deres langdistancefly. Fra sommeren i 2017 vil flyene begynde at være udstyret med premium economy.
Iberia Premium Economy
Premium economy stolene vil være placeret i en 2-3-2 opdeling. I economy kabinen er der 8 stole per række, i den nye kabine vil der derfor være en stole mindre per række. Det er på dette tidspunkt ukendt om der forsvinder stole i economy eller i business class for at gøre plads til den nye kabine.
Stolene vil have 94 centimeter imellem sig. Stolen er 24 centimeter bred, og ryglænet kan lænes 18 centimeter baglæns. Stolene er forsynet med et 12 tommer fjernsyn og en justerbar hovedpude og fodstøtte. Ombord får rejsende også en velkomstdrink, amenity kit og der vil være et større, mere personligt udvalg af retter på menuen.
I nedestående video kan man se alt omkring den nye kabine ombord hos Iberia:
American Airlines har forleden også tilføjet et economy premium produkt til deres flåde. Stolene hos American Airlines kan man, indtil hele flåden er bygget om, booke meget billigt. American Airlines, British Airways, Finnair og Iberia deltager alle i en joint venture på ruterne over Atlanterhavet. For nuværende har Finnair ingen economy premium kabine, men med introduktionen hos Iberia vil det blive nemmere at sælge premium economy billetter. Nu bliver det netop muligt at flyve på denne klasse hos 3 ud af 4 deltagere i samarbejdet.
Det er endnu ikke kendt hvad muligheder er for opgraderinger. Det kan sagtens være at det kun bliver muligt at opgradere til premium economy fra economy, efter hele flåden er blevet opgraderet. Foreløbig kan man stadig opgradere til business class fra economy, men den kommende tid vil der komme mere klarhed omkring opgraderingsmulighederne.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Kilian fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar