Ingen nye ordrer til Boeing i 2020

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det står skidt til for Boeing og et nyt lavpunkt er kommet i januar måned. Boeing fik slet ikke nogen nye flyordre i bogen.

I 2019 blev Boeing ramt af flere ting, som har fået kunderne til at tvivle på Boeing som leverandør. Det er ting som:

  • Boeing 737 MAX ulykkerne og at det har taget over et år at gen certificere flyet (og forsat ikke nogen klar dato)
  • Boeing 777X forsinkelserne
  • Boeing 787 Dreamliner med motorproblemer
  • Boeings Starliner (rumprogram som har mødt store forsinkelser)

Kulminationen på ovenstående er at Boeing ikke har modtaget nogle nye flyordre i januar måned. Dette er ikke sket siden 1962 at et nyt år er startet uden ordre.

Mange af de flyselskaber, blandt andet Norwegian, har forhandlet eller forhandler forsat med Boeing om at få store rabatter på Boeing 737 MAX modellerne. Flyet har stået på jorden et år og der er ikke nogen udsigt på at det kommer i luften inden sommeren. Norwegian har 18 af denne flymodel stående på jorden. Der er rygter om at Boeing har måtte sælge flyet med rabatter på over 50% af den normale salgspris.

Der er kun kommet enkelte store nye ordre på flymodellen siden ulykken. British Airways (eller moderselskabet IAG) har lagt en kæmpeordre på netop denne model. Der er ingen tvivl om at det er sket ud fra en situation at Boeing havde behov for at skabe noget tillid og dermed helt sikkert har solgt flyene med en meget stor rabat. Det giver klart flyselskaberne et bedre udgangspunkt når prisen på et fly halveres.

Til sammenligning med Boeings 0 ordre i januar, så har Airbus fået 274 nye flyordre i samme periode.

Det har også gjort at Boeings aktiekurs er faldet med over 20% siden starten af 2019.

Kommentarer

  1. Ema Brown siger

    I 2020 blev Boeing ramt af flere ting, som har fået kunderne til at tvivle på Boeing som leverandør. ????

    Vi skriver 16-februar-2020, hvordan kan du skrive at i 2020 blev Boeing ramt ?

    Har du også Lotto tallene ???

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Ema,
      Tak for din besked. Det er selvfølgelig 2019 der er tale om med de eksempler som også nævnes. Det er rettet 🙂
      Hilsen
      Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *