Japan Airlines First Class Lounge – Tokyo Narita

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I Tokyo Narita har de ikke lounges i nær så høj standard, som dem vi finder i f.eks. Singapore eller Bangkok, men der er dog én undtagelse: Japan Airlines First Class Lounge.

Loungen er ikke spektakulær, men blandt top ti i verden.

Loungen er placeret i Terminal 2, lige ved Business Class Lounge. Du kan komme ind i denne lounge, ved enten at rejse på første klasse, eller være One World Emerald kunde (tidl. BA Gold eller AA Executive Platinum)

Udsigten er fantastisk ud over flyvepladsen, og flere gates!

Baren har faktisk en række meget dyre og eksklusive Single Malts, Cognac og andre sjove eksklusiviteter. Det er også rigeligt med Champagne rådighed. Personligt nød jeg en 18 år gammel McCallans, en af fire 18-årige Single Malt som blev tilbudt. Også flere gode vine var på skænken.

Mad udvalget har også været godt, alle de 5 gange jeg har besøgt loungen i det forløbne år. Blandt andet serverer de Japan Airlines´ signaturret, som er en lækker oksekød og karry ret.

Der er også brusere, og du kan gå i spa afdelingen, og få 30 minutters massage gratis, så du er klar til en lang flyvetur videre!

Konklutionen må være, at denne lounge er super lækker, og kan klart anbefales, for en gang eksklusiv forkælelse, inden den videre tur fra Tokyo!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *