Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM og deres Smart Boarding system i Amsterdam Schiphol lufthavnen var jeg igennem for første gang for et par uger siden. Det er et nummersystem, hvor man får et nummer alt efter hvor man sidder.
Det er ikke et nyt system og KLM begyndte at rulle det ud i slutningen af 2013. Jeg flyver ikke ofte med KLM og derfor er jeg først stødt på det her i 2015. Det som jeg tænker på er, hvorfor der ikke er andre flyselskaber der har kopieret det?
Er det fordi:
- at det ikke virker optimalt?
- at det virker, men er svært at implementere?
- at det virker, men at der ikke lige er de store tidsmæssige benefit i det?
Det jeg oplevede da jeg kom ud til gaten, var at der i området var flere af de computere med en skanner, som kunne give dig et nummer i køen ved at skanne stregkoden på sit boarding kort.
Så allerede her opstod de første problemer i min verden. Der ville være alt for mange der havde prioritets boarding, og dermed ville boardingen blive forsinket og besværret af alle, der havde status eller rejse på enten Economy Comfort eller Business Class. Dette kunne på travle afgange være helt op til halvdelen af flyet – hvilket også var tilfældet her. Man burde nok opdele priority i nogle grupper for at gøre det hele lidt mere smidigt.
Når boarding så begynder vil nummeret stige stille og roligt fra nul og op til det antal der på afgangen. Ens nummer tildeles af systemet bag ved Smart Boarding ud fra placeringen i flyet (række og om det er vindue, midterplads eller gangen). Det er lavet ud fra princippet at vinduerne skal ind først, så midtergangen og til sidst vinduet.
Konklusionen på min afgang er, at dette system i sig selv er smart – og det vil virke, hvis alle fulgte systemets måde at lave boardingen på. Da virkeligheden lige nu er at prioritetskunderne ødelægger systemet, da de ikke alle sidder forrest. En del sidder spredt i hele økonomikabinen og derfor skaber de køen og sløver hele processen ned.
Så i min verden skal selve Smart Boarding virke – hvis alle fulgte systemet. Det kunne sagtens lade kunne lade sig gøre, hvis det tog højde for prioritetskunderne også. De kunne komme ind først, men i den rigtige rækkefølge. Især dem som skal sidde i økonomikabinen.
Har I prøvet dette system og hvad er jeres vurdering af det?
Pierre siger
Mythbusters tog det op for nogle år siden. De behandlede dog ikke prioriterede passagerer andet end business class. https://youtu.be/ss1S3-Kv6R8