Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM er det første flyselskab i verden til at anvende Facebooks annonceformat med augmented reality.
Kampagnen ”Try before you fly” markedsfører destinationer gennem AR-teknologi og lader nysgerrige rejsende stifte bekendtskab med rejsemål, inden de booker flybilletter. Steder som Taipei, Edmonton og Stavanger anvendes i kampagnen.
KLM har de seneste år taget sit digitale udbud og innovation til nye højder. Sidste år lancerede flyselskabet en applikation med AR-teknologi, for at rejsende kunne kontrollere størrelsen på deres bagage. Nu tester KLM nye måder at markedsføre destinationer på sociale medier. Emmelie Johansson, Marketing Manager, Air France-KLM i Norden fortæller:
Augmented reality er en spændende teknologi som vores kunder sætter pris på. Vi tror, den her måde at markedsføre destinationer på har et stort potentiale i at øge interessen for mindre indlysende, men fantastiske rejsemål.
Kampagnen giver en 360° visning af forskellige destinationer og giver ressourcestærke rejsende en smagsprøve på, hvad fjerntliggende destinationer har at tilbyde. I øjeblikket er det destinationer, der markedsføres, men i fremtiden kan produkter og tjenester også indgå i annonceringen.
Skriv et svar