Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det hollandske nationale luftfartsselskab KLM har modtaget sin første A321neo. Med flyet slutter KLM sig til fællesskabet af succesrige A321neo-operatører.
InsideFlyer var til stede i sidste uge, da KLM viste deres nye Airbus A321neo frem for første gang i Schipol lufthavnen.
Ved at vælge A321neo bringer KLM den nyeste teknologi ombord for at sænke støjen i kabinen og reducere støjaftrykket under start, indflyvning og landing.
Sammen med sin avancerede brændstofeffektivitet vil A321neo spille en nøglerolle i KLMs miljøambition.
Den nyleverede A321neo til KLM har plads til 227 passagerer i en to-klasses konfiguration.
Kabinen har Airbus’ Airspace-kabine med XL-bagagehylder. De større bagagehylder giver 60 % mere bagagekapacitet for en mere afslappet boardingoplevelse for passagerer og kabinepersonale.
Derudover er USB-C-porte tilgængelige for passagerer ved hvert sæde, og det nyeste lyssystem forbedrer den samlede passageroplevelse.
A321neo er det største medlem af Airbus’ bedst sælgende A320neo-familie, der tilbyder uovertruffen rækkevidde og ydeevne.
Udstyret med winglets og drevet af den nye generation af CFM International LEAP-1A-motorer, bringer A321neo en støjreduktion på 50 % og mindst 20 % brændstofbesparelse og CO₂-reduktion sammenlignet med tidligere generations enkeltgangsfly. Dette samtidig med at den maksimerer passagerkomforten i det bredeste enkeltgangskabine på himlen.
Til dato er mere end 6.400 A321neo-fly blevet bestilt af mere end 90 kunder over hele kloden.
Besøger Danmark på første kommercielle flyvning
På den første dag for kommercielle den 16. september 2024, så vil det nye Airbus A321neo fly komme til Københavns Lufthavn som den første destination.
Senere på dagen, så vil det også besøge Stockholm og Berlin, som en del af dagens rotationer.
100% SAF-kompatible inden 2030
Som med alle Airbus-fly, er A321neo-flyene allerede i stand til at operere med op til 50 % Sustainable Aviation Fuel (SAF). Airbus sigter mod at have sine fly op til 100 % SAF-kompatible inden 2030.
Foto: Christian / InsideFlyer
men i nevner ikke hvor trang denne versjonen hos KLM er,flerre en 15 pax får plass her enn f eks hos LH er lik mye mindere benplass
Det er korrekt, men vi har ikke prøvet den endnu. Dette kommer an på en anmeldelse og vi kommer retur med en sådanne når vi har prøvet en tur. Antallet af sæder alene er ikke afgørende for om der for passageren er mere eller mindre plads. sædetype og indretning af f.eks. galley kan betyde meget.