Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM har fornyeligt offentliggjort deres sommerprogram med 16 nye destinationer. Selskabet kunne også annoncere at 18 destinationer vil blive befløjet med Boeing 787-9 Dreamliner. Dertil kommer nu 5 yderlige destinationer.
Sommerprogrammet trådte i kræft i starten af denne uge. En ruteopdatering, opdaget af routesonline.net, viser at Dreamliner fly bliver indsat på flere ruter end oprindeligt annonceret af KLM.
Udfasning af Boeing 747-400
KLM har i lang tid haft planer om at udfase deres Boeing 747-400 fly. Søsterselskabet Air France fejrede sidste flyvning med deres Queen of the Skies sidste år. Allerede i 2015 tog KLM de første 2 B747 fly ud af drift. Med denne ruteopdatering ser det ud til at KLM sætter fart på udfasningsplanerne. På 5 ruter bliver der på visse afgange indsat Boeing 787-9 fly. Det er følgende ruter fra Amsterdam:
- Chicago O’Hare
- Hong Kong
- Houston
- Los Angeles
- Seoul Incheon
Største operatør af Boeing 747-400 Combi
KLM var Boeing’s største kunde på den særlige B747-400 Combi. Combi udgaven af det ikoniske fly ofrer en del af passagerkabinen til fordel for yderlige plads til fragt. Flyet har været indsat med stor fordel på ruter hvor der ikke var nok passagergrundlag til at indsætte en Jumbojet, men hvor der var forspørgsel efter fragtflyvninger. KLM har ikke kunne overbevise Boeing om at bygge en samme Combi version af den nyere B747-8 og har dermed endnu ikke fundet en afløser for dette unikke flytype.
Kapacitetsudvidelse til Ghana
Udover ændringer af flytype på disse 5 ruter, bliver der også indsæt større fly til Accra i Ghana. På nogle dage bliver der fremover fløjet med et B777-300ER, med plads til 408 passagerer, i stedet for et B777-200ER, med plads til 318 passagerer.
Skriv et svar