Københavns Lufthavn kan ikke bekræfte ruteåbning til Delhi

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det var åbenbart en lidt for ivrig medarbejder ved Air India, som i går sendte besked ud på Twitter og Facebook at en ny rute mellem København og Delhi åbner til maj. Københavns Lufthavn kan ikke bekræfte denne ruteåbning.

InsideFlyer har her til morgen haft kontakt med Kasper Hyllested, som er pressechefen for Københavns Lufthavn og han udtaler at:

Vi kan ikke be- eller afkræfte den nye Air India rute.

Det var dette indlæg på Twitter som i går startede det hele:

InsideFlyer DK - Air india - Ny rute mellem København og Delhi fra maj 2017

Samtidig fortæller han at en direkte rute til Indien ligger højt på lufthavnens ønskeseddel over nye ruter, men at gårsdagens nyheder på Twitter og Facebook ikke kan be- eller afkræftes.

Kasper Hyllested forsætter:

Det har det været i adskillige år. Det står meget højt på listen over nye destinations ønsker. Air India er oplagt som et Star Alliance selskab. Så vi har en meget tæt dialog med dem.

Vi følger følger denne sag videre og forsøger at få Air India i tale også. En sådan udmelding kommer ikke af ingenting, så en officiel ruteåbning kan være på tale senere. 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *