Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Passagerer og flyselskaber skal have mere plads og bedre forhold i lufthavnens travle Terminal 3. Derfor planlægges en markant udbygning og en genvej fra metroen til sikkerhedskontrollen, så 2 millioner rejsende får en lettere vej gennem lufthavnen.
Passagerer og flyselskaber skal have mere plads og bedre forhold i lufthavnens travle Terminal 3. Derfor planlægges en markant udbygning og en genvej fra metroen til sikkerhedskontrollen, så to millioner rejsende får en lettere vej gennem lufthavnen.
Flere end 20 millioner mennesker kommer igennem den travle Terminal 3 hvert år – og tallet vokser. Derfor planlægger Københavns Lufthavn en markant ombygning og udbygning til samlet en kvart milliard kroner.
Teknisk Direktør i Københavns Lufthavn, Christian Poulsen siger at:
Terminal 3 er det første og sidste indtryk, de fleste rejsende får af Københavns lufthavn – og det skal være et godt indtryk. I de senere år er lufthavnen vokset med en million passagerer om året, så nu er der brug for mere plads. Derfor sætter vi nu gang i to af fire store byggeprojekter.
- Udskiftning af det slidte granit gulv
- Ny udgang fra bagage-udleveringen
- En tilbygning på 1.500 m2
- En genvej fra metroen til sikkerhedskontrollen
De to mest markante byggeprojekter i Terminal 3 er planen om tilbygningen og genvejen fra metroen.
Genvej for 2 millioner metro-rejsende
I dag tager knap hver fjerde rejsende metroen til lufthavnen og mange af dem skal til Terminal 2 eller direkte til sikkerhedskontrollen.
Christian Poulsen fortæller at:
Stadigt flere tjekker ind hjemmefra og rejser blot med håndbagage. De skal kunne gå direkte fra metroen til sikkerhedskontrollen uden at skulle ned på det travle gulv i Terminal 3. Det samme gælder dem, der skal i Terminal 2. Derfor planlægger vi en genvej i form af en gangbro i 1. salshøjde fra metroen og hele vejen gennem Terminal 3. Vores beregninger viser, at flere end to millioner rejsende vil bruge den genvej
Den kommende bro vil frigive en masse gulvplads i den travle Terminal 3. Genvejen fra metroen skal efter planen dog først bygges i efteråret 2018, da den er afhængig af de tre andre byggeprojekter, ikke mindst den kommende tilbygning.
Ny tilbygning skal give passagererne mere plads
Christian Poulsen oplyser at en ny tilbygning skal give mere plads fordi:
Det skal også være nemmere at komme frem og tilbage mellem terminalerne, når man ankommer til lufthavnen. Derfor er planen at udvide området mellem Terminal 3 og Terminal 2 med i alt 1.500 m2 fordelt på tre etager. Med den tilbygning vil der blive langt mere plads. Og så er det via den bygning, at man i fremtiden skal kunne komme fra metro-genvejen direkte ned til Terminal 2.
Tilbygningen mellem terminalerne er planlagt til at skulle opføres fra efteråret 2017 og skal være klar i sommeren 2018. Frem til da skal der først gennemføres to byggeprojekter på gulvet. Og de sættes i gang nu.
Ny udgang fra bagage-udleveringen
Christian Poulsen fortæller at der er behov for en ny udgang til bagage-udleveringen:
For at skabe mere plads til alle flytter vi udgangen fra bagage-udleveringen, så de ankommende passagerer kommer tættere på taxaer og busser. Det vil også give bedre plads til at tage imod venner og familie, der kommer hjem fra rejse. Samtidig giver det en mere klar opdeling mellem de, der ankommer, og de der skal rejse
Det projekt sættes i gang efter efterårsferien. Det samme gør udskiftningen af de slidte og revnede gulve i terminalen.
Det slidte gulv skal udskiftes
Til sidst siger Christian Poulsen at det slidte gulv du oplever skal skiftes:
Det nuværende granit gulv fra 1998 er desværre begyndt at revne. Det er hverken godt for rullekufferterne, passagerne eller medarbejderne. Og så giver de mange revner i gulvet ikke det gode indtryk, vil skal give som hele Danmarks lufthavn. Derfor skal gulvet udskiftes. For at genere mindst muligt udskifter vi gulvet i etaper frem til sommeren 2017
Udbygningen af Terminal 3 er en del af den samlede udbygningsplan “Expanding CPH” for, hvordan lufthavnen kan vokse til målet på de 40 millioner passagerer.
Skriv et svar