Kom med bag kulisserne i Billund Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Kom tæt på hverdagen i Billund Lufthavn, når ny serie følger medarbejderne gennem både rutiner og udfordringer.

Lørdag aften, den 11 januar. kl. 19:30, havde en ny dokumentarserie premiere på TV SYD. Gennem otte afsnit kommer seerne med bag kulisserne i Billund Lufthavn, hvor de får et unikt indblik i hverdagen i Danmarks næststørste lufthavn.

Se udsendelserne her.

Serien følger medarbejderne, der hver dag får lufthavnens mange dele til at gå op i en højere enhed – fra rutineopgaver til de øjeblikke, hvor alt ikke går som planlagt. I løbet af de otte afsnit får seerne blandt andet indblik i håndteringen af forsinkede passagerer, kommer med en narkohund på arbejde og ser de mange funktioner, en brandmand har i en lufthavn. Gennem personer som gatekoordinatorduoen Shante Jesuratnam og Sabina Abildgaard samt brandmand Jesper Simmelkjær kommer seerne tæt på hverdagen i Billund Lufthavn.

Jeg tænkte, det var en god mulighed for at vise, hvad vi egentlig går og laver. Når man fortæller om arbejdet i lufthavnen, kan det være svært for folk at forestille sig det. De har jo ingen idé om, hvad det egentlig er, og hvordan det ser ud.

Programmerne viser super godt, hvad det betyder at arbejde i lufthavnen. De har taget rigtig mange gode ting med.

Jesper Simmelkjær

Venskab og teamwork foran kameraet

For Shante Jesuratnam og Sabina Abildgaard er deltagelsen i programmet en oplevelse, der styrker deres allerede tætte samarbejde og venskab:

Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og vi har en helt speciel kemi, så det her var bare en oplevelse, vi skulle have sammen.

Som gatekoordinatorer oplever duoen ofte hektiske situationer, hvor planerne hurtigt kan ændre sig. Serien viser, hvordan de håndterer udfordringerne med ro og humor:

Det kunne godt være en udfordring, når der var ændringer i trafikken (red. forsinkelser og lign.), så der skulle laves hurtigt om i planerne. Det har ikke være helt almindelige dage på jobbet, men det har bare været ekstra fedt. Vi ville gerne vise, at vi har det mega sjovt samtidig med, at vi laver vores arbejde. Selvom vi løber ind i tilspidsede situationer og sådan nogle ting, så er vi rolige.

Sabina Abildgaard

Oplev Billund Lufthavn bag kulisserne

Serien tager dig med bag kulisserne i Billund Lufthavn de næste 7 lørdage kl. 19:30 på TV SYD, men alle afsnit kan streames allerede nu på TV Syd Play.

Her kan du møde Sabina, Shante, Jesper og mange andre medarbejdere i deres hverdag i lufthavnen – fra håndtering af passagerer til brandberedskab og alt derimellem.

Gå ikke glip af muligheden for at opleve Billund Lufthavn behind the scenes.

Foto: Billund Lufthavn / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *