Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Da klokken slog tolv nytårsaften og det blev 2018, så var det samtidig en god dag for alle os, som ønsker at samle så mange bonuspoint op som muligt, for at kunne bruge dem på flybilletter, opgraderinger og hotelovernatninger.
Danmark har længe været langt bagefter mange andre lande, når det kommer sig til fordelene ved kreditkort. Dette har primært været på grund af vores Dankort, som har levet i en beskyttet tilværelse. Det har ikke gjort det rentabelt for mange af de store kreditkort at kunne tilbyde gode fordele med optjening af f.eks. bonuspoint eller andre “cash back” former.
Vi skal ikke længere end til Sverige eller Norge, hvor kort som American Express og deres “2 for 1 voucher” bonus er ganske attraktiv. Simpelt nok skal du bruge xx antal kroner og så optjener du til en “2 for 1 voucher”, hvor du kan købe en flybillet med SAS i deres Business Class og får nummer 2 gratis. Så reelt halv pris.
Her per 1. januar 2018 er der endelig kommet en ændring, som flytter Danmark en smule i den rigtige retning.
Hvorfor er der blivet bedre muligheder?
Indtil udgangen af 2017 var de nugældende regler at det var tilladt forretninger at opkræve gebyr ved betaling med kreditkort, hvorimod der ved betaling med debetkort, eksempelvis Dankort, ikke må opkræves gebyr ved betaling.
Så kom der et EU-direktiv om betalingstjenester, som ville sætte en stopper for dette. Folketinget vedtog i juni 2017 en ny lov om betalinger, som implementerer direktivet, og som trådte i kraft her i årsskiftet.
Med den nye lov er der for kortbetaling langt hen ad vejen tale om uændrede regler. Men på et punkt er det anderledes. Fra den 1. januar 2018 må hverken fysiske forretninger eller netbutikker overvælte kortgebyret på betalinger foretaget med kort udstedt til private. Dette gælder både debetkort og som noget nyt kreditkort.
Det gælder dog ikke på kort, som er udstedt til virksomheder og de såkaldte corporate kort.
Så det er på dette punkt at der opstår en ekstra mulighed for at optjene ganske mange bonuspoint. For tidligere var det begrænset i hvilke butikker du kunne betale med f.eks. et SAS EuroBonus MasterCard uden at skulle betale et gebyr. Der var typisk gebyr på betaling i supermarkeder eller på benzinstationer. Dette gjorde at det kunne være “for dyrtkøbte” bonuspoint grundet gebyret. Nu er dette ikke længere tilfældet og derfor kan du nu tage mange af dine daglige indkøb og konvertere dem til en kreditkort, hvor du optjener bonuspoint. På den måde vil du i løbet af et år kunne optjene ganske mange tusind bonuspoint, som du senere kan bruge til flybilletter, opgraderinger, billeje, hotelovernatninger.
Et kreditkort kan have flere fordele oveni optjeningen af bonuspoint. Nogle af dem er:
- Forsikringer inkluderet såsom rejse- og bagageforsikring
- Gratis kredit på xx dage
- Gratis eller billige lounge besøg (du kan tilkøbe f.eks. Priority Pass medlemsskab som et del af dit kreditkort)
Så i bund og grund gælder det nu om at bruge et kreditkort i stedet for sit Dankort så ofte som muligt. Det eneste du skal huske er at få betalt dit forbrug hver måned, således at du ikke skal betale renter for kortet.
Hvilke kreditkort er der så at vælge imellem?
Danmark er forsat ikke det land i Norden med flest muligheder, men med denne ændring kunne det sikkert ændre sig og nye kreditkort kunne komme. Det kunne f.eks. være American Express.
Der kunne også komme flere flyselskaber eller hoteller, som ønsker at lancere et kreditkort, som de har i mange andre lande (hvor USA er klart det sted med det største udvalg og konkurrence). Det er denne konkurrence, som vi håber på kan medvirke til at komme med flere attraktive kreditkort, samt nogle større “signup” bonuser.
I dag kan du vælge imellem følgende kreditkort fra flyselskaber som opererer i Danmark:
- SAS MasterCard
- British Airways MasterCard
- Norwegian VISA (dette tolkes lige nu som et Norsk kort og derfor vil der være gebyrer på endnu)
Besøg vores forum og få mere information
Hvis du har nogle spørgsmål eller bare gerne vil vide mere, så er vores forumtråd om netop dette emne ganske aktiv. Besøg den her eller skriv en kommentar herunder artiklen.
Skriv et svar