Langdistance fly på korte ruter – hvordan er de?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

De fleste indenrigs og intereuropæiske flyvninger sker på mindre fly som fx. Boeing 737 eller Airbus 320-serien. I disse fly er der en enkelt midtergang og plads til omkring 120 passagerer. Men der er nogle eksempler på ruter i Europa, som flyves af større fly (”wide-body”), der har to midtergange, hvilket vil sige at de kan have flere passagerer og mere cargo med end ”narrow-body” fly.

I sommers, rejste jeg rundt et par dage med min mor, hvor vi prøvede tre europæiske ruter som bliver serviceret af ”wide-body” fly.

2

Flyvning 1 – London Heathrow-Madrid

Flyet var en A340-300 fløjet af Iberia. Denne type maskine er mest brugt til langdistanceflyvninger.

3

Jeg kunne forstå, at den type fly bliver brugt i den daglige rotation, grundet at den kan transportere mere cargo hvilket er essentielt på dette vigtige link. Uanset hvad, havde vi en behagelig flyvetur selvom sæderne viste tegn på slid. Vigtigst for mig var dog hvordan pladsen og komforten var.

4

5

Der var mindst en meter fra mine knæ til sædet foran, hvilket gjorde en verden til forskel, taget i betratning af min forrige flyvning i Club Europe på British Airways fra Dublin til London.

Jeg var lidt skuffet over hvor lang tid det tog for besætningen at starte serveringen ombord. De startede én time inde i selve flyvningen. Vi var på dette tidspunkt allerede 90 minutter forsinkede. Da de startede med at servere, var de dog hurtige og effektive. Jeg ville ønske, at de havde kommet rundt og spurgt, om man ville have en drink først inden maden, men dette er småting. Jeg valgte pasta med en slags makaroni ost, som kom sammen med salat og en karamelbudding, som også var tilbehøret på min sidste Iberia Business flyvning. Det var velsmagende nok, så jeg klager ikke.

6

Før vi indså det, var indflyvningen i gang. På dette tidspunkt havde jeg min taske på gulvet foran mig, sammen med min bærbare computer for at oplade min telefon. Jeg troede, at jeg ville blive bedt om at putte mine tasker væk, men nej. Dette gjorde jeg først, da vi var landet og kørte indtil gaten.

Flyvning 2 – Madrid-Frankfurt / Frankfurt-Madrid

Dette er en lidt mærkelig rute, da den er en del af en længere rute. Den oprindelige rute starter i Santiago, i Chile og stopper i Madrid, før man fortsætter til Frankfurt. Flyet er en ny Boeing 787-900 Dreamliner, så dette er en mulighed for  at flyve på et fly, der normalt er forbeholdt langdistanceruter.

7

Lan Dreamliner 787-9 MAD-FRA

Vi fik et billede af flyet ude ved gaten.

8

9

Bording var effektivt og vi fandt vores pladser rimelig hurtigt i flyet. Sædekonfigurationen er 2-2-2, alle side om side, hvilket ligner Emirates og Iberias A340 sædekonfiguration. Dette fly var meget nyt og i en anden liga grundet det nyere materiale valg.

Drikkevarer blev tilbudt før afgang under dæmpet lys, som det fremgår af billedet nedenunder. Jeg pillede ved alle sædets knapper og kom frem til den konklusion, at det er et behageligt sæde som kan slå ud til en behagelig seng.

10

En eftermiddagssnack blev serveret hvilket var forskellige slags salater, brød og æblekage hvilket var lækkert. Jeg fik en dejligt chilensk Sauvignon hvidvin til. Grunden til at ovenstående billede har et blåt skær er den belysning kabinen havde – dog husker jeg det ikke som så blåt.

 

Flyvning 3 – Madrid-London Heathrow

En tur i en Boeing 767 var den sidste af vores tre flyvninger og for at være helt ærlig, var den ikke speciel god.  Konfigurationen var igen en 2-2-2 men sæderne var gamle, hvilket vil sige, at de ikke kunne laves om til senge.

11

De midterste af 2-2-2’erne havde et mindre midtersæde, hvilket giver mere albuerum, hvorimod de yderste sæder (A / BJ / K) er sådan indrettet, at du ikke får det ekstra plads fra ”det midterste sæde”. Denne ekstra plads fås normalt i Club Europe sæder. På dette fly var der mere trangt, end de forrige flyvninger vi havde fløjet.

Ligesom Iberia’s A340 er BA767 sat ind for at skabe mere cargo-kapacitet mellem Madrid og London. Vores fly blev forsinket, grundet sen lastning af nogle paller. Vi missede derfor vores slottid og på et tidspunkt viste appen, at vi blev forsinket med over to timer. Heldigvis forklarede kaptajnen situationen, og forsinkelsen blev reduceret til én time.

12

Serveringen ombord var god. Da vi blev forsinkede blev vi tilbudt vand eller juice. Da vi var i luften blev der tilbudt de sædvanlige snacks/drikkevarer. Jeg havde forudbestilt vegetarmad. Personen der sad på sædet foran mig fik min vegetarmad. Jeg var ikke sikker på om han havde forudbestilt det, eller jeg blot var uheldig. Kabinechefen undskyldte mange gange og vendte tilbage senere på flyvningen med sin iPad for at notere, at det ikke skulle ske igen. Jeg fik ”normalt” mad, men tog kødet ud samt spiste ost og brød, hvilket var fint nok.

Konklusion

Af alle de flyvninger vi havde været på, var min favorit helt klart Boeings Dreamliner. Der var god plads, sæderne var komfortable og oplevelsen var ligesom langdistanceflyvninger, med drinks, mad, nødder, in-Flight underholdning og ”lie-flat” sæder. Flyet var rent og pænt og jeg følte mig friskere da jeg gik ud af  flyet, sammenlignet med 767 eller A340, takket være det lavere kabinetryk.

Der er andre eksempler på de langdistance fly på korte distancer fx. Finnair A350 fra Heathrow til Helsinki, som jeg gerne vil prøve. Selv hvis du ikke er så interesseret i fly, er det godt at have en smule viden om flyselskabernes flyvalg på deres ruter. Det koster ikke ekstra at komme ombord på disse ”wide-body” fly, hvor servicen og komforten er signifikant bedre i Business sammenlignet med ”narrow-body” fly.

 

Oprindeligt fra insideflyer.co.uk af Mister Airmiles



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *