En legende fejrer fødselsdag: Jumbojetten fylder 50 år i dag!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For 50 år siden – den 9. februar 1969 lettede den første Boeing 747-100 fra Seattle hvor tusindvis af tilskuere så til. Boeing 747-100 var dengang det største jetfly, verden nogensinde havde set.

Succeshistorien om Boeing 747-familien startede i midten af 60’erne, hvor Boeing udviklede et fly med en wide-body, som et svar på det voksende luftfartsbehov. Efter mindre end fire års planlægning og udvikling, hvor b.la. ingeniører fra Lufthansa også deltog, byggede man en Boeing 747 fra omkring seks millioner individuelle dele. Herefter var flyet klar til at tage himlen og verden med storm.

Photo: Boeing / Lufthansa-Bildarchiv 1969

Den første Boeing 747-130 med en Lufthansa registrering ”D-ABYA” og produktionsnummeret ”12” (Yankee Alpha, som flyet blev kaldt hos Lufthansa) blev overdraget til Lufthansa d. 9. marts 1970. Herefter blev flyet indsat på ruten mellem Frankfurt og New York for første gang d. 26. april 1970. Lufthansa var det første europæiske flyselskab som gav deres passagerer mulighed for at flyve i en Jumbo Jet. Derudover var Lufthansa det andet selskab der internationalt gav muligheden for at flyve i en Jumbo Jet. Det amerikanske flyselskab Pan American World Airways (PanAm) benyttede sig nemlig også af B747.

Spændingen blandt både passagererne og besætningen om bord var helt enorm. Lige fra indgangen til flyet, kom man ind i en ”festlig champagne stemning”, som en journalist skrev på det tidspunkt. En anden overraskelse om bord på flyet var, at der var en bar i First Class Loungen på det øverste dæk af flyet.

Den dag i dag, er den ”pukkel” som huserer cockpittet og det øverste dæk på en Boeing 747, et kendetegn for jumbojetten. Silhuetten af B747 er stadig et stilikon for mange luftfarts entusiaster.

B747 med den kendte “pukkel”.
Foto: Lufthansa

 

B747 – med næsten 70 meter i længden og et vingefang på næsten 60 meter, blev døbt af den amerikanske presse døbt ”Jumbo Jet”. Derudover var højden af haleenheden ca. 19 meter – svarende til at flyet faktisk var højere end en femetagers bygning. Flyet havde derudover 4 motorer. Disse motorer opnåede mere end to gange præstationerne af en B707 som tidligere var blevet brugt til langdistanceflyvninger på interkontinentale ruter. B707 havde dog blot kun plads til omkring 150 passagerer, så med den nye B747 med plads til ca. 365 passagerer, var dette en stor fremgang.

Herunder ses et par billeder af B747 fra både First Class og Economy.

This slideshow requires JavaScript.

Før tilføjelsen af den første Jumbo Jet hos Lufthansa, måtte flyselskabet tilpasse flyet og passagerhåndteringen, så de kunne klare de forskellige dimensioner af flyet. Man måtte lave nye gatebroer, specielle traktorer, nye lifte og tankvogne. Alt dette blev udviklet i Frankfurt Lufthavn, hvor man også byggede en 27.000 kvadratmeter stor fly hangar med plads op til seks Jumbo Jets. Derudover måtte man også bygge flere check-in skranter i lufthavnen.

Lufthansa har efterfølgende haft flere efterfølgermodeller, herunder B747-200 og 747-400. Flyselskabet var derudover verdens første passagerflyselskab, som modtog den første Jumbo Jets ”barnebarn”, nemlig en Boeing 747-800. Dette fly modtog man d. 2. maj 2012. Det nye moderne fly har plads til 364 passagerer i hhv. First, Business, Premium Economy og Economy Class. Flyet bruger lidt over tre liter brændstof pr. passagerer over 100 km og har derudover 30% lavere støjemission end forgængerne.

 

Jumbojetten havde dog ikke kun en karrierer som passagerfly. I marts 1972 overtog Lufthansa verdens første ”smilende B747”. Dette er det man kalder for cargo-versionen – en Boeing 747-230F. Fronten på flyet kunne åbnes, hvilket gjorde det nemt at laste store varer. Jumbo Jetten blev f.eks. kaldt ”Beetle Swallower”, fordi den havde plads til ikke mindre end 72 VW Beetles om bord.

 

This slideshow requires JavaScript.

 

Da Lufthansa for omkring et år siden afslørede sit nye design, var Boeing 747-800 det første fly der blev præsenteret med det nye design. Ligesom det første 747 fly for 50 år siden, kaldes denne B747-800 også for ”Yankee Alpha”.

Lufthansa flyet med den nye bemaling. Foto: Lufthansa

Vidste du at SAS også har haft Boeing 747 i deres flåde?

Den første SAS Boeing 747 bliver leveret den 22. februar 1971 og sættes i trafik mellem København og New York. Første afgang er den 1. april 1971. Senere kommer ruten København til Chicago også igang som en Boeing 747 rute.

To SAS Boeing 747 – Foto: Wikimedia Commons

For SAS sluttede eventyret med Boeing 747 i 1985, hvor den sidste Boeing 747 blev solgt.

I en kortere perioden fra 1995 indlejede SAS en Boeing 747BC til at flyve fragt mellem Göteborg-New York og GöteborgOsaka/Macao.

Herfra Insideflyer.dk skal der i hvert fald lyde et stort tillykke med fødselsdagen til vores alle sammes Jumbo jet!

Forsidebillede & kilde: Lufthansa



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *