Lej et privatfly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Har du arvet eller skal friværdien i parcelhuset bare udnyttes? Skal polterabenden være lidt ud over det sædvanlige? Jamen, så er løsningen lige her: Lej et privatfly og flyv hvorhen du vil.

Før internettet var der nok ikke mange, der ville kaste sig ud i den slags. Men i dag er det næsten lige så let som at booke en SAS-billet.

Med et privatfly kan du få kabinen for dig selv og dine venner eller kolleger. Du bestemmer selv, hvor turen skal gå hen, og hvornår der er take-off. Selvfølgelig skal pengepungen være i orden, men vi kan jo alle vinde i lotto på lørdag og flyve på safari i et privatfly på søndag, ikke?

OPDATERING: AirClub er ikke længere aktiv, men du kan få samme oplevelse ved at bruge GoOllie.

AirClub er en sammenslutning af forskellige flyselskaber, der tilbyder private flyvninger. Blandt andet er danske Air Alsie fra Sønderborg med, og det samme er schweiziske PrivatAir, som også flyver for SAS på ruten Stavanger-Houston. Du kan se de øvrige selskaber her.

Men lad os se på bookingen, der som nævnt er så simpel som en Momondo-søgning. På http://www.airclub.aero/ vælger du, hvor du vil hen og hvornår og med hvor mange passagerer.

AirClub booking

Lad os forestille os, at vi er en gruppe mennesker fra Odense, der gerne vil på en weekendtur til London til januar. Her er resultatet af en søgning fra Odense til London, hvor vi rejser lørdag morgen klokken 09.00 og hjem om søndagen klokken 19.00:

AirClub booking

Vi kan altså komme af sted for ca. 2.000 euro (ca. 15.000 kroner) pr. mand, hvis vi er 12 passagerer om bord. Så er flyet til gengæld 16 år gammelt og uden stik til mobilopladeren. Er du mere krævende, kan du sortere søgningen ud fra flytype eller f.eks. forlange, at der skal være internet, en ovn eller espresso-maskine om bord.

Når du har valgt fly, skal du indtaste personlige oplysninger og betale med kreditkort og så står der ellers et fly og venter på dig.

AirClub er ikke den eneste hjemmeside, der tilbyder private flyvninger. Lottogevinsten kan også spenderes hos selskaber som GoOllie. Der kan du nemt booke et privatfly.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

  1. De mest læste artikler i 2019 - InsideFlyer DK siger

    […] Søndagsklumme: Er indretningen af den nye SAS Airbus A350-900 værre eller bedre end konkurrenterne? Anmeldelse: Great Dane vinder på komfort, og et måltid man bliver mæt af! Anmeldelse: Air China, København-Beijing-Bangkok/retur SAS kunne ende med at købe en række af flytypen Airbus A220 SAS kan lancere en rute mellem Aarhus og New York næste år – Tre Airbus A321LR leases nu. Dagene for den “Den Grimme Ælling” er nu talte – Erstatningen landede i dag i København Lej et privatfly […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *