Lolland får et ny hotel i dag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

BWH Hotels fortsætter deres satsning på varemærket Aiden i Danmark i tæt samarbejde med hotelloperatøren CIC Hospitality. I dag åbner det andet hotel i den danske portefølje, Aiden by Best Western Lolland. Senere på året tilkommer endnu et hotel, Aiden by Best Western Odense.

I dag åbner Aiden by Best Western Lolland. Vi skrev om denne og hotellet i Odense i maj måned 2023 og nu er hotellet på Lolland åbnet.

Hotellet har 173 moderne værelser fordelt på tre etager,store fællesområder, et veludstyret fitnessrum samt gratis parkering. Med sin centrale beliggenhed i hjertet af Holeby, et område der er kendt for sinfrodige natur og erhvervsliv,er Aiden Lolland en eftertragtet mulighed. Hotellet er særligt velegnet til indkvartering af erhvervsansatte på langvarige projekter.

Prisen for en overnatning er på en hverdag i august på 1.030,- kroner. Dette er for et værelse inklusiv morgenmad. Der er ikke umiddelbart nogen forskel på hverdage eller weekender lige nu. Vi tænker prisreguleringer kommer til at ske.

Foto: BWH Hotels / PR

Aiden sigter mod at imødekomme fremtidens gæster, der værdsætter effektivitet, prisvenlighed og teknologiske løsninger. Teknologien gør det nemt at checke ind selv via en indtjekningsmaskine eller vores hologram-receptionist. Med vores prismodel betaler gæsterne kun for de tjenester, de har brug for, og ikke for unødvendige faciliteter. Dette gør det muligt for os at tilbyde mere prisvenlige overnatninger. Vi oplever stigende efterspørgsel efter denne type tilbud, og derfor er det meget glædeligt, at vi nu åbner vores andet hotel i Danmark, som også bliver vores tiende Aiden-hoteli Skandinavien.

Johan Michelson, administrerende direktør i BWH Hotels Skandinavien.

Aiden har ekspanderet hurtigt siden opstarten i 2023 og har nu 10 hoteller i Skandinavien. Hotellerne er strategisk placeret for at tiltrække både forretningsrejsende og fritidsrejsende. I samarbejdemed CIC Hospitality planlægger BWH Hotels at åbne cirka 30 Aiden-hotelleri løbet af de kommende år for at tilbyde bevidste rejsende et moderne ophold.

Vores satsning på varemærket Aiden i samarbejde med BWH Hotels er en langsigtet investering for at imødekomme fremtidige gæsters behov samtidig med, at vi følger med i en branche, der i stigende grad omfavner teknologi. Vi glæder os til at tilbyde vores gæster en moderne hotelloplevelse.

Matthias Tanski, administrerende direktør i CIC Hospitality.

Foto: BWH Hotels / PR
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *