Loungemulighed når du rejser med Norwegian, Easyjet eller Ryanair til London

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er mange som rejser med et af lavprisselskaberne fra København til en af London lufthavnene. Med disse selskaber er muligheden for at besøge en lounge meget begrænset. I denne artikel ser jeg på en loungemulighed, der kunne give god værdi for pengene.

Det er typisk på hjemrejsen om eftermiddagen eller aften, hvor jeg har ventetid i lufthavnen. Om morgen kommer jeg ofte så sent som muligt, og går direkte til gaten. Dette mønster er jeg sikker på de fleste af os har.

Så når jeg er færdig med dagens arbejde og skal hjem, bliver det ofte til en time eller to i lufthavnen. Der er det virkeligt rart med adgang til en lounge, så jeg kan slappe af lidt bedre møbler, få lidt at spise og drikke, samt arbejde lidt.

Så hvordan kan jeg få adgang til en lounge, hvis jeg rejser med et af de 3 lavprisselskaber, som flyver til London fra København. Både Norwegian, Easyjet og Ryanair har ikke noget bonusprogram, som giver adgang til en lounge. Så eneste mulighed er en betalingslounge.

I en tidligere artikel skrev jeg om muligheden for at købe et billigt medlemsskab af Priority Pass, men der er i  England også en mulighed for at bruge Serviceair og deres loungeprogram LoungeMiles.

LoungeMiles er dybest set et stempelkort, hvor du efter 5 betalte besøg får 1 gratis. Du benytter et simpelt stempelkort, som du skal have et stempel i ved hvert besøg.

Det er følgende UK lounges som er med i LoungeMiles:

  • Aberdeen Dyce (ABZ)
  • Aspire Lounge at Birmingham (BHX)
  • Aspire Lounge at Bristol Int’l (BRS)
  • AspirePlus Lounge at Bristol Int’l (BRS)
  • Servisair Lounge at Durham Tees Valley (MME)
  • Aspire Lounge at Edinburgh Int’l (EDI)
  • Servisair Lounge at Humberside Int’l (HUY)
  • Servisair Lounge at Inverness Dalcross (INV)
  • Aspire Lounge at Liverpool John Lennon (LPL)
  • Aspire Lounge (North Terminal) at London Gatwick (LGW) -> Norwegian og Easyjet
  • Swissport Lounge (Terminal 3) at London Heathrow (LHR)
  • Aspire Lounge London Luton (LTN) -> Easyjet og Ryanair
  • Aspire Lounge at Manchester Int’l (MAN),
  • The Styal Lounge (Terminal 2) at Manchester Int’l (MAN)
  • Aspire Lounge at Newcastle Int’l (NCL)
  • AspirePlus Lounge at Newcastle Int’l (NCL)

Vær opmærksom på at Aspireloungen i London Heathrow Terminal 5 ikke er en del af dette program. Dertil er der ikke i øjeblikket ikke noget Serviceairlounge i Standsted. Så der er undtagelser der skal tages højde for.

Udover det gratis besøg efter 5 betalte, så efter yderlige 2 besøg – i alt 7 – kan man indsende stempelkortet og få et gavekort retur på 5 britiske pund til brug i en af følgende butikker:

BF - Loungemiles - Gavekort

 

Prisen for at kunne ubegrænset besøg i Aspire loungerne i England (ovenstående liste), Danmark (København), Finland (Helsinki), Holland (Amsterdam) og Canada (Calgary) i et år er på 259,99 britiske pund (2.750,- danske kroner). For et enkelt besøg koster det typisk mellem 15-20,- britiske pund (150-210,- danske kroner).

Et medlemsskab med ubegrænset besøg er derfor kun for dem der meget frekvent rejser med lavprisselskaberne og ser en værdi i at have denne adgang. Så for at drage nytte af stempelkortet og hvert 6. besøg gratis, så er det at betale per besøg. Det er også noget der er lettere af betale og dække ind i stedet for mad og drikke i en af lufthavnens restuaranter. Med en gennemsnitspris på 145,- danske kroner er det bestemt en ok værdi, hvis der er et par timers ventetid før ens afgang retur til København.

Priority Pass tilbyder også adgang til de fleste af disse lounges, men prisen er lidt billigere ved at benytte stempelkortet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *