Lufthansa og Etihad indgår “Codeshare-aftale”

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskaberne Lufthansa og Etihad har valgt at samarbejde om bestemte ruter, for at give deres kunder bedre muligheder for at flyve ud i verden.

Tyske Lufthansa og arabiske Etihad Airways har netop offentliggjort deres nye samarbejde om specifikke ruter i selskabernes langdistance netværk.

Mere specifikt drejer det sig om at Lufthansas kunder fra januar kan flyve med Etihad Airways imellem Frankfurt og Abu Dhabi, samt imellem München og Abu Dhabi. Her vil oprettes Lufthansa rutenumre, og kunder kan købe turen igennem LH.com med forbindelser ind fra andre af Lufthansas destinationer. – Her vil det dog desværre ikke være muligt at optjene point til Miles&More eller andre Star Alliance bonusprogrammer.

Omvendt vil Etihad Airways kunder nu kunne flyve ombord på Lufthansas fly imellem Frankfurt og Rio de janeiro ligesom de vil kunne flyve imellem Frankfurt og Bogota. Her vil ruterne blive tildelt Etihad Airways rutenumre, og billetter vil være mulige at købe igennem Etihad direkte, med forbindelse fra Etihad Airways andre destinationer.

Samarbejdet imellem de to selskaber kommer ikke som et lyn fra en skyfri himmel. Tværtimod har der de sidste par måneder været en del konspiration om et sådant samarbejde, da Lufthansa er ved at komme godt ind under huden på det delvist Etihad-ejede flyselskab Air Berlin.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *