Lufthansa flyver til disse destinationer i juli

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa følger nøje markedet – og genåbner ruter, når rejserestriktionerne lempes. Der skal dog også være et tilstrækkeligt salg af billetter for at holde ruterne i gang

“Vi flyver ikke i blinde” sådan kan man oversætte en udtalelse, som Lufthansas administrerende direktør Carsten Spohr er kommet med flere gange i den seneste tid. Og det er meget dækkende for den aktuelle situation i selskabet. Lufthansa flyver kun de ruter, hvor man er sikker på at kunne tjene penge. Der skal være passagerer og fragt, som retfærdiggør at ruterne betjenes. Dette ses også tydeligt i Lufthansa-gruppens flyveplan for juli måned. Blot få dage før udgangen af juni offentliggør Lufthansa listen over destinationer, der betjenes i første halvdel af juli.

Den aktuelle plan er kun gyldig indtil 13. juli 2020. De nuværende rejsebegrænsninger kan sandsynligvis medføre, at nogle langtidsdestinationer igen tages ud af planen. Men jeg antager, at også destinationer i Europa måske vil blive berørt.

Rejsemål i Tyskland og Europa

Antallet af destinationer i Tyskland øges atter med juli-flyplanen. Det er de typiske feriedestinationer ved Vesterhavet og Østersøen, der igen åbner op. Der kommer også flere destinationer i Europa. Et eksempel er Malta. Ferieøen vil igen byde turister velkommen fra 1. juli 2020 uden, at de skal gå i karantæne. Men Lufthansa begynder også at flyve til mange rejsemål i det solrige Sydeuropa: Santorini, Corfu, Catania, Ibiza, Larnaca, Dubrovnik, Split eller Valencia.

Langdistance

I de sidste par uger har Lufthansa gruppen åbnet op for adskillige interkontinentale destinationer som f.eks San Francisco. Nu følger flere destinationer som Calgary, Los Angeles, Vancouver, Punta Cana, Cape Town og Mauritius. Disse er nu planlagt til at åbne i juli.

Her er den samlede oversigt med alle ruterne, som betjenes i første halvdel af juli. 

Ændringer i rejserestriktioner kan medføre justeringer i flyplanen for både langdistance- og kortdistanceruter. Lufthansa følger nøje situationen på markedet. Det ses også ved, at planen for genåbning af ruter i anden halvdel af juli endnu ikke offentliggjort.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.https://insideflyer.de.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *