Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa har anerkendt at det fornuftige i den nuværende situation er at holde deres statusmedlemmer og ofte også bedst betalende kunder tæt på sig. Det er nok derfor medlemmerne nu har modtaget en mail om statusforlængelse ind til februar 2023.
At medlemmer af de forskellige bonusprogrammer er værdifulde har vi haft mange eksempler på, blandt andet på værdiansættelsen af programmerne og de frasalg som vi tidligere har set.
Derfor undre det ikke at Lufthansa nu er relativt tidligt ude og sige at de forlænger alle statusmedlemmer af Miles & More frem til februar 2023. De skriver ligefrem i en mail til medlemmerne at “Du er vigtig for os!”:
Så er du medlem af Miles & More og har haft svært ved at sikre status i 2020 og her i 2021, så vil du få forlænget din status frem til februar 2023.
Dette er god forretning i vores verden. Mange venter forsat på at skulle i gang med at rejse for deres arbejde igen. Det har trukket ud og for eksempel på de internationale rejser er det forsat minimalt hvor du kan rejse hen til. Så mange har haft det svært eller oplevet at det er tæt på umuligt at sikre sig sin status. Så ved at forlænge status, så holder Lufthansa Gruppen sine værdifulde medlemmer tæt til sig og undgår at give dem et incitament til at “søge andre græsgange”.
Håber SAS følger med
Vi håber at for eksempel SAS vil følge med. SAS har ikke givet EuroBonus medlemmerne mange chancer for at forudse om de får forlænget deres status, da det har været gjort periode for periode hen over året. Flere eksempler er også set på at det ikke engang er meldt klart ud.
Så vi er sikre på at nogle har overvejet at “søge andre græsgange” når nu de ikke får en klar udmelding fra SAS. Så hvis SAS ikke viser transparens og loyalitet, hvorfor skulle kunderne det så?
Skriv et svar