Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthasa har fornyligt introduceret en ny bemaling af deres fly – nu skal den allerede laves om.
Ved et stort presseevent i februar, afslørede Tysklands største flyselskab den nye bemaling af deres fly. Den omfangsrige festivitas til trods, var bemalingen dog blot en facelift af deres gamle bemaling, og de rene linjer samt deres karakteristiske blå og hvide farver skulle holdes i hævd – det var i hvert fald planen…
Flyselskabets trofaste skare af frekvente rejsende, har nemlig bemærket at det ikke helt er sådan det er gået – den blå farve på halen er nemlig blevet så mørkt tonet, at det er svært at genkende det blå element. I mørke eller diset vejr ser halen faktisk sort ud, og flyet kommer til en ligne et “Star Alliance livery” og repræsenterer ikke længere Lufthansas varemærke.
Det har flyselskabet erkendt, og vælger nu at tone den blå maling lysere, så man fortsat vil genkende Lufthansas varemærke i deres vigtigste reklamesøjle – nemlig flyene!
Indtil videre er kun to fly i Lufthansas flåde blevet malet om, og det er derfor et godt sted i processen at lave nødvendige ændringer. Det kunne for eksempel være blevet dyrt, hvis størstedelen af flåden allerede var blevet malet om, og det er derfor klogt at erkende at ændringer må foretages allerede nu.
Når alt kommer til alt, må man dog nok erkende at kun de færreste er interesseret i hvorvidt flyet de sidder i, har den ene eller den anden tone blå på halen. Det er reelt blot en ændring der kommer til at have indflydelse på flyselskabets karakteristik blandt andre fly i lufthavnene.
Skriv et svar