Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa åbner henover den nærmeste fremtid, seks nye langdistance-ruter til hele verden. Flere af dem kan have stor interesse for rejselystne danskere.
Lufthansa er lige blevet færdige med at sætte ny kabine i samtlige 106 langdistancefly, og nu annoncerer de seks nye langruter, hvor de fleste går til knap så besøgte steder i verden.
Her er en liste over de nye ruter, og hvornår de startes:
- Frankfurt – Nairobi (Startes i slutningen af oktober)
- Frankfurt – Male (Startes i starten af december)
- Frankfurt – Mauritius (Startes i starten af december)
- Frankfurt – Panema City (Startes til marts næste år)
- Frankfurt – San Jose (Startes i april 2016)
- München – Denver (Startes i maj 2016)
Det kan her nævnes at Lufthansa bliver det første europæiske selskab, til at drive fast rutefart til San Jose, som ligger lidt syd for San Francisco. Det er kun få uger tidligere end British Airways, som tidligere annoncerede at de ville flyve fra London til San Jose. British Airways vil fra 4. maj flyve med en helt ny Boeing 787-9 Dreamliner med følgende konfiguration:
- 8 first class seats
- 42 business class seats
- 39 premium economy seats
- 127 economy seats
Derfor bliver det spændende at se hvordan Lufthansa og British Airways fordeler kunderne, da Lufthansa’s setup er fokuseret mindre på business segmentet, da de “kun” har Business Class på deres fly til San Jose.
Det er positivt at se så mange langruter blive lanceret over så kort tid, og det vidner om at Lufthansa i øjeblikket er ved at udvide deres horisonter for hvor de kan lade deres passagerer rejse hen. Det bliver spændende at se hvordan ruterne til de mere usædvanlige destinationer kommer til at gå – der er ingen tvivl om at Lufthansa satser størst på fritidsrejsende på de fleste af disse ruter.
Også udvidelse på eksisterende destination
Lufthansa har som reaktion på de mere åbne forhold omkring Iran, valgt at sætte en 747-400 ind på ruten imellem München og Teheran, i stedet for den nuværende A340-600. Dette skift sker ved indgangen af Lufthansas sommerprogram 2016.
Derudover laver de en ekstra afgang imellem de to byer 3 gange om ugen – Mandag, Torsdag og Lørdag – med en A330-300. Denne rute vil blive åbnet ved indgangen af Lufthansas sommerprogram 2016.
Dette vidner om at Lufthansa forventer noget af et boom af passagerer til det ellers ret lukkede land.
Skriv et svar