Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
En lille hyldest til flyet, der kom til at leve i skyggen af den ikoniske Jumbojet, men som på mange måder også kunne udfordre den.
Du kom ind i mit arbejdsliv i 2003 og jeg fulgte dig fra første færd. Dengang var du ikke bare verdens længste passagerfly, men elegant som få. Ingen pukkelhval, som den ganske vist ikoniske Jumbojet, ingen BMI-tynget medisterpølse, som A380’eren (and yet, I love you both …). Ingen kønsløs, “kollektivt badekar”-lignende kabine, som Boeings ucharmerende Triple Seven.
Utallige er de flyvninger, vi kom til at foretage sammen, de mange nattetimer, når kabinen henlå i halvmørke og passagererne prøvede at finde ro på, hvad der dengang stadig ansås for fancy business class-sæder. Vi var sammen på godt og ondt. Med fantastiske solopgange over det østasiatiske landområde, med voldsom turbulens i den intertropikale konvergenszone over Atlanterhavet nær Brasiliens kyst nord for Bahia, eller hvor dine luftveje ellers førte os hen.
Du var flyet med toiletterne “i kælderen” og du var flyet, der sammen med din lille storebror, den 10-år ældre A340-300, åbnede langdistancemarkedet for Europas flyindustri. Med din store rækkevidde satte du for en tid Jumbojetten i skammekrogen. I 2010 satte en Lufthansa A340-600 firmarekord med en nonstopflyvning fra München til Santiago-de-Chile på 14 timer og 43 min. En strækning på hele 11.490 km. Men – ligesom med Jumbo’en – blev dine fire glubske motorer din bane. Ligeså de stadig mindre restriktive ETOPS-regler, der gjorde de nye twin-jets konkurrencedygtige – selv på lange strækninger over hav.
Og nu – i dag, søndag – er det så slut. Også for din lille storebror nærmer tiden sig hastigt, hvor den blot bliver til et minde. “C’est la vie,” siger man.
Jeg siger: Tschüss, mein Freund. Mach’s gut!
Forsidebillede: Lufthansa A340-642 (D-AIHP) letter fra Münchens Franz-Joseph Strauss Flughafen (MUC) (Foto BongoPlanes)
Skriv et svar