Lufthansa vil tilbyde statusmatch til SAS kunder

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der kommer løbende masser af information omkring SAS skfitet fra Star Alliance og over til SkyTeam. Et af de områder er omkring at du som EuroBonus medlem ikke længere vil have status i Star Alliance. Vi har forventet at der ville komme muligheder for status match og Lufthansa ser ud til at være det første flyselskab med dette tilbud.

Ifølge det norske medie Dagens Næringsliv (DN), så har Lufthansa oplyst dem at de vil kapre SAS kunder ved at tilbyde et status match.

I en mail til DN, så skriver Lufthansa følgende:

Vi er i gang med forberedelserne til at kunne tilbyde et status match fra EuroBonus og til Miles & More på attraktive vilkår. Flere detaljer vil komme i løbet af de kommende måneder.

Ud fra denne melding er det klart forventningen at især EuroBonus Guld og Diamant medlemmerne vil kunne få mulighed for at lave et status match til Lufthansas Miles & More program.

Vi forventer at det bliver til niveauet Senator, som er at sammenligne med EuroBonus Guld at de begge får. Niveauet over Senator er deres Hon medlemsskab og det er i en helt anden liga end Diamant er. Så derfor forventer vi at det bliver på Senator niveau.

Om det bliver et frit status match uden krav er usikkert. Det kommer an på hvor meget de gerne vil lokke EuroBonus medlemmer over i Miles & More og sikre deres kommende rejser og dermed penge. Et alternativ vi ser oftere og oftere er at et status match kommer med et krav – typisk i form af køb af rejser i f.eks. Business Class. Umiddelbart kunne det godt tyde på at det bliver et “nemt” status match.

Lufthansa gruppen har dagligt over 500 flyvninger til og fra de nordiske lande og vi ser de øger antallet af ruter og frekvenser. Så der er mange penge i spil for Lufthansa og i den grad for SAS.

Kommer der andre muligheder?

Det er svært at sige noget klart om. Men der er flere muligheder inden for Star Alliance. Turkish Airlines er en af dem som giver status match og har givet det i noget tid. For at lave status macth der, så skal du nok vente til allianceskiftet er sket, da det ofte bliver afvist med status match inden for samme aliance.

Vi tænker at Lufthansa er det flyselskab som dækker det største del af det nordiske marked og dermed er eneste flyselskab, der vil lave et status match direkte mod SAS og deres allianceskift.

Da vi forventer joint venture aftaler med Singapore Airlines og Thai Airways, så er de heller ikke nogen vi lige ser lave et større og officielt status match.

Alternativet er at vælge Agean og deres program. Det er rimeligt let at få et guldkort i. En rundtur i Business Class på long haul plus 4 flyvninger (en rundtur til en græsk ø fra København via Athen er nok og billig) med Agean er som regel nok til at sikre et år med et guldkort og dermed Star Alliance Guld.

Foto: Lufthansa B787-9 (D-ABPA) i Frankfurt Rhine-Main Airport (FRA) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *