Malaysia Airlines Business Class

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Malaysia Airlines er ikke et ukendt selskab for mange europæere, da de flyver mange passagerer mellem Europa og Kuala Lumpur. Selskabet har et omfattende rutenet i Asien og jeg var ganske nysgerrig på hvordan Malaysia Airlines Business Class var på de intra-asiasiske ruter – jeg blev ikke skuffet.

Vi havde billetter til flight MH866 med afgangstid på det umenneskelige tidspunkt 04:35, og vi ankom til gaten sent…meget sent. Alle andre passagerer var gået om bord, og vi blev de sidste til at gå ind i maskinen.

Vi blev høfligt hilst velkommen af et meget morgenfriskt personale og da jeg kastede et blik ind i kabinen blev jeg yderst fornøjet. Sædekonfigurationen var generøse 2+2, noget jeg egentligt godt vidste på forhånd.

Kabinen så helt ny og, og den lugtede ny – jeg kunne genkende duften af nyt skind på de skindbetrukne stole. Sømmene var lige store og grove, og det så slet og ret eksklusivt ud. Hovedestøtten var grå, og også af skin. Gulvet var belagt med et mørkt gråbrunt tæppe, hvilket var med til at skabe en behagelig atmosfære som tiltalte mig med det samme, og jeg følte allerede at jeg var godt tilpas ombord.

 

Generøse stole
Generøse stole

 

Håndbagage blev gemt væk før jeg satte mig forsigtigt ned, og følte hvordan jeg sank ned i de fantastiske og dejlige stole. Et lille øjeblik tænkte jeg på SAS Plus og Norwegian, som jeg ellers er vant til at rejse med, men jeg kunne kun ryste på hovedet og da der er overraskende stor klasseforskelle er på disse produkter, og de andre på ingen måde kommer tæt på kvalitet på Malaysia Airlines Business Class.

Stolene har ikke elektrisk drevet justering, men du kan lægge stolen godt bagover, og en fodskammel kan slåes ud. Stolen var vidunderlig at sidde i og skærmene i stolen foran er tilpas stor og af god kvalitet. Læsestof såsom aviser og magasiner lå klar i lommen, og i selve stolen var puder og plaid klar.

 

God benplads og gode skærme i stoleryggen foran
God benplads og gode skærme i stoleryggen foran

 

Jeg kom til mig selv igen da den mandlige flyvært kom og forsigtigt spurgte hvad vi ønskede at drikke, og vores pre-departure drink blev appelsinjuice, enkelt men godt. Det viste sig at det bare var mig og fruen på Business Class på denne flyvning op til Kuala Lumpur, og selv på økonomiklassen bag os var belægningen begrænset.

Dørene blev lukket, lyset dæmpet og sikkerhedsvideoen vist på skærmene. Da vi var ved enden af landingsbanen og var klar til start, var det rart at høre den kendte lyd som denne flytype giver fra sig, men at sidde behageligt i netop en 737’er var helt uvant.

 

Detaljeret kort
Detaljeret kort

 

Vi kom hurtigt op i luften hvor vejret var skønt og vores tur mod march højde var silkeblød. Da det kendte pling som indikerede at skiltet med sikkerhedsbælterne var slukket blev gardinen mellem Business Class og økonomiklasse trukket for, og da føltes det som om vi var helt alene på flyet.

 

Helt alene på Business Class
Helt alene på Business Class

 

Fruen indtog soveposition, klokken var jo stadigt meget tidligt, men jeg havde ikke tænkt at mig at bruge de timer som turen varede på at sove. Jeg var ikke specielt sulten, så jeg kiggede på udvalget af øl ombord istedet for morgenmad. Menuen tilbyder både Tiger øl og Carlsberg øl, og for mig var valget let – er man i Asien drikker man Asiatisk øl.

 

Morgenøl
Morgenøl

 

Da vi var kommet halvvejs op mod ækvator begyndte vi at mærke en lidt forsigtig skælven i flyet. Det kunne knapt kaldes turbulens, men signalet om at spænde sikkerhedsbælterne blev tændt og forblev tændt på resten af turen, skønt skælvene stoppede efter omkring 10 minutter.

På dette tidspunkt bad jeg om morgenmad. I menuen kunne man vælge mellem tre retter, og jeg foretog et noget utraditionelt valg, nemlig en malaysisk ret ved navn Nasi Lemak. Yoghurt fungerede som forret. Nasi Lemak omtales ofte som en national morgenmad, der består af ris, rejer, æg og en stærk sauce – en meget stærk sauce. Som tilbehør er der brød. Det blev ikke meget jeg klarede at spise, men var det skønt at have smagt rettet. Til måltider drak jeg rødvin og som dessert var der en skål med frisk frugt.

 

Nasi Lemak
Nasi Lemak

 

På turen op mod ækvator kunne vi på højre side af flyet se at det begyndte at lysne. Vi kunne også se mindre uvejrsområder med mørke skyer hvor glimt af lyn kunne skimtes. Ubemærket af dette gik vores tur glidende i retning mod Kuala Lumpur.

 

Det lysner i øst
Det lysner i øst

 

Besætningen så jævnligt til os for at sikre at vi havde det godt. Da vi passerede Singapore startede vi nedstigningen mod Kuala Lumpur hvor vi landede lidt før planlagt.

 

Vi lander i Kuala Lumpur
Vi lander i Kuala Lumpur

 

Denne flyvning med Malaysia Airlines Business Class var fantastisk, og jeg kan konkludere at dette er en af de bedste ture jeg har prøvet med kortdistance Business Class. Et nyt fly var med til at sætte ekstra positivt præg på turen.

Oprindeligt udgivet på Bonusfeber.no (forfatter: R. Lygren)

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Nyt fly
- Fantastiske stole
- Opmærksom og hyggelig besætning

Cons

- Meget tidlig afgang

Sæde

Mad & Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Nyt fly med nye stole betrukket med skind, samt masser af plads i kabinen var med til at gøre dette til en af de bedre ture jeg har haft på kortdistance Business Class.

4.2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *