Match din status hos Club Carlson – få gratis opgraderinger, velkomstgaver og bonuspoint hos bl.a. Radisson og Plaza

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Club Carlson (loyalitetsprogrammet for hotelkæder som fx Radisson Blu, Park Plaza, Park Inn, Country Inn & Suites) har længe tilbudt såkaldt status matching, men nu gør de aktivt reklame for det. Kort sagt tilbyder de at matche den status, du har som medlem af et andet hotel-loyalitetsprogram.

2

Club Carlson Status Match

For at anmode om et Club Carlson status match, skal du sende en e-mail til [email protected] med emnefeltet ’Status Match’. E-mailen skal desuden indeholde følgende:

  • Dit fulde navn
  • Club Carlson medlemsnummer
  • Navn på det andet loyalitetsprogram, du ønsker at skal matches
  • Medlemsnummer og niveau hos det andet loyalitetsprogram
  • Kopi af dit medlemskabskort fra det andet loyalitetsprogram (udelukkende PDF eller JPG-filer)

Club Carlson har tre eliteniveauer: Silver (15 nætter/10 ophold), Gold (35 nætter/20 ophold) og Concierge (75 nætter/30 ophold). Gold er det højeste, du kan blive matchet til, men Gold tilbyder det samme som Concierge minus gratis morgenmad samt færre bonuspoint.

Silver Elite:

3

  • Opgradering af værelse, hvis muligt
  • 15% point-bonus på alle ’Eligible Stays’
  • 10% rabat på mad og drikkevarer i deltagende in-hotel restauranter
  • Tidlig checkin eller sen checkout
  • Adgang til telefonlinjen Elite Member Services
  • Etc.

Gold Elite:

4

  • Opgradering af værelse, hvis muligt
  • 35% point-bonus på alle ’Eligible Stays’
  • 15% rabat på mad og drikkevarer i deltagende in-hotel restauranter
  • Tidlig check-in eller sen checkout
  • Adgang til telefonlinjen Elite Member Services
  • Velkomstgave på værelset
  • Etc.

Officielt hedder det, at det kan tage op til en uge at behandle din anmodning, men i realiteten kan det gå hurtigere.

6
Park Plaza Westminster Bridge

Er det værd at have status hos Club Carlson?

Der er ikke tale om et dårligt loyalitetsprogram for hoteller, og det er bestemt værd at have elitestatus. Club Carlson er ikke et hotel, du finder overalt, men visse steder (som fx Baltikum) er tilstedeværelsen stærk. Det gør, at status hos Club Carlson er mere anvendelig end man lige går og tror.

5
Radisson Blu Edwardian i Manchester

Visse bloggers mener, at Club Carlson ikke har nok high-end hoteller, og hvis man taler ultra-luksuriøse hoteller, er det også rigtigt. Men når det er sagt har de nogle rigtig gode steder, hvor man får valuta for pengene.

Derfor er det bestemt værd at få et Club Carlson Status Match. Det er gratis og tager ikke mere end to minutter.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *