Nordic Choice Hotels er nu historie

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I går lanceres Strawberry, og Nordic Choice Hotels blev derfor historie. Samtidig melder koncernen, at planerne for vækst er større end nogensinde, og at tilbuddet til hotelvirksomhedens gæster og medlemmer vil blive kraftig udvidet.

I mere end 25 år har Nordic Choice Hotels været en spiller med ambitionen om at ændre det traditionelle marked og tilbyde nye oplevelser til gæsterne. I dag skifter virksomheden navn og lancerer den nye virksomhed Strawberry.

Vi er ikke længere udelukkende et hotelselskab. I dag driver vi 120 restauranter, 20 spa, træningscentre, mødepladser og arenaer. Vi tilbyder oplevelser over hele Norden, og vi ønsker derfor et brand og et navn, som repræsenterer hele porteføljen. Målet er fortsat at være bedst, når det kommer til hotel- og gæsteoplevelser, men med et nyt navn vil vi også udvide universet, som tilbydes til gæsterne og loyalitetsklubbens 2,4 millioner medlemmer.

Petter Stordalen, Strawberrys grundlægger og ejer.
Strawberry er det nye brandnavn for det tidligere Nordic Choice Hotels. Foto: NCH/Strawberry/PR

Navneændringen markerer første skridt i selskabets nye vision. Strawberry skal være bedst på oplevelser i Norden – gennem flere eksterne samarbejdspartnere, hoteller, restauranter og meget mere. Kernen i det nye Strawberry er loyalitetsklubben. Medlemmerne får ikke bare adgang til Strawberrys egne hoteller og produkter, men også partnernes udvalg af tjenester og produkter.

Hjertet i Strawberry er fortsat hotellerne, men med partnere vil vi kunne tilbyde et bredere udvalg, end vi har i dag. For eksempel får Strawberrys medlemmer bruge bonuspoints hos Preferred Hotels, når de ønsker at bo på et af deres 600 unikke hoteller verden over. Gennem koncertarrangøren Live Nation vil de få eksklusiv adgang til koncerter og arrangementer over hele Norden. Og dette er kun begyndelsen. Lanceringen i dag er første skridt. Dette er ikke et færdigt produkt, men det vil udvikle sig og vokse. For én ting er klart, og det er, at Strawberry aldrig bliver færdigudviklet, siger Petter Stordalen.

Petter Stordalen, Strawberrys grundlægger og ejer.

Det vil fortsat være en vigtig del af Strawberrys virksomhed at bidrage aktivt til løsninger på samfundets store udfordringer. Derfor indgår Strawberry nu et samarbejde med Nobels Fredscenter.

Vi har en lang historik for at støtte formål og organisationer, som demonstrerer de værdier, vi står for – hvad end det er UNICEF, Pride eller juridisk hjælp til flygtninge. Når vi skifter navn, er det vigtigt for os at signalere til både ansatte og gæster, at vores værdier står lige så stærkt som altid. Nobels Fredscenter er en vigtig institution, som fremmer dialog og fred. Og som deres partner vil vi støtte deres arbejde, eftersom vi ved at dialog fremmer forståelse, respekt og tolerance.

Torgeir Silseth, Strawberrys koncernchef.

Navneændringen til Strawberry påvirker ikke navnene på hotellerne eller hotelkæderne.

Foto: Nordic Choice Hotels / Strawberry / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Jens Hansen siger

    Forstår ikke helt sammenhængen mellem artiklens titel og den afsluttende sætning

    Titel:
    NORDIC CHOICE HOTELS ER NU HISTORIE

    Sidste sætning:
    Navneændringen til Strawberry påvirker ikke navnene på hotellerne eller hotelkæderne.

    mvh

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej,
      Det kunne vi have skrevet tydligere. Det er selve firmaet bag hotellerne og også hele medlemsdelen som skifter navn. Men f.eks. Clarion og Comfort hotellerne i CPH skifter ikke navn.
      Mvh
      InsideFlyer

        • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

          Hej Jens,
          Hoteller er primært navngivet af 3 kæder: Comfort Hotel, Quality Hotel og Clarion Hotel. Dertil er der en række enkeltstående hoteller, som for eksempel Villa Copenhagen.
          Så ingen af dem hedder Nordic Choice.
          Hilsen
          InsideFlyer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *