Norwegian åbner i dag for salg af 259 ruter til sommerprogrammet 2022

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Et stærkt fokus på Norden og en planmæssig opskalering af trafikken er hovedelementer i Norwegians trafikprogram for sommerhalvåret 2022. I alt er der åbnet for salg på 259 ruter fra og i Norden, heraf 54 fra Danmark.

Norwegian har netop offentliggjort sit trafikprogram for sommerhalvåret 2022. Programmet indeholder 259 ruter fra og i Norden og iværksætter den planlagte opskalering af trafikken i takt med, at rejserestriktioner og karantænekrav lempes, og efterspørgslen på flyrejser er i bedring. Det giver anledning til optimisme hos flyselskabet.

Vi er glade for at kunne præsentere vores program for det kommende sommerhalvår. Med programmet leverer vi på vores strategi om at fokusere på Norden. De seneste måneder har vi mærket stærkt stigende efterspørgsel fra kunderne, og vi glæder os til at byde dem velkommen ombord i flyet mod deres yndlingsdestinationer.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

I 2020 og 2021 har flybranchen været ramt hårdt af rejserestriktioner og karantænekrav som følge af corona-epidemien. Norwegian forventer, at den stadig voksende vaccinationsgrad betyder, at risikoen for nye rejserestriktioner vil være betydeligt lavere i 2022.

Norwegian står nu godt rustet til at klare os igennem 2022, selvom vi i et vist omfang vil være påvirket af pandemien også i tiden fremover. Vi har en betydelig fleksibilitet ved brug af vores fly, og vi har lavere gæld efter den gennemførte rekonstruktion, en tilpasset flyflåde og organisation, og vi har fået ny kapital ind. Det har vært en hård tid, men resultatet er, at vi nu står stærkere end før pandemien.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Trafikprogrammet for sommerhalvåret 2022, der nu er lagt til salg på www.norwegian.com, indeholder i alt 259 ruter. Ruterne fordeler sig som følger på de nordiske lande:

  • Norge: 136 ruter (20 indenrigsruter og 116 internationale ruter)
  • Danmark: 54 ruter (1 indenrigsrute og 53 internationale ruter)
  • Sverige: 53 ruter (4 indenrigsruter og 49 internationale ruter)
  • Finland: 26 ruter (2 indenrigsruter og 24 internationale ruter)

At ruterne fordelt på markeder ikke summerer til 259 ruter totalt skyldes, at de relevante ruter er talt med i to markeder (eksempel er ruten mellem Oslo og København talt med for både Norge og Danmark).



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *