Norwegian Cruise Line afslører krydstogtprogram for efterår- og vintersæsonen 2025/26

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian Cruise Line løfter sløret for et nyt og udvidet krydstogtprogram for efteråret og vinteren 2025/26. Det omfattende program byder blandt andet på mere end 450 destinationer over hele verden og endnu flere eksotiske rejser til Afrika, Asien, Sydamerika og Caribien.

I kølvandet på det seneste års stigende efterspørgsel på krydstogtsrejser, har NCL oplevet en betydelig stigning i salget i november måned.

Vores gæster har talt! Den stabile stigning i antallet af bookinger den seneste måned er en positiv indikator for, hvad vi kan forvente i begyndelsen af det nye år under wave season, hvor mange af vores gæster booker deres krydstogter. Gennem de seneste år har vi tilbudt længere og mere varierede ruter, og den positive udvikling viser, at vores gæster værdsætter vores tilbud og ønsker at udforske verden sammen med os. Vores nye krydstogtprogram for 2025 og 2026 giver dem mere af det, de ønsker, og flere muligheder for at nyde den ideelle ferie og besøge drømmedestinationen ombord på et NCL-skib.

David J. Herrera, President for Norwegian Cruise Line.

NCL’s nye, udvidede krydstogtprogram for efterårs- og vintersæsonen 2025/26 rummer over 450 destinationer globalt og inkluderer eksotiske og havnerige destinationer i blandt andet Afrika, Asien, Sydamerika og Caribien. AfrikaAsienSydamerika og Caribien

Programmet er nøje sammensat og inkluderer nogle af de mest eftertragtede og populære havne baseret på gæstetilfredshed.

Flere af NCL’s skibe får debut i nye havne og destinationer. Norwegian Sun skal besøge nye havne i Asien, herunder Kyoto (Kobe) i Japan, og det helt nye Norwegian Viva debuterer i hjemhavnen i Galveston, Texas.

HØJDEPUNKTER FRA DET NYE KRYDSTOGTPROGRAM:

Oplev Asien ombord på Norwegian Sun

  • Den 3. november 2025 indleder Norwegian Sun sæsonen i Asien med et 11-dages krydstogt fra Tokyo, Japan, til Incheon, Sydkorea. Ruten inkluderer skibets første besøg i Jeju (Jeju-do), Sydkorea og Kyoto (Kobe), Japan samt stop i populære japanske byer, som Nagoya og Osaka.

Den 14. november 2025 sejler hun på et 11-dages krydstogt retur til Tokyo, Japan, fra Incheon, Sydkorea via en lignende rute, men med anløb i Hiroshima, Japan.

  • Fra december 2025 til marts 2026 tager Norwegian Sun hul på en række 11- og 15-dages krydstogter i Sydøstasien. Ruterne omfatter flere afgangshavne, herunder Singapore; Laem Chabang, Thailand og Keelung, Taiwan.

Rejs Down Under med Norwegian Spirit

  • Fra december 2025 til marts 2026 sejler Norwegian Spirit på 11 og 14 dages krydstogter til mellem Sydney, Australia og Auckland, New Zealand. Ruterne inkluderer gæsternes foretrukne havne, som Melbourne, Australien, samt Napier og Dunedin, New Zealand. Udvalgte krydstogter går gennem New Zealands imponerende fjorde, herunder Doubtful Sound, Milford Sound og Dusky Sound.

Kom tæt på Afrikas vilde natur med Norwegian Dawn

  • Fra november 2025 til marts 2026 sejler Norwegian Dawn på eksotiske og havnerige krydstogter i Afrika med anløb i Cape Town, Sydafrika; Port Louis, Mauritius og Doha, Qatar.

Sæsonen starter den 2. november 2025 med et 21-dages krydstogt fra Barcelona, Spanien, til Cape Town, Sydafrika med stop ved eftertragtede destinationer som Santa Maria, Kap Verde, samt Casablanca og Agadir, Marokko.

  • NCL giver rejsende mulighed for at booke fire forskellige 12-dages krydstogter til og fra Cape Town, Sydafrika, og Port Louis, Mauritius. Rejserne inkluderer stop i populære havne som Antsiranana og Nosy Be, Madagaskar samt en overnatning i Richard’s Bay, Sydafrika.

Mexico og det Caribiske øhav

  • Norwegian Viva, NCL’s nyeste skib, vil fra december 2025 til april 2026 følge i Norwegian Primas fodspor, når hun den 15. december 2025 har sin første afrejse fra den charmerende by Galveston, Texas.

I løbet af vintersæsonen sejler skibet på syv-dages rundrejser i det vestlige Caribien med stop i Cozumel og Costa Maya, Mexico; Roatán, Honduras og Harvest Caye, der er NCL’s private resort i det sydlige Belize.

  • Den 10. og 24. januar 2026 sejler Norwegian Viva på et 14-dages krydstogt i det østlige Caribien med debut i George Town, Caymanøerne og med stop på NCL’s private ø Great Stirrup Cay, Bahamas; Road Town (Tortola), De Britiske Jomfruøer; Saint John’s, Antigua; Philipsburg, St. Maarten; San Juan, Puerto Rico; Puerto Plata, Den Dominikanske Republik og Cozumel, Mexico.
  • Norwegian Escape vil fra november 2025 til april 2026 få hjemhavn i New Orleans, hvorfra hun sejler på 7-dages rundrejser i det vestlige Caribien. Den 1. og 22. februar 2026 sejler hun på 14-dages krydstogt i det sydlige Caribien, hvor hun for første gang besøger Puerto Limón, Costa Rica; Colón, Panama og Cartagena, Columbia.
  • Norwegian Sky har for anden sæson i træk hjemhavn i La Romana, Den Dominikanske Republik, og sejler på 7-, 9- og 12-dages rundrejser i det sydlige Caribien fra december 2025 frem til april 2026. Skibet anløber en række smukke byer, heriblandt Oranjestad, Aruba; Kralendijk, Bonaire; Willemstad, Curaçao og flere til. Den 5. januar 2026 sejler Norwegian Sky på et ni-dages krydstogt til den sydvestlige kyst ved Den Dominikanske Republik, hvor hun har sin debut i Cabo Rojo.

Fra Sydamerika til Antarktis med Norwegian Star

  • Norwegian Star indleder den20. november 2025 et transatlantisk krydstogt fra Lissabon, Portugal til Rio de Janeiro, Brasilien, med besøg i Portugal, Kap Verde og flere byer i Brasilien.
  • Den 4. december begiver Norwegian Star sig ud på et 17-dages krydstogt fra Rio de Janeiro med stop i Argentina, Uruguay, Chile og Sydpolen, herunder Paradise Bay og Elephant Island ud for Antarktis. Rejsen slutter i Buenos Aires, Argentina.
  • Fra den 21. december 2025 til den 15. februar 2026 sejler Norwegian Star på 14-dages rundrejser fra Buenos Aires, Argentina. Ruten lægger vejen forbi storslåede Paradise Bay og Elephant Island ud for Antarktis; Montevideo, Uruguay; Puerto Madryn og Ushuaia, Argentina; Punta Arenas, Chile, og Stanley, Falklandsøerne.

Sejl gennem Panamakanalen med Norwegian Jade

  • Norwegian Jade vil fra oktober 2025 til april 2026 cruise gennem  Panamakanalen. Krydstogterne omfatter flere afgangs- og ankomsthavn, som Miami, New York City, Tampa, Florida og for første gang Callao i Peru. Panamakrydstogternes varighed er mellem 11 og 17 dage.
  • Den 11. marts starter Norwegian Jade et unikt 17-dages krydstogt gennem Panamakanalen med afgang fra Callao, Peru. Ruten går langs Syd- og Mellemamerikas vestkyst og inkluderer besøg i Acajutla, El Salvador; Huatulco og Manzanillo, Mexico (for første gang); samt Puerto Vallarta, Mexico. Efter 12 havnebesøg og fire dage til søs slutter rejsen i San Diego, Californien.

Kilde: Pressemeddelse
Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *