Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I weekenden påbegyndte Norwegian Cruise Line (NCL) sin anden og hidtil længste sæson i Det Sydlige Afrika, da krydstogtskibet Norwegian Dawn ankom til rederiets nye hjemhavn Port Louis i Mauritius. Krydstogtprogrammet i den natursmukke region byder på eksotiske nyheder som Luanda i Angola, Abidjan i Elfenbenskysten, Banjul i Gambia og Dakar i Senegal.
Det er første gang Norwegian Dawn skal sejle i denne del af verden, og skibet får hjemhavn i både Port Louis i Mauritius og Cape Town i Sydafrika. Programmet består af krydstogter på 12 og 21 dage og kombinerer storslåede safari-ture, vilde vulkanlandskaber, frodige regnskove, farverige koralrev og uspolerede strande.
Efter en vellykket krydstogtsæson fra Cape Town i 2022/2023 er vi glade for igen at sejle i afrikanske farvande. I 2024 har vi taget vores program til nye højder. Denne sæson tilbyder vi ikke én, men to hjemhavne, et bredt udvalg af rundrejser og open-jaw ruter samt helt nye destinationer for NCL på tværs af kontinentet. Vores program imødekommer ikke kun vores internationale- og lokale gæsters behov – det cementerer også NCL som det eneste moderne krydstogtselskab, der tilbyder et så rigt udvalg af destinationer, havne og hjemhavne i regionen.
Kevin Bubolz, Vice President og Managing Director Continental Europe, Middle East & Africa.
Norwegian Dawn har plads til 2340 gæster og byder på i alt 14 spisesteder, ni barer og lounges og en perlerække af aktiviteter. Pulsen kan komme op i skibets gennemførte Pulse Fitness Center og den eksklusive Mandara Spa og Thermal Suite byder på wellness og selvforkælelse med Thalasso Therapy Pool, dampbade og sauna.
Afrikanske highlights:
- Norwegian Dawns udvidede Afrika-sæson byder på 12-dages open-jaw krydstogter med stop på eftertragtede destinationer Réunion, kendt for sine vulkanske landskaber og regnskove; Nosy Be på Madagaskar, berømt for sine spektakulære koralrev; Richards Bay med safari til Sydafrikas vilde dyreliv og Mossel Bay, et paradis for strandelskere.
- Søger man dyreliv og kulturelle oplevelser tager Norwegian Dawn på 12-dages rundrejse til Sydafrika og Namibia den 1. februar og 8. marts 2024 med anløb i Mossel Bay og Durban i Sydafrika og Luderitz og Walvis Bay i Namibia, inden hun den 20. marts 2024 sejler fra Cape Town til Barcelona i Spanien.
- På et 21-dages krydstogt langs Afrikas vestkyst anløber Norwegian Dawn Luanda i Angola; Sao Tome i Sao Tome og Principe; Abidjan i Elfenbenskysten; Banjul i Gambia og Dakar i Senegal for allerførste gang i selskabets historie.
NCL meddeler, at selskabet vil styrke sit engagement i regionen og bygge videre på den globale efterspørgsel og succes i Afrika, når Norwegian Dawn vender tilbage til hjemhavnene Port Louis og Cape Town i vinteren 2024/25 og 2025/26.
Kilde: Pressemeddelse
Foto: NCL / PR
Skriv et svar