Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian Cruise Line (NCL), har netop fået leveret sit nyeste skib, Norwegian Prima. Skibet er det første af i alt seks skibe i rederiets nye skibsklasse, Prima Class.
Norwegian Prima døbes af Katy Perry i Reykjavik den 27. august og gæster Københavns Havn den 13. september 2022.
Leveringen fandt sted i Venedig på det verdensberømte skibsværft Fincantieri, hvor det 294 meter lange krydstogtskib med plads til 3100 passagerer er bygget.
Leveringen af Norwegian Prima markerer ankomsten af det første af de i alt seks Prima Class-skibe, NCL lancerer frem mod 2027. En skelsættende og længeventet begivenhed for NCL:
Med leveringen af Norwegian Prima, det første skib i vores banebrydende nye Prima Class, indleder vi en spændende æra for krydstogt. Hun er et tydeligt bevis på vores ’gæsten-først filosofi’ samt vores forpligtelse til at levere uforglemmelige oplevelser. En stor tak til vores fantastiske partnere hos Fincantieri, hvis eftertragtede håndværk, ekspertise og dedikation har været med til at bringe Norwegian Prima til live. Vi kan ikke vente med at byde vores gæster velkommen ombord.
Harry Sommer, CEO & president for Norwegian Cruise Line.
Til den traditionsrige leveringsceremoni i Venedig deltog bl.a. Frank Del Rio, CEO & president for Norwegian Cruise Line Holdings Ltd; Harry Sommer, president and CEO for Norwegian Cruise Line og Luigi Matarazzo,
der er General Manager for Merchant Ships Division hos Fincantieri.
Vi er glade for at arbejde sammen med Norwegian Cruise Line om at skabe en serie af verdensklasseskibe, og det er en stolthedens dag at se det første af de seks Prima Class-skibe blive leveret. Norwegian Prima er spækket med spektakulære nyheder og ekstraordinære attraktioner, der aldrig før er set til søs.
Luigi Matarazzo, general manager for Merchant Ships Division of Fincantieri.
294 meter italiensk design, førsteklasses aktiviteter og rummelige arealer
Norwegian Prima tilbyder en følelse af plads og rummelighed, man aldrig tidligere har oplevet ombord på et moderne krydstogtskib. Hun måler 294 meter, vejer 142,500 bruttoton og har plads til 3100 gæster. Der er
lagt vægt på store, åbne udendørsområder – fx Ocean Boulevard. Et område, der strækker sig 4000 kvadratmeter rundt om hele skibet og bl.a. omfatter NCL’s ’Indulge Food Hall’ med 11 forskellige kulinariske
spisesteder.
Rutsjebane, gokart-bane og infinity-pools.
Fartglade gæster kan se frem til en tur ned af ’The Drop’. Verdens hurtigste fritfalds-rutsjebane til søs med flere G-kræfter end en accelererende Formel 1-bil. På toppen af skibet ligger verdens førte tre-etagers gokart-bane, der både byder på masser af fart og fuld havudsigt. Skal livet nydes i et mere roligt tempo, kan der slappes af på ’Infinity beach’ med et dyp i en af skibets to unikbeliggende infinity-pools.
Dåbsfest i Reykjavik
Dåbsfest i Reykjavik med verdensberømt gudmor Norwegian Prima påbegynder sin jomfrurejse i den islandske hovedstad Reykjavik den 27. august 2022 og slutter i Amsterdam den 3. september. Det er første gang et større krydstogtskib døbes i Island, og det sker med et brag af en dåbsfest. Det er nemlig den prisvindende popstjerne Katy Perry, der er udnævnt til
gudmor for Norwegian Prima.
Rejseplan for det første år
Rejseplan for det første år – Nordeuropa, Bermuda og Caribien
Efter dåbsrejsen sejler Norwegian Prima en serie af otte-dages krydstogter fra Amsterdam til København.
Krydstogterne giver mulighed for at opleve den nordlige del af Europa og de norske fjorde. Derefter sætter hun kurs mod Bermuda (10. oktober 2022). Krydstogterne i Caribien starter den 15. oktober 2022, og rejserne rundt i Det vestlige Caribien starter den 11. december 2022 og slutter den 19. marts 2023. Herefter går turen tilbage Bermuda , hvor hun cruiser fra den 29. marts til den 7. maj 2023. Fra den 14. maj til den 17. september 2023 er Norwegian Prima igen at finde i Nordeuropa.
Skriv et svar