Norwegian Cruise Line Holdings køber 8 nye krydstogtskibe

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian Cruise Line Holdings har netop offentliggjort den mest omfattende nybygningsordre i selskabets historie.  I alt otte topmoderne skibe med næsten 25.000 ekstra sengepladser, nye skibsklasser til hvert af de tre prisvindende brands samt opførelsen af yderligere en mole på Great Stirrup Cay, selskabets private ø i Bahamas og dets bedst bedømte anløbshavn i Caribien.

De nye skibsordrer til selskabets tre brands er planlagt til levering over en tiårig periode fra 2026 og 2036. Efter leveringen af fire skibe i Prima-Plus-klassen fra 2025 til 2028 forventes Norwegian Cruise Line at få leveret yderlige fire skibe på ca. 200.000 bruttoton, hver med en kapacitet på op til 5.000 gæster. Det sker forventeligt i 2030, 2032, 2034 og 2036 afhængig af finansiering. 

Oceania Cruises bygger videre på succesen med skibene i Allura-klassen, hvoraf det sidste leveres i 2025. Her er der planlagt levering af to skibe på 86.000 bruttoton, hver med en kapacitet på 1.400 gæster – forventeligt i 2027 og 2029.

Endelig planlægges det, at Regent Seven Seas Cruises efter den prisvindende Explorer-skibsklasse, får leveret to skibe på 77.000 bruttoton, hver med en kapacitet på 850 gæster. Det planlægges i 2026 og 2029.

Detaljer om skibenes faciliteter, kahytter, spisesteder, rekreative områder, effektivitet, bæredygtighedstiltag med videre vil Norwegian Cruise Line annoncere i de kommende måneder.   

Vores strategiske ordre på nye skibe på tværs af vores tre prisbelønnede brands, sikrer en fortsat introduktion af banebrydende skibe i vores flåde og styrker vores langsigtede vækst. Det giver os også mulighed for yderligere at skalere vores drift, styrke vores engagement i innovation og konstant forbedre vores evne til at tilbyde vores gæster nye produkter og oplevelser, samtidig med at vi får mulighed for at forbedre effektiviteten i vores flåde. Den nye mole på Great Stirrup Cay understøtter vores øgede kapacitet i Caribien. Flere skibe kan anløbe øen, hvilket kan forbedre vores gæster oplevelse og sikre problemfri, pålidelig adgang til vores private ø året rundt.

Harry Sommer, president og Chief Executive Officer for Norwegian Cruise Line Holdings Ltd

I samarbejde med det italienske skibsbyggeri Fincantieri designer hvert af selskabets tre brands deres nye skibsklasse med fokus på at skabe de mest effektive og innovative skibe i deres respektive flåde. De nye skibe designes i tråd med selskabets samlede bæredygtighedsindsats og forventes at bidrage til rejsen frem mod dekarbonisering. 

I årenes løb har vores samarbejde med Norwegian Cruise Line Holdings været forankret i en fælles vision for fremtidens maritime rejser. En vision, der konsekvent sætter nye standarder for innovation, luksus, omtanke for bæredygtighedsudvikling og gæsternes tilfredshed i krydstogtindustrien. Vi er meget glade for atter at arbejde med selskabets nybygningsordrer og levere ikoniske krydstogtskibe, som kan repræsentere vores ekspertise og fælles ånd til de kommende generationer.

Pierroberto Folgiero, CEO og Managing Director hos Fincantieri.

Virksomheden har opnået eksportkreditfinansiering med gunstige vilkår til finansiering af 80 procent af kontraktprisen for hver af de to skibe fra Oceania Cruises och Regent Seven Seas Cruises, under visse betingelser. Skibsordrerne til Norwegian Cruise Line er afhængig af finansiering, der er undervejs.

Mark A. Kempa, Chief Financial Officer for Norwegian Cruise Line Holdings, kommenterer:

Vi forventer, at disse strategiske investeringer vil sikre vores vækstkurve, øge vores indtjening betydeligt og øge værdien for aktionærerne langt ud i fremtiden. Med en gunstig betalingsstruktur, der omfatter finansiering før levering og beskedne indledende ratebetalinger for de omtalte skibsordrer, forventer vi stadig en stærk reduktion af netto-gearingen på 1,5 gang ved udgangen af 2024 i forhold til 2023, og vi forventer, at virksomheden vil fortsætte med at reducere netto-gearingen hvert år i en overskuelig fremtid.

Mark A. Kempa, Chief Financial Officer for Norwegian Cruise Line Holdings.

Udvikling af ny mole på Great Stirrup Cay

Ifølge planen skal udviklingen af en ny mole på selskabets private ø på Bahamas, Great Stirrup Cay, påbegyndes i sommeren 2024 og være færdig i slutningen af 2025 med en investering på ca. 150 millioner dollars. Den nye mole vil blive bygget, så den kan tage imod to store skibe af selskabets nuværende og fremtidige skibsklasser.  

Byggeriet af den nye mole vil forbedre gæsteoplevelsen på Great Stirrup Cay, og sammen med selskabets private ø i Belize, får gæsterne fortsat destinationer i verdensklasse i det østlige og vestlige Caribien.

Foto: BongoPlanes
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *