Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian Cruise Line løfter sløret for en forestående renovering af krydstogtskibet Norwegian Encore. Til november skal krydstogtskibet tilbringe to uger i tørdok, og når 333 meter lange skib er tilbage på havet, er det med børnefrit loungeområde, restaurantudvidelser, en omfattende suiteopgradering samt 24 nye balkonkahytter.
NCL har netop meddelt, at krydstogtskibet Norwegian Encore skal på tørdok fra den 18. november til den 2. december 2024 for at gennemgå en omfattende istandsættelse. Norwegian Encore hører til skibsklassen Breakaway Plus og er et NCL’s største skibe.
Blandt forbedringerne er det nye loungeområde Spice H2O til de gæster, der ønsker en børnefri ferie. Her findes spabade, koldvandsbassiner, store solsenge og en cocktailbar. Loungeområdet er designet af Studio Dado og bliver en kombination af gæsternes favoritfaciliteter fra Spice H2O på Breakaway Plus-skibe og Infinity Beach, der findes på de nyeste Prima Class-skibe.
Som følge af stigende efterspørgsel på treværelses-suiter ombord på Norwegian Prima®, Norwegian Viva® og Norwegian Joy® vil ‘Premier Owner’s Suites med balkon’ i skibets private suiteafdeling, The Haven by Norwegian®, blive redesignet, så de fremover indeholde tre soveværelser. Derudover vil suiterne have tre og et halvt badeværelse, en nyrenoveret stue samt en ny separat spisestue.
I lighed med renoveringen af Norwegian Joy tidligere på året, vil Norwegian Encore komme ud af tørdokken med yderligere 24 nye balkonkahytter og to klubbalkonkahytter, hvilket muliggøres ved at omdanne en del af skibets Observation Lounge.
Vores gæsters ønsker og behov er i centrum i enhver beslutning, vi træffer, og ved at forbedre Norwegian Encore med flere af de oplevelser, de værdsætter, viser vores engagement i netop dette. Fra mere plads til, at voksne kan slappe af, til flere muligheder for at nyde deres yndlingsspisesteder og meget mere, er vi dedikerede til at give vores gæster en forbedret oplevelse ombord som en del af deres drømmeferie.
David J. Herrera, President for Norwegian Cruise Line.
To af de mest populære restauranter ombord, det prisbelønnede Cagney’s Steakhouse og den japanske hibachi-style-restaurant Teppanyaki udvides og får endnu større kapacitet. Derudover vil Ocean Blue blive omdannet til gæstefavoritten Palomar, der serverer udsøgte middelhavsretter med fisk og skaldyr.
Når Norwegian Encore forlader tørdokken den 2. december 2024, påbegyndes et 12-dages transatlantisk krydstogt fra Southampton til Miami, hvorefter hun sejler på 7-dages krydstogter i Caribien.
I sommeren 2025 tager det nyistandsatte skib af sted på 7-dages krydstogter til Alaska fra Seattle, hvor gæster kan opleve både frodige landskaber og vildt dyreliv.
Find flere informationer om Norwegian Cruise Lines krydstogter og prisvindende flåde af 19 moderne krydstogtskibe på deres hjemmeside.
Kilde: Pressemeddelse
Foto: NCL/PR
Skriv et svar